×
An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

28 Days Later (Limited Steelbook) (4K UHD & Blu-ray) (UHD) 28 Days Later (Limited Steelbook) (4K UHD & Blu-ray)

Send mig en mail, når den udkommer

28 Days Later (Limited Steelbook) (4K UHD & Blu-ray) (UHD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 449.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Udkommer 15/9-2025

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 20th Century Fox - 2002
England - Farve - 108 min
Ønskeliste
GysSkrækScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: 28 Days Later
Dansk titel: 28 dage senere
Instruktør: Danny Boyle
Medvirkende:
Jim  Cillian Murphy
Selena  Naomie Harris
Henry West   Christopher Eccleston
Hannah  Megan Burns
Frank  Brendan Gleeson
Mark  Noah Huntley
Private Clifton  Luke Mably
Private Bedford  Ray Panthaki
Jim's Father  Christopher Dunne
Jim's Mother  Emma Hitching
Vis alle medvirkende...
Stikord: 28 Days/Weeks Later
Abe
Postapokalyptisk
Sygdom
Videnskabsmænd
Zombie
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Besøg filmens hjemmeside
4K UHD-pladens specifikationer
Oprindelse:  England 4K UHD-pladen har regionalkoden 0.Region:

Med danske tekster

Tekster: Dansk
Engelsk
Norsk
Svensk
Finsk
Tysk
Fransk
Hollandsk
Italiensk
Portugisisk
Spansk
Sprog: Engelsk
Tysk
Fransk
Italiensk
Spansk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 51

Gennemsnit: 8.4 ud af 10     (Antal stemmer: 51)

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Thomas
Lars

Zombie-filmen genoplives med manér...

Dagene er talte...
En gruppe aktivister bryder ind i et forsøgscenter, og trods den vagthavende forskers rædselsslagne advarsler lukker de centrets forsøgsaber ud af deres bure – og bliver øjeblikkeligt overfaldet af de afsindigt rasende dyr.

28 dage senere vågner cykelbudet Jim (Cillian Murphy) på intensivafdelingen på et hospital i London, hvor han har ligget i koma efter et færdselsuheld. Til sin overraskelse opdager han, at hele hospitalet ligger øde hen, og han begiver sig ud i byens gader for at søge hjælp, men må snart konstatere, at han er lige så alene i verden som Palle i den klassiske danske børnebog... næsten.
    Da Jim søger tilflugt i en kirke, finder han bunker af døde kroppe, og kort efter overfaldes han af en præst med blodskudte øjne og vilde skrig, og han spæner ud igen – forfulgt ikke kun af præsten, men en hel flok af "inficerede".
    En eksplosion markerer to andre aktørers entré på scenen. Det er Selena (Naomie Harris) og Mark (Noah Huntley), som med en dristig afledningsmanøvre kommer Jim til undsætning og redder ham i sikkerhed. De kan fortælle ham, at stort set hele Storbritanniens befolkning er udslettet af det virusangreb, som befrielsen af forsøgsaberne udløste. Det smitter via blodet, og fra man er blevet smittet, går der 10-20 sekunder, til man er forvandlet til et frådende uhyre, som dræber alle andre, man møder.
    I et sammenstød med andre inficerede bliver Mark smittet og henrettet af Selena, og på deres videre færd gennem byens øde gader får hun og Jim øje på lys fra en lejlighed i et højhus. Her finder de Frank (Brendan Gleeson) og hans teenagedatter Hannah (Megan Burns), hvis forsyninger af frisk vand er ved at slippe op. Da Frank opsnapper en radiomeddelelse fra en gruppe soldater under ledelse af Major Henry West (Christopher Eccleston), som opfordrer alle overlevende til at søge tilflugt på deres base uden for Manchester, begiver det lille selskab sig af sted på en farefuld tur i Franks London-taxi.
    Det lykkes dem at nå frem … kun for at konstatere, at deres værste mareridt langt fra er overstået...

28 Days Later er det nyeste udspil fra Danny Boyle, som i samarbejde med vennerne Andrew Macdonald (producer) & John Hodge (manuskriptforfatter) debuterede med Shallow Grave (Mord mellem venner, 1994) og fik det helt store gennembrud med Trainspotting (1996), hvorefter tilbuddene fra Hollywood væltede ind over det skotske trekløver.
    Deres første amerikanske udspil var den satiriske engle/gangsterkomedie A Life Less Ordinary (Et ikke helt almindeligt liv, 1997) med Ewan McGregor og Cameron Diaz fulgt af The Beach (2000) med Leonardo DiCaprio.
    Derefter vendte teamet tilbage til Storbritannien, hvor de lavede tre low-budget-film i 2001: Vacuuming Completely Nude in Paradise (med Timothy Spall), Strumpet og Alien Love Triangle (med Kenneth Branagh, Courteney Cox og Heather Graham).

Med 28 Days Later fortsætter Danny Boyle samarbejdet med Alex Garland, som havde skrevet den roman, The Beach var baseret på. Denne gang har han skrevet et originalmanus direkte til filmlærredet, og der er mange fælles motiver i de to værker – bl.a. civilisationens og det sociale fællesskabs overlevelse konfronteret med menneskets dyriske drifter.
    Resultatet er en vaskeægte – og skræmmende – gyser med markante signaler fra den globale debat om genforskning og miljø og skræmmende sygdomme (som kogalskab), som optager sindene i disse år.

Se filmens trailer her.
Tekst fra pressemateriale

Brugerne skriver om 28 Days Later:

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 30. oktober 2007
Påklistret slutning
Slutningen i denne velmente apokalypse har ikke meget med den øvrige film at gøre. Ellers må man sige, at Boyle kommer med et, om ikke vellykket, så meget godt bud på undergangsskildring. Der er stærke billeder af den uddøde metropol og de overlevendes overlevelsesbestræbelser - filmens bedste del. Akten i den paramilitære lejr bliver for lang og fjerner filmen fra sin egen akse. Billederne er næsten alle interessante og Boyles styrkeside.

Anmeldt af Monkeyman, København S 9. oktober 2007
ENGELSK ZOMBIE
Starter som en slags PELLE ALENE I VERDEN film, men drejer så om til en voldsom zombie sag. Danny Boyle står bag denne film og gør en meget fint arbejde med at fortælle én historie, vi sådan set har fået fortalt før. Romero/Dawn of the Dead fans, vil sikkert ikke bryde sig om 28 days later, da filmen måske er for usplattet og ikke har det samme tempo og underhumor som Romero's film har, men jeg kan nyde både at se dette værk og de klassiske zombiefilm. Efter mine smagsløg syntes jeg bestemt at Boyle's film var udemærket.

Anmeldt af jona, Køge 18. september 2007
Yndlings-film
Denne her film, er simpelthen min yndlings.
Kan ikke vente til jeg får 28 Weeks Later på DVD. Jeg tror faktisk den er endnu bedre.
:-)

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 22. maj 2007
De sidste dage
Jeg synes at filmen holder. Den er i nærheden af Romero når han var på toppen, og den er ægte skræmmende i sine bedste passager. Boyle interesserer sig dog ikke så meget for splatter-elementet, og derfor fungerer hans film ikke så godt som decideret gyser som Romeros gør. Men som allegori er den fin, og perspektivet med hvordan samfundet bliver når det går helt i opløsning er filmens stærkeste kort, og den spiller det godt ud. Skal man beklage sig - og lidt beklager man sig vel altid - så er det slutningen. Men en god film.

Anmeldt af Rasmus, Aalborg SØ 5. marts 2006
Det starter godt, men...
Enig med nedenstående anmeldelse: Filmen lægger godt ud, men kører hurtigt af sporet. Slutningen er især utilfredsstillende. Persongalleriet virker desuden uinteressant, og der er absolut ingen kemi mellem hovedpersonerne. Det er synd og skam, for den grundliggende idé, som filmen bygger på, er ganske god.

Se Romeros Night of the Living Dead istedet. Han fik langt mere ud af langt færre midler.

Anmeldt af Pintoz, Herlev 9. maj 2005
denne film starter godt og fanger min interesse med det samme! Historien (i starten) virker fed og lokkende... man ved ikke rigtigt hvad der vil ske. Også sker det: det værste B-film's zombie attack-lort af en film begynder og alt ødelægges. For folk for smag for disse typer film er jeg helt sikker på at den er til top-karakter, for den er spændende, men for os andre er der kun skidt den sidste time! :)

Anmeldt af Holliday, Aalborg 8. maj 2005
The day after tomorrow
Flere steder er 28 Days Later blevet beskyldt for at være en dårlig opdateret kopi af Romero's trilogi. Og selv om der er flere lighedspunkter, så har 28 Days Later absolut kvaliteter nok til, at kunne stå på egne ben. Filmen beskæftiger sig på samme måde som Romero's med dommedag, og menneskets veludviklet instinkt for overlevelse. Men hvor håbløsheden stort set er en realitet fra første minut i Romero's zombie triologi, så spirrer håbet trods alt i 28 Days Later. Filmens begyndelse og bedste del, targer udgangspunkt i et uhyggeligt mennesketomt London. Filmet stærkt dokumentarisk og meget effektfuldt. Kontrasten til London og dette krakaleret monoment på menneskelig fremskridt, er godt beskrevet i filmens lille gruppe af overlevende, og deres flugt ud af storbyen mod landet og frelse i vor herres grønne natur og et billede på uskylden. Som I Romero's film søger de overlevende også her mod militæret for beskyttelse og endnu engang viser det sig, at soldaterne udgøre en endnu større trussel (og primitivitet?) end det de flygter fra.

Danny Boyle (Trainspotting Shallow Grave, The Beach) har lavet en intens og vel økonomiseret gyser, som på trods af en svagere anden del og et lidt dårlig vægtet øko-trip, holder til mål som et frisk og nødvendig indspark til genren.

Anmeldt af Per Nygaard, København S 5. september 2003
Vi kender det at se en "splatter" med dårlige skuespiller. Det gør dem sjove, at se på. Men i denne film er det gode karakter skuespiller der kan sit kram, og det gør filmen rat speciel. Jeg var sikker på, at nu skulle jeg have et godt grin, men det fik jeg aldrig, og blev positiv overrasket.

feee..! film.

Ret din egen anmeldelse af 28 Days Later - klik her

Deltag i debatten om filmen 28 Days Later - klik på "svar"

 Forfatter Emne: 28 Days Later
pededyret

28 Days Later (Limited Steelbook) (4K UHD & Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2004/06/01 22:54:31 IP: Logget Svar...

Har den egentligt været i danske biografer? Husker det ikke rigtig. Den burde ihvertfald have været.
Bemo

Sendt 2004/06/02 12:28:58 IP: Logget Svar...

jep

Ja det var den. Kanon film. Glæder mig til nr. 2.
pededyret

Sendt 2004/06/03 13:39:55 IP: Logget Svar...

Sært... har åbenbart ikke bemærket den. Så den hos en ven, for nogle uger siden og blev positivt overrasket.

Jeg håber dog at der ikke kommer en 2er. Det vil kun kunne gå galt.
Bemo

Sendt 2004/06/20 18:43:17 IP: Logget Svar...

Det gør der.

Der KOMMER en nr. 2 men, hr Boyle skal først være færdig med et andet projekt, inden han går i gang.
Christian

Sendt 2007/05/18 10:23:01 IP: Logget Svar...

2'er? Ja da.

Yes, der kommer nemlig en 2'er (meget snart endda), den er dog ikke instrueret af Boyle, men af Juan Carlos Fresnadillo (som man ikke rigtigt kender for noget).

Mere kan læses her: http://www.imdb.com/title/tt0463854/
jona

Sendt 2007/09/21 19:46:03 IP: Logget Svar...

Ja, jeg mener den har været i det danske biografer.
Mener nemlig min kusine sagde, hun havde set den i bio...
jona

Sendt 2008/07/20 17:28:54 IP: Logget Svar...

jep

Jep, den var i biografen, og er sur over at WEEKS ikke var det.

Start en debat om denne udgave af 28 Days Later (Limited Steelbook) (4K UHD & Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45