En videnskabsmand forsvinder i et hvidt lys fra himlen, og så ved vi jo godt, hvad det betyder: Der er rumvæsner på spil! Det bliver op til de to søskende Casey (Anna Shields) og Dan (James Liddell) at opklare, hvad der er sket med deres far. Men endnu vigtigere bliver det at finde ud af, hvilket projekt han var i gang med, som han aldrig fik gjort færdigt. Det har noget at gøre med at afværge en invasion fra rummet. Men det er muligvis allerede for sent?