Udgivet 25. februar 2013
af Second Sight
|
2NDBR4015
/
UPC# 5028836040156 |
|
|
Udgået
Det er ikke længere muligt at bestille denne udgave.
|
|
|
|
Empire Pictures
-
1986
USA
-
Farve
-
86 min
|
|
|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Humans are such easy prey.
Efter mesterværket Re-Animator kaster Stuart Gordon sig igen over en H.P. Lovecraft-filmatisering, denne gang From Beyond, igen ført op til nutiden og igen med Jeffrey Combs i en herlig psykotisk rolle. Desværre bliver From Beyond ofte set i skyggen af Gordons Re-Animator, men lad dette være en opfordring: From Beyond er en værdig konkurrent, som bør ses af alle med interesse for splattergenren.
Den unge, lovende fysiker Crawford Tillinghast (Combs) opsøges af en ung forsker, Dr. Katherine McMichaels (Barbara Crampton), på det sindsygehospital, hvor han er indlagt, fordi han lider af svære vrangforestillinger efter han har arbejdet for en hvis Dr. Pretorius (dyrk lige det navn). Den gode doktormand arbejdede nemlig med en metode til at udvide et center i hjernen, som skulle kunne gøre en istand til at se ting andre ikke kan se. Pretorius bliver imidlertid fundet uden sit hoved ("Bit off his head, like a gingerbread man"), og Combs bliver indlagt på den lukkede med vrangforstillinger om, at han ser monstre alle vegne, og at han kan se ind i andre dimensioner. Combs bliver tilbudt at vende tilbage til huset, hvor eksperimentet foregik sammen med den kvindelige forsker og en stor bodyguard (Ken Foree, ham fra Dawn of the Dead), og så begynder løjerne for alvor. Den næste times tid er en hæsblæsende cocktail af Lovecraft-uhygge, monstre og bizar sex ad libitum. Dr. Pretorius (Ted Sorel) er nemlig slet ikke så død alligevel, han er bare "passed beyond", og hver gang maskinen tændes, vender han tilbage til vores verden i mere eller mindre groteske fysiske fremtoninger!
Uddrag af Kasper Heftholm Kristensens anmeldelse. Læs hele teksten på uncut.dk
|
|
Brugerne skriver om From Beyond:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
17. august 2012 |
|
The Resonator |
|
Selvom denne film ikke er på samme niveau som "Re-Animator" så er det en ganske vellykket splattergyser med endnu en god præstation af Jeffrey Combs som uheldig helt. Nu kender jeg ikke Lovecrafts fortælling men Stuart Gordon bruger meget tid på at bygge sin film op og det er først til sidst at der kommer blus under kedlerne. Alligevel skuffer slutningen lidt fordi den ikke er så over-the-top som i "Re-Animator". Men fair nok, det er to forskellige film og her er gyset mere direkte og der er ikke nær så megen humor på spil heller. Uanset dens svagheder så er "From Beyond" ganske seværdig og det er jo simpelthen bare en type film der ikke laves mere. En del rigtig god splat og meget stemningsfuld.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
17. maj 2012 |
|
Ready for some weird SHIT ??? |
|
Fra skaberne bag "Re-Animator", producer Brian Yuzna og instruktør Stuart Gordon, kommer endnu en herlig horror-buffet, hvor anretningerne i særdeleshed er dejlig lune!
"From Beyond" har stortset alt det man hungre efter i 80'er splat-gøjser! Filmen er godt spøjs og bizar nok til, at enhver der bare har en lille smule passion til genren, vil få deres mundvand til at løbe i stride strømme, når man først har trykket på play-knappen. Det hænder at vi når hen i et hjørne, hvor tingene bliver ´´campet´´ eller ´´cheesy´´, men på intet tidspunkt tipper filmen, nej den er i en ganske fin balance med dens overdrivende elementer, og så byder dette lille mesterværk altid på flere overraskende twist undervejs, som muligvis vil få en førstegangs-seende til at glimte med øjnene en ekstra gang!
De medvirkende gør det ligeledes godt, og uden at tage Oscar-øjeblikke med, så kan jeg konstaterer at niveauet er pænt højt i forhold til at "From Beyond", jo i bund og grund er en B-film! Altså jeg kan ikke klage over Jeffery Combs, han er et herligt bekendtskab, og i filmens sidste halvdel folder han sig virkelig ud. Brokke, det kan jeg heller ikke over blondinen Barbara Crampton, især ikke da hun på et tidspunkt gled ned i et dominatrix-outfit... der må siges at klæ hende ganske pænt! Den tredje bærerende rolle har Ken Foree, som vi bedre kender fra George Romeros zombieklassiker "Dawn of the Dead".
Effekterne er dejlig Old-School, hvilket betyder at alt er skabt af ´´rigtige´´ effektmagere, der bruger rigeligt med latex-gummi og teaterblod.... I LOOOVE IT !!!! Jeg kan ikke sige noget negativt om denne film, den er ganske underholdende og så har den en god potion 80'er charme.
Er man Horror-geek... så SKAL DEN HÈR FILM STÅ PÅ HYLDEN, ved siden af "Re-Animator" selvfølgelig!
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
29. september 2007 |
|
Stuart Gordon klassiker |
|
Mindre humor og mere gys end i Re-Animator. Og nu i den oprindelige uklippede version. Både Jeffrey Combs og Barbara Crampton gør fyldest. Sidstnævnte i sin mest vovede rolle til dato hvor hun går fra frigid psykiater til sexgal dominatrix og så er det godt med et gensyn med Ken Foree. Førsteklasses makeup effekter af den mere bizarre slags. Alt sammen er skruet særdeles godt sammen. Yderst seværdig. Bør ikke mangle i nogen horrorsamling.
|
|
|
Anmeldt af
Steen Schapiro, Frederiksberg C |
9. september 2007 |
|
En bizar gyser-favorit |
|
Denne film har stået højest på min DVD-ønskeliste i mange år! Og så er det endda et ("ægte") director's cut ... Nej, den er ikke RE-ANIMATOR, som er en mere "perfekt" film, men FROM BEYOND er mere løs, vild, bizar og sexet. Suprem Lovecraft-filmatisering a la 80'er-splatter-kitch, med sureel skræk, herlige Jeffrey Combs på overdose ... og Babs Crampton i domina-gear!!!
|
|
|
Anmeldt af
FilmHistorie, Klarup |
8. september 2007 |
|
Dette er så den søjse "efterfølger" til kult-filmen Re-Animator. Det meste af holdet er her samlet igen på en anelse større budget og med en ny Lovecraft-fortælling at filmatisere. Men selvom From Beyond både indeholder splattet fra Re-Animator og idéen om at komme i forbindelse med det hinsides er meget spændende, så holder den ikke op til standarten, som Re-Animator satte. Vi mangler humoren, men mest af alt at Jeffrey Combs' karakter blev mere... passende. Han har fået tildelt en lidt kedelig rolle, så selvom hans præstation er ganske god, så er det ingen Herbert West II her.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af From Beyond - klik her
Start en debat om filmen From Beyond - klik her
Start en debat om denne udgave af From Beyond: Unrated Director's Cut (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|