af Universal
|
MHV61122974
/
UPC# 025192148606 |
|
|
Denne vare føres ikke i Laserdisken.
|
|
|
|
Scott Free Prod.
-
2012
USA
-
Farve
-
117 min
|
|
|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
USA
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
De små grå
Et fly styrter ned midt i et ufremkommeligt skovområde i Alaska. Ombord: En gruppe hårdføre mænd fra et olieborefirma og blandt dem den deprimerede Ottway, der normalt har ansvaret for at dræbe de ulve, der truer arbejderne. Da mændene er kommet sig over det første chok, går det op for dem, at de ikke blot er strandet midt i ødemarken uden mad og drikke. De er også havnet midt i et ulve-territorium!
Joe Carnahan har med film som The A-Team og Smokin' Aces etableret sig som en action-instruktør af den meget larmende slags, men The Grey er et skridt i en helt anden retning. En ganske simpel og fokuseret film, som man - specielt med Liam Neeson i hovedrollen - kunne fristes til at kalde Taken på ulvejagt. En slags ultimativ Survivorman, hvor det er mand mod naturen, uden distraktioner fra civilisationen.
The Grey er en umådelig effektiv og meget stemningsfuld film, der endnu en gang understreger, hvor fantastisk cool Liam Neeson er. Den understreger også, at der ikke skal mere end en flok ulve og en smule omtanke til for at lave noget, der er bedre end en hvilken som helst superhelte- eller kæmperobot-film.
David
|
|
Brugerne skriver om Grey, The (Liam Neeson):
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
19. september 2021
|
|
Uhyggelige dæmoniske ulve! |
|
Vellavet og spændende overlevelsesfilm - en god blanding af action-adventure-drama og thriller, med en effektiv og velspillende Liam Neeson og en masse uhyggelige dæmoniske ulve.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
4. februar 2013
|
|
7 små cyklister |
|
"The Grey" ser ud som om den gerne vil være en eksistentiel fortælling om 7 mænd i overlevelseskamp og på samme tid en allegori over vores kultur, der presses af det udefra kommende. Det er at gabe vidt. Og forehavendet lykkes da også kun i begrænset omfang. Filmen lever af sin elementære spænding og overlevelsestemaet snarere end af den hævede filosofipegefinger. Desuden bidrager Liam Neeson effektivt til underholdningen med sin efterhånden velkendt sammenbidte stil. At der er tale om en allegori, peger de absurdt dårligt generede ulve og deres unaturlige MGM-løvebrøl på. Filmfolkene kunne uden anstrengelse have givet ulvene et mere naturligt look, hvorfor man umiddelbart bibringes den tanke, at det er med vilje, de ligner noget fra Monsters Inc. Jeg føler mig endvidere ikke ganske overbevist om, at den viste ulveadfærd er godkendt af zoologiske eksperter. Allegoriteorien finder støtte i den udvikling historien gennemløber. De testoteronhørmende mænd giver den som individualister i historiens udgangspunkt, men filmen insisterer på, at det er fællesskabet, der kan sikre deres overlevelse. I det fælleskab, der opstår, sættes beslutninger på prøve, tro drøftes ligesom love og etik. Jo, jo. Og det er ganske sympatisk, men for meget for den form, filmen har fået. Det bærer ikke. I en anden omtale af filmen opfordres vi til at slå tænkeren fra. Det er i visse sammenhænge en fortrinlig ide. Især når mændene udfører helt umulige stunts med overnaturligt lange spring etc. Der er altså en del ting, at sætte fingeren på. Især for folk med stringent og ubøjelig “logisk” tilgang til billeder. Men godtager vi allegoritemaet, gør den slags ikke noget. Til gengæld fungerer spændingsdelen fortrinligt på egne betingelser - båret af gode billeder, godt skuespil og fin klipning. Summa sumarum: se filmen for dens umiddelbare glæde ved at fortælle en spændende historie med underlige ulve.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
24. oktober 2012
|
|
I ulvenes land |
|
Lidt anderledes overlevelsesfilm hvor Liam Neeson som ulvedræber leder en gruppe overlevende arbejdere fra et flystyrt i Alaskas iskolde snelandskab. Filmen er ikke den gængse underholdningsfilm, men forsøger at sætte historien ind i en eksistentiel ramme og det er med til at forøge intensiteten i filmen. At instruktøren har valgt at computergenerere ulvene virker ugennemtænkt, men kan også skyldes at han har ønsket at give filmen en overnaturlig eller surreal side. Under alle omstændigheder en rigtig fin film der specielt udmærker sig ved sin flotte billedside. Man er hooked fra start til slut. Neeson er som altid forrygende, men også en god præstation fra Dermot Mulroney. Det er dog den nådesløse natur der spiller hovedrollen i denne film.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
21. april 2012
|
|
Wolf Bait |
|
Hvis du fjerner alle dine logiske sanser, så er der en stor mulighed for, at du ville kunne nyde "The Grey". Det er hverken den bedste eller mest episke overlevelsesfilm der til dato er lavet, men ærlig talt, så er det sgu en ret solid actionfilm, som fint brænder sine ca. 117 minutter af.
Hvis man bare ved en smule om alverdens dyreliv, så ved man at sandsyneligheden for at en ulv angriber et menneske, næsten er ligeså stor som at glide i en banan for derpå at få en blåhval over sig, da ulve er utrolig sky overfor os gumbetunge mennesker. Men hvad er det nu man siger: Alt kan lade sig gøre på film! Så i denne films verden, er ulven et meget territorialt dyr, der mere ligner et savlende bæst, med selvlysende øjne, end en sød stor grå vovse. Og ja, man kan tydelig se at der ikke er brugt rigtige dyr under denne produktion, men jeg synes nu at disse blodtørstige væsner fungere ganske optimalt i denne film... men igen, glem al logik!
"The Grey", er desuden også en ganske rå og nådesløst stykke strimmel, der byder på effektive dødsscener og psykologiske anstregelser for ikke at opgive kampen imod de kolde omgivelser og de dyr der findes deri. Og derfor synes Monkeyman, at filmen fortjener 3 små stjerner (velogmærket) for en habil og ganske spændende oplevelser, der helt klart er en hund værd, når priserne falder derned... ellers må jeg foreslå at leje filmen.
Men thumbs up!
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
9. april 2012
|
|
Flystyrt i ulvenes rige |
|
Oliearbejdere styrter ned i et bjergområde i Alaska om vinteren, men en del af dem overlever flystyrtet. De tvinges på en dødsmarch gennem de sneklædte vidder, hvor ulve, ulykker og kulde forårsager massivt mandefald. Smukt filmet, spændende men voldsomt deprimerende film med en sammenbidt Liam Neeson som gruppens anfører. De CGI-genererede ulve er dog knap så vellykkede.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Grey, The (Liam Neeson) - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Grey, The (Liam Neeson) - klik på "svar"
Forfatter |
Emne: Grey, The (Liam Neeson) |
Holliday
Se alle titler her
|
Sendt 2013/02/03 21:18:17
IP:
Logget
|
|
|
Syv små cyklister.
Og syv anmeldelser. Det manglede da bare
|
|
Svend Erik
|
Sendt 2013/02/03 21:38:44
IP:
Logget
|
|
|
For fanden da.
Hjælp. Hvordan er det man fjerner sådan en gang horeunger?
|
|
Holliday
|
Sendt 2013/02/03 21:57:53
IP:
Logget
|
|
|
Førstehjælp
Kopier din anmeldelse. Og gå ind i rediger anmeldelse og slet den i bunden. Og "skriv" den så igen.
|
|
Svend Erik
|
Sendt 2013/02/03 22:05:09
IP:
Logget
|
|
|
Tak
... så mangler jeg bare en gang hjertemassage
|
|
Holliday
|
Sendt 2013/02/03 22:31:45
IP:
Logget
|
|
|
Ang. hjertemassage.
Jeg troede man fik udleveret en hjertestarter sammen med robotstøvsugeren fra kommunen?
|
|
Thomas Aquinas
|
Sendt 2013/02/03 22:35:16
IP:
Logget
|
|
|
*
*
|
|
Svend Erik
|
Sendt 2013/02/04 11:30:11
IP:
Logget
|
|
|
Det får man...
... men den kan jeg heller ikke finde ud af at bruge.
|
|
KnightIsDark
|
Sendt 2013/02/05 10:38:11
IP:
Logget
|
|
|
Hehe
Jeg har fået købt den, jeg mangler bare at få set den.
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Grey, The (Liam Neeson) (Blu-ray & DVD) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|