Gene Wilder spiller en naiv mand der nægter at arbejde på fabrik ligesom resten af familien, og i stedet ernærer sig ved at feje hestepærer op i den irske hovedstad og sælge dem til hjemmegående fruer, der kan bruge gødningen i deres blomsterbed. Da han møder den amerikanske Zazel (Margot Kidder i sin tredje spillefilm) begynder en ejendommelig romance, men vil Quackser Fortune forstå at spille sine kort rigtigt? En meget anderledes kærlighedshistorie er filmen samtidigt en portræt af en arbejderfamilie og dens vilkår, men historien er ikke så fokuseret at det gør noget. Meget ægte miljøskildring og frem for alt en sympatisk rollefortolkning af Wilder udgør filmes stærkeste kort.