An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Martian, The  (DVD) Martian, The

Udgivet 8. februar 2016 af 20th Century Fox 6456001000 / UPC# 5039036075602

Martian, The  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 79.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. 20th Century Fox - 2015
USA - Farve
Ønskeliste
ActionDramaScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: Martian, The
Instruktør: Ridley Scott
Medvirkende:
Mark Watney  Matt Damon
Melissa Lewis  Jessica Chastain
Annie Montrose  Kristen Wiig
Teddy Sanders  Jeff Daniels
Rick Martinez  Michael Peña
Mitch Henderson  Sean Bean
Beth Johanssen  Kate Mara
Chris Beck  Sebastian Stan
Alex Vogel  Aksel Hennie
Vincent Kapoor  Chiwetel Ejiofor
Vis alle medvirkende...
Stikord: Mars
NASA
Astronaut
Overlevelse
Strandet
Videnskabsmand
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 17

Gennemsnit: 7.5 ud af 10

Du kan også stemme.   


The Martian

Mark Watney er på røven. Han er alene på Mars, efterladt af sine astronaut-kollegaer, der troede, at han døde i den voldsomme storm, som tvang dem til at stikke af fra den røde planet før tid. Så nu er Mark alene. Han har begrænsede forsyninger, han har ingen muligeheder for at fortælle verden, at han er i live, og selv hvis han kunne få den information afsted til NASA, ville det tage flere år at få en redningsmission sendt afsted.
     Mark er dog ikke typen, der bare ligger sig ned og giver op. Han er en problemknuser, så han begynder straks at arbejde på at forbedre sin håbløse situation. Med stor sandsynlighed vil han ende med at dø her på Mars alligevel, men der er jo også en lille mulighed for, at han måske kan finde på noget genialt, så han kan redde sig selv.

Ridley Scott, som vi ellers for længst havde afskrevet som et gammel senilt fjols, vender her tilbage med et brag. Har har skruet en sprudlende og opfindsom film sammen, der tager det bedste fra bogen (der er proppet med teknologi-snak) og kombinerer det med en elegant billedeside. Matt Damon er perfekt i hovedrollen, og selvom han er alene det meste af filmen, kan han sagtens bære projektet på sin skuldre. De få stunder vi ikke spenderer sammen med ham er vi i selskab med en stjerneparade af solide skuespillere. Det er en sand fornøjelse.
     The Martian er en moderne, realistisk, fascinerende rumfilm, der samtidigt er en hyldest til videnskaben, menneskets opfindsomhed og overlevelsesevner, udforskningen af universet og disko musik.

Filmen eksisterer i to udgaver:
  • Theatrical Version: ca. 141 minutter
  • Extended Edition: ca. 151 minutter
David

Brugerne skriver om Martian, The:

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 8. november 2015
De scottske billeder
På grundlag af den videnskabeligt velresearchede bestseller af samme titel har Ridley Scott i Wadi Rums røde sand drejet en spektakulært udseende science fiction. Instruktøren holder vores interesse fangen fra første billede og fastholder den filmen igennem i et roligt tempo, som han aldrig forfalder til at gøre opskruet. Trods nogle -videnskabeligt set - usandsynligheder spredt her og der, giver han historien præg af troværdighed, hvilket er en af filmens bærepiller.
Der fortælles nok om individets trang og evne til overlevelse, men læser man billederne grundigt, træder der en beretning frem om at de store begivenheder, udforskningen af de hvide pletter, ikke mere beror på den enkelte helt, men på kæmpe teams af broget sammensætning. Bag Aresmissionen står slipsebærende administratorer, videnskabsfolk og nørder af alle afskygninger og nationaliteter og med forskellige temperamenter, opfattelser og hensigter. Kun når disse mennesker kan mødes i samarbejde om en fælles målsætning, fungerer tingene. "Budskabet" minder lidt om det i "Kingdom of Heaven" og begynder at ligne noget, der ligger Scott på sinde.
Måske aner man "mellem billederne" Scotts anerkendelse til sine crews: en god film skabes ikke af instruktøren alene men af et kæmpe hold, hvor hver enkelts engagement og kunnen er afgørende for succes.
Sammen med det øvrige cast gør Matt Damon god og fyldestgørende figur.
Jeg kan ikke helt afgøre, om slutningen gør noget godt for handlingen, det må vente til gensynet.
Men: Flot, næsten bjergtagende, film fra en af mine yndlingsinstruktører. Kan næsten ikke vente med at få Blu Ray'en indlemmet i samlingen.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 7. november 2015
Mission: Mars
Da en ekspedition på Mars må afbrydes i huj og hast efterlades et besætningsmedlem tilbage, da hans kolleger tror at han er omkommet. Han må derfor forsøge at overlever i en lang periode inden de kan komme tilbage og hente ham. Det lyder ikke umiddelbart særligt spændende, men Scott formår at flette nogle betragtninger ind omkring vores eksistens og tilværelsens fundamentale nøgenhed som klæder filmen ganske godt. Ydermere vil han også fortælle os, at det grundlæggende er naturvidenskaben der kan redde os og give vores liv mening, hvilket må siges at være en sandhed med modifikationer. Men der er meget mere end blot dette imellem linjerne i denne film og derfor fascinerer den hele vejen igennem. Desuden sætter Matt Damon aldrig en fod forkert og det sker heller ikke her. Castet er iøvrigt eksemplarisk. Endelig er filmen en visuel nydelse og man er i godt selskab med den i samtlige to og en halv time. Om det er en vigtig film i Scotts samlede værk er vanskeligere at vurdere, men det vil vise sig ved gensyn. Filmen skal ses i biffen.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 6. november 2015
Overlevelse på Mars
Martian, The Ridley Scott har begået en sci-fi film baseret på Andy Weirs selvudgivne ebogsbestseller af samme navn. Eller måske ville det være mere rigtigt at kalde det for science fact. Fordi den på næsten alle områder baserer sig på facts. Det er mao. en realistisk film om overlevelse på Mars, hvor astronaut Mark Watney(Matt Damon) agterudsejles af de andre ekspeditionsdeltagere, da de tror han er omkommet. Som realistisk værk om Mars indskriver bogen sig i samme tradition som Ludek Peseks Die Erde ist nah: Die Marsexpedition(1979) (på dansk udgivet under titlen: Jorden er nær. Som film er den flot. De marsiske landskaber er majestætiske og filmen er udmærket at se for mars-nørder og alle andre med smag for genren.. Især er finalen god. Det er rigtigt nok en film der vinder klart ved gensyn. Den er på højde med bogen. Det er resten så bare ikke. 3D effekten giver en flot dybdevirkninger og en oplevelse af at være der på Mars. Skal ses i 3D!

Anmeldt af Monkeyman, København S 25. oktober 2015
Matt på Mars
Ridley Scott er bestemt ikke en mand, hvor Sci-Fi genren synes fremmed, nej den har han vidst flere gange, at han kan håndterer... så derfor er, The Martian også i sikre hænder.

Og nogle vil måske tro, at der ville komme en kedelig film ud af en historie, om en mand, der er blevet forladt på Mars, og må derfor finde en vej, for overlevelse og håb, imens han venter på en rednings aktion, som er år væk!

Men, det er skam lykkedes at lave en solid fortælling, som er flot lavet, godt spillet, til tider utrolig spændende, og som også tør at være morsom.

Jeg havde hvert fald en god aften i biffen :-)

Ret din egen anmeldelse af Martian, The - klik her

Start en debat om filmen Martian, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Martian, The - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45