Klaus Kinski er tilpas gusten i rollen som en baron der lever sammen med sin isolerede hustru på et skummelt slot, mens han pusler med klamme transplantationer i den fugtige kælder. Den dårlige stemning er til at tage at føle på, da et nygift par på bryllupsrejse ankommer og på egen krop erfarer de frygteligste rædsler. Halvslatten gyser byder på et par sporadiske chok undervejs, men filmens slutning giver desværre ikke megen mening, og hele foretagendet er præget af sjusk og en tarvelig tilgang til materialet.