1847. De to krigsskibe, HMS Terror og HMS Erebus, er på ekspedition mod Nordpolen for at finde den legendariske nordvestpassage gennem det massive ishav. Undervejs bliver det ene skib beskadiget, men kaptajnen Sir John Franklin (Ciarán Hinds) nægter at give op og fortsætter ufortrødent. Det skulle han ikke have gjort. Snart sidder HMS Terror ubehjælpeligt fast i ismasserne. Moralen er lav, elementerne raser, og der er 'noget' ude i det iskolde landskab, der begynder at jage besætningerne.