Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 9.2 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Laserdiskens vurderinger:

Mogens

Thomas

Bergman og døden

Brugerne skriver om Seventh Seal, The:

	Anmeldt af Mercy, Odder	31. januar 2023
	Enter Max von Sydow
	Bergman, den svenske Shakespeare, ryster posen ift. de tidlige film både med både setting og cast. Det er vederkvægende, selvom de tidligere film bestemt ikke savnede kvalitet generelt. På nogle områder minder filmen mig om den forudgående perle "Sawdust & tinsel", med gøglerstunderne og stemningen. Men selvfølgelig mere mørk, højstemt og ildevarslende. Og så har den alligevel disse herlige skæve, humoristiske indslag. Det skæbnetunge holdes flot i skak (tøhø) af de visuelle virkemidler, der imponerer igen og igen. Der er mange udsøgte stills til hukommelsen.

	Anmeldt af Monkeyman, København S	28. februar 2008
	At holde døden i skak
	Efter min mening ikke Ingmar Bergmans bedste film, men én af de bedre. Jeg vil give dem der mener ret i, at Det Syvende Segl indeholder flotte billeder, dyster stemning og god dialog, men mangler helhed. I filmen får man følelsen af at døden og skæbnen hænger over karrakterene, men en specifik oplysning af selve døden, får man ikke belyst (men, hvad pokker man behøver ikke at få alt oplyst). Dog skal det ikke stoppe mig for at sige, at filmen hér er stor filmkunst.

	Anmeldt af Svend Erik, Løkken	31. januar 2008
	Gode billeder af Døden
	Det syvende segl, som Bergman selv er ret glad for, er en tung, for ordrig og pseudofilosofisk sag om livets uundgåelige vej mod døden og de tanker, der er rig lejlighed til at gøre sig på færden. Hverken dialog, de flotte billeder eller montage får ordentlig fat i denne seer. Måske skal man lide af den samme dødsangst, som Bergman, for at få denne film ordentligt i tale? Filmen føjer sig ind i tidens kunstlede sprog, som var større kunst jo tungere, man kunne gøre det.

	Anmeldt af Rasmus Lundberg, Valby	4. september 2007
	Ateistisk dødsmesse
	Eftersom jeg aldrig har set en film af Ingmar Bergman, hørte jeg af gode grunde ikke til den del af filmentusiaster verden over hvis følelser styrtede i grus da mandens død for nyligt blev annonceret. Naturligvis har jeg, som de fleste med film som hovedinteresse, gennem al slags filmlæsestof dyrket et beskedent kendskab til flere af hans film som ”Ved vejs ende”, ”Persona”, ”Fanny og Alexander” og ikke mindst ”Det syvende segl” og tænkte at sidstnævnte (der hører til Bergmans måske mest ikoniske bedrift) ville være et åbenlyst sted at starte. Ridderen Antonius har nået fastlandet efter at have været i krig og kravler træt og såret op på en ukendt strandbred. Bag ham ses en sortklædt mand. Ikke længe går der, før Antonius indser, at denne herre er selveste døden i fysisk figur, og de to har indledt en samtale om hvorledes Antonius kan undvige dødens hånd. Valget falder på et spil skak. Efter denne skarpe og underligt smukke indledningssekvens er tonen efter få minutter slået an, og soleklart står det, at det er de brede, essentielle temaer som Bergman og ”Det syvende segl” med et tungt ambitionsniveau forsøger at begribe. Selvfølgelig skal der ikke lyde ét ondt ord om at benytte livets evigtgyldige spørgsmål som filmfundament, og hensigten med ”Det syvende segl” er på den front af meget høj standart. Ofte er de store universelle fagter dog - som det også er tilfældet her - lidt af en blyklods om benet for de ambitionsrige film. Ofte bliver ambitionerne ufrivilligt omdannet til fremmedgørelse. Nogenlunde ligesom Darren Aronofsky’s ”The Fountain” bliver Bergmans møde mellem livet og døden, mennesket og dødsenglen, den frittænkende og den troende, et for metaforisk, for symbolsk og for teatralsk pseudoudspil til at glide ned i et vedkommende helhedsbillede. Derudover fungerer de følelsesmæssige stadier i ”Det syvende segl” aldrig helt som de bør. De svensktalende skuespillere virker aldrig rigtig overbevisende og netop som dem bliver ingen af filmens problemstillinger nogensinde håndgribelige. Man behøver ikke nødvendigvis manden med leen, højtråben om gud og djævlen og en handlingskulisse fra fortiden at sætte livet og dens uforståeligheder i perspektiv. Adskillige film af sælsomme og langt mere raffinerede størrelser har gjort dette med større udbytte. Og derfor må jeg foreløbig udskyde min begejstring for filmfænomenet Ingmar Bergman.

	Anmeldt af Jan Madsen, Gentofte	2. august 2007
	**** GULD ****
	Det Syvende Segl er en af mine absolut ynglingsfilm.. Bergman har her frembragt en sådan film, som gør, at man kan reflektere over middelalderens Skandinavien; bekymringer og glæder, sygdom, kærlighed, sammenhold, forfølgelse, medfølelse, jalousi, grådighed, religion, liv og død... Tvivlen på eksistensen af Gud hos Ridderen Antonius Block (Max von Sydow), hjemvendt fra et Korstog, går igennem filmen som en rød tråd, mens man følger livet i middelalderens Sydsverige, på godt og ondt, pesten hærger.. En Max Von Sydow i eminent skuespil samt flere kendte svenske skuespillere i meget flotte præstationer. Stemningen er til tider dyster og mørk, til tider god og kærlig, musikken er dramatisk og følger filmen bare så flot. Filmen er nok, glem nok.. -Den ER filosofisk omkring Liv og Død og den er bare så flot lavet, at den, efter min mening kan anbefales til 4 stjerner **** Kunne godt tænke mig, at give den en stjerne mere, men 4 er jo den højeste karakter...

	Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse	16. april 2004
	The losing card
	Bergmans skumle Middelalder-gyser er fremragende filmkunst med nogle af de bedste lys og skygge-virkninger JEG nogensinde har set på film. Meget dyster film, men utroligt æstetisk og ikke uden humor.

Deltag i debatten om filmen Seventh Seal, The - klik på "svar"

Forfatter Emne: Seventh Seal, The René Se alle titler her Sendt 2007/09/04 20:34:13 IP: Logget Rasmus Lundberg: Hehe, det var en modig anmeldelse af "Det syvende segl", må jeg sige. Og mon ikke også dine betragtninger over film-ikonet Ingmar Bergman vil afstedkomme et løftet øjenbryn, eller to? Jeg afventer i al fald reaktionerne med spænding. Thomas Aquinas Sendt 2007/09/05 15:56:50 IP: Logget Om "Det Syvende Segl" Jeg er sjovt nok enig i at spillet mellem Døden og Von Sydow virker tungt. Filmen er langt mere interessant i sine humoristiske afsnit, og som periodeskildring emmer den helt enkelt af atmosfære. Er selvfølgelig ikke enig i karakteren, men filmen kan godt betegnes som tung visse steder. Rasmus F. L Sendt 2007/09/08 17:03:11 IP: Logget René Ja, modig kan man vel godt kalde mit kritiske syn på Bergmans vel nok mest ikoniske bedrift. Jeg har dog bare svært ved at se gennem fingre med, at "Det syvende segl" i høj grad mangler nerve og er en, for mig at se, ikke rigtig brugbar filosofering over livets størrelse. Film som "Den Tynde Røde Linie" og "Lost In Translation" syntes jeg sætter livet i perspektiv langt mere rørende, dybtfølt og ikke mindst vedkommende. Så ud over en mægtig start og et par flotte billeder hist og her, mener jeg ikke "Det syvende segl" er nogen mærkbar filmoplevelse. vandelay Sendt 2007/09/10 00:14:03 IP: Logget Anmeldelse af "Det Syvende Segl": Altid interessant når der bliver pillet ved ikonerne. Folk der ikke har den store kendskab til visse, i dette tilfælde instruktørers, arbejde synes ofte at sige det mange ikke tør: nemlig at de ikke synes så godt om det, der i umindelige tider er blevet skamrost på det groveste. Jeg er ofte blevet mødt med uforstående blikke, når jeg har anbefalet film som "8½", "On the Waterfront" og "The Hustler", som den almindeligt filminterreserede, uden de store forhåndskendskaber, ganske enkelt har fundet for kedelige. Måske har de i virkeligheden ret. Men til syvende og sidst handler det jo om smag. Faren kan dog være at man bare kører på automatpilot og citerer den vedtagne smag. Læser man f.eks gamle anmeldelser af The Beatles' albums, vil man finde at langt fra alle anmeldere var begejstrede. Men hvem ville idag turde underkende albums som "Sgt. Pepper", "Abbey Road" eller "Rubber Soul"? Hvem snakker idag om Michael Laudrups, ganske mange, ringe landskampe nu hvor han er ophøjet fodboldgud? Det gælder for kunst som for alt andet: Hvis man bliver hængende længe nok, skal folk nok synge din pris. Indrømmet: Bergman er en hård negl. Alle hans film er krævende, og det er ikke alt fra mandens hånd jeg er lige vild med. Men det er dog med ham som med al god kunst, at det tager tid at komme ind i. De fleste mennesker forventer at man skal kunne få alt med i en film ved første gennemsyn. Hvorfor forvente det af filmen, når dette ikke gælder snart sagt alle andre kunstarter? Man bruger rask væk gerne uger på en god bog, og lytter velsagtens hundredvis af gange til en cd. En film bør kunne ses mange gange, og alle gode film vil altid pirre nysgerrigheden for op til flere gennemsyn. Da jeg så "Citizen Kane" eller "A Clockwork Orange" første gang, havde jeg virkelig ikke høje tanker om de film. Idag figurerer de i min absolutte top. Så Rasmus: Tak for anmeldelsen. Altid godt at få et friskt syn på sagen. Mit råd til dig er bare, at give filmen et par chancer til. Der skal arbejdes med Bergman, og det er det værd. Thomas Aquinas Sendt 2008/02/28 14:56:39 IP: Logget "Det Syvende Segl" - til syvende og sidst Nu er det ikke fordi jeg har set filmen mere end et par gange, men der viser sig stadigt mere af Bergmans subtile humor i den. Hvis man ikke er modtagelig for den, så kan jeg godt forstå, at man kan synes den er tung at danse med!

Start en debat om denne udgave af Seventh Seal, The: 50th Anniversary - klik her

Klik her for print-venlig udgave