Vi kender byen, Gotham City, men vi befinder os i en helt ny tidsperiode: Det forrige århundrede, den victorianske tid. Industrien blomstrer, og der er nærmest teknologiske fremskridt dagligt, noget specielt den velhavende forretningsmand Bruce Wayne nyder godt af. Men i byens mørke gader lurer en ondskab: Seriemorderen Jack the Ripper er begyndt at hærge. Heldigvis er han ikke alene i mørket, for han bliver jaget af The Dark Knight!