Brugerne skriver om Silent Running:
|
Anmeldt af
Klaus Frimodt, Herlev |
23. november 2015
|
|
;-)Så filmen med min søs tilbage i 70,erne,fra dengang da vi havede 3 tv-kanaler.Og det var kult at se en film som denne og et kært minde fra den tid.Så terminator osv,nix opfundet.tvært imod er denne film en fin modbalanche til nutidens mekanique.
Ved ikke hvad man er brygget af hvis man ik kan se humor og spænding ect,idenne kult film,og ja så der de små robotter med et snært menskeligt over sig.fx,operations scenen..:-)
i,ll be back...
|
|
|
Anmeldt af
Peter, Samsø |
22. april 2012
|
|
Silent - and no running! |
|
Jeg købte Silent Running, fordi den blev omtalt så positivt her på Laserdisken. Men jeg må indrømme, at jeg blev slemt skuffet. Og jeg har virkelig svært ved at forstå de positive anmeldelser - også selv om man (ligesom jeg) som jeg er begejstret for genren.
Der er reelt set kun én skuespiller i filmen, nemlig Bruce Dern (Freeman), hvis præstation er mildt sagt ujævn. Det dårlige skuespil bliver kun værre af, at hans karakter helt mangler retning: Nogle gange fremstår han som en slags messias i sin økologiske hårdragt. Andre gange prøver han at agere handlekraftig actionfigur, følsom naturfrelser, cool pokerspiller, ensom rumrejsende eller programmør, som laver sine droner om til sygeplejersker ved at brænde lidt på deres printplader. Uanset hvilken kasket han har på, virker det utroværdigt, og jeg havde som tilskuer ingen fornemmelse af, hvem denne Freeman i virkeligheden var. Til sidst var jeg i øvrigt også bedøvende ligeglad...
Handlingen er gabende banal: Ensom mand prøver at redde naturen fra en "frygtelig" fremtid, hvor alle har glemt de værdier der ligger i naturen. (Pointen bliver skåret ud i metertykke spånplader, når Freeman sidder og slubrer melon imens de andre spiser deres kunstige og unaturlige måltider.)
Der er absolut ingen twists eller finurligheder, bare Freeman overfor "de andre", som alle bliver beskrevet som "ens". Selv temperaturen på Jorden er den samme alle steder. Kort sagt: Freeman er god, og alle andre onde! Ingen unødvendige nuancer her!
Efter Freeman er flygtet fra de andre, kunne historien potentielt set have udviklet sig til en poetisk og interessant fortælling om ensomhed og hvor langt man bør gå, for at forsvare sine idealer. Men det eneste vi ser er Freeman der kører rundt i sin gocart, tjekker cargoen (som om den skulle have ændret sig?), og spiller poker med sine "droner" (nu, hvor der ikke længere er mennesker til stede). Det er kedeligt, det er uinteressant, det er ... fuldstændigt ligegyldigt! Og man sidder bare og venter på, at der skal ske en uventet drejning. Men man venter forgæves...
Af og til dukker Joan Baez' vibratostemme op, og synger om den smukke natur. Musikken og teksten er ikke uden kvaliteter, men den al for tidstypiske flower-power stil virker malplaceret og
påklistret i dét, som skal ligne et fremtidsunivers.
Filmen bliver aldrig spændende. Heller ikke sjov. Slet ikke uhyggelig.
Det eneste, som trækker den op på en enkelt stjerne er den tekniske side, som her og der leverer nogle ganske flotte billeder. Og så er der dronerne, som faktisk fungerer godt.
- I modsætning til stort set alt andet i filmen.
PS: Hvis jeg skal finde en film, som genremæssigt og tematisk minder om Silent Running, må det blive filmen Moon fra 2009. Den alle de kvaliteter, som Silent Running mangler.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
9. maj 2011
|
|
Verdens sidste have |
|
Når man vurderer "Silent Running" er det værd at tage i betragtning, at denne film kommer lige efter "2001", samtidigt med "THX" og før "Solaris", "Star Wars" og "Alien". Den har med andre ord med stor sikkerhed præget scifi-filmens look, som vi kender det.
Filmen gjorde stort indtryk ved såvel sit indhold som sit look og dvælende stil i 70'erne. I dag står den imidlertid svagere, fordi vi har fået repeteret dens enkle budskab så ofte siden. På den baggrund springer det i øjnene, at historien mangler et par dramaturgiske højdepunkter og har et par mindre vildveje for meget. Man distraheres undervejs. Det er dog en film og en fortælling, man ikke bør være foruden. Og dronerne? Ja dem kunne Lucas tilsyneladende ikke stå for.
|
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
1. januar 2010
|
|
Rumgartneren |
|
Fin, tidstypisk øko-rumfilm med Bruce Dern som rumgartneren, der slås for sin skov i rummet. Det er især på soundtracket indsunget af Joan Baez man mærker '68 ånden. Fine spfx af instruktøren og visual effects-manden, Douglas Trumbull, hvis fortjeneste det er, at 2001: A Space Odyssey ser ud som den gør. Og så er dronerne ret nuttede: Mon ikke George Lucas skævede engang til til dem før han lavede Star Wars?
|
|
|
|
Anmeldt af
BarrySlisk, Roskilde |
11. november 2008
|
|
Hippie i rummet |
|
Jeg kan (også) godt lide science fiction hvor der ikke er så meget skyderi og eksplosioner, men hvor man via filmen føler at man lever i det univers der nu er stillet op. En sådan film er silent running.
Jeg kan sætte mig ind i Bruce Dern's ønske om at være i fred og bare nusse om sin have. Men jeg synes faktisk at der går lige lovlig meget hippie i den. Han render rundt i Obi-Wan Kenobi munke klæder og overspiller lige lovligt, når han taler om hvor dejlig naturen er osv. Han ligner et surmulende forkælet barn fordi at de andre ikke kan se det smukke i naturen. De er iøvrigt også lidt overdrevent ligeglade. Det skal siges at jeg er stor-fan af Bruce Dern efter at jeg så ham i "The Burbs", så det er ikke fordi at jeg ikke kan lide ham som skuespiller.
Og nej - en terminator er mere skræmmende end global opvarmning og skove der forsvinder....
PS! Hvorfor er der 10 stjerne når man rater en film normalt og 0-4 når man skriver en anmeldelse...Virker lidt mærkeligt.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
29. maj 2008
|
|
Kamp for naturen i det ydre rum |
|
Efter min mening er ''Silent Running'' en meget overset film, der byder på en brutal og rørende historie, man næsten til sidst kan få tårer i øjnene af. Bruce Dern spiller op til sit aller bedste, og filmens 70'er effekter er flotte og upåklagelige.
Man kan faktisk godt betegne filmen som lidt af et mesterværk, og i disse tider hvor polerne smelter og vores dyr langsomt uddør, er ''Silent Running'' vigtigere end nogensinde før. SE DEN !
|
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
28. maj 2005
|
|
Lidt af en ener |
|
Ja, den er ret speciel. Afspejler selvfølgelig tiden, men holder pænt. Ejer en særlig naivitet der ikke længere rigtig kan genskabes. Og godt tænkt at caste brutale Bruce Dern, som den nænsomme gartner.
|
|
|
|
Anmeldt af
ch, Odense C |
28. maj 2005
|
|
Stof til eftertanke |
|
ja, en fremragende film, som virkelig giver stof til eftertanke om måden vi behandler vores klode på. Regnskoven fældes, ozonlaget bliver tyndere, forurening og andet skidt gør måske, at filmens skrækscenarie en gang bliver aktuelt, så blomster må dyrkes i rumstationer. Forhåbentlig kommer det ikke så vidt, men man kan ikke andet end filosofere over sådanne ting når man har set denne film. Første gang jeg så denne film, syntes jeg den var en anelse kedelig, og det er unægtelig ikke action sci-fi á la Star Wars vi har med at gøre her, men Silent Running har et vigtigt budskab, og den bliver bedre og bedre for hver gang man ser den.
|
|
|
|
Anmeldt af
DannX, København SV |
13. marts 2005
|
|
Hmmm |
|
Jeg er fuldkommen enig i at denne film er et mesterværk, meget rørende og med en universel mening.
|
|
|
|
Anmeldt af
Henrik, Odense C |
27. oktober 2003
|
|
Uhyggelig! |
|
Giver laserdiskens anmelder ret!
Hele vejen op gennem mit voksne liv, har jeg bare kunnet huske den science fiction film, jeg så i TV som barn, og som handlede om en mand der kæmpede for den sidste rest natur der overhovedet findes.
Jeg anede ikke hvad filmen hed, og kendte selvfølgelig intet til Bruce Dern, så da jeg pludselig stødte på den på DVD, var det (sgu) som at møde en gammel bekendt, som man bare troede var væk for altid.
Filmen var lige så god som jeg huskede. Effekter og kulliser er nok en anelse (pænt sagt) forældede, men historien og skuespillet er helt i top, og så har alt andet jo alligevel ikke så megen betydning.
Kan varmt anbefales! Er både uhyggelig og trist - og på mange måder lige så klaustrofobisk som Alien.
|
|
|
Region
