An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Whole Nine Yards, The  (DVD) Whole Nine Yards, The

Udgivet 29. september 2008 af Optimum Releasing OPTD1396 / UPC# 5055201805171

Whole Nine Yards, The  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 59.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Morgan Creek - 2000
USA - Farve - 99 min
Ønskeliste
ActionKomedieKriminalfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Whole Nine Yards, The
Dansk titel: Ni fod under
Instruktør: Jonathan Lynn
Medvirkende:
Jimmy Tudeski  Bruce Willis
Nick Oseransky  Matthew Perry
Sophie  Rosanna Arquette
Franklin Figueroa  Michael Clarke Duncan
Cynthia Tudeski  Natasha Henstridge
Jill St. Claire  Amanda Peet
Janni Gogolak  Kevin Pollak
Agent Hanson  Harland Williams
Sophie's Mom   Carmen Ferland
Mr. Boulez  Serge Christianssens
Vis alle medvirkende...
Stikord: The Whole... Yards
Gangster
Lejemorder / Hitman
Mafia
Tandlæge
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England

Uden danske tekster

Tekster: Ingen
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 21

Gennemsnit: 9.0 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
Thomas
Søren

Ni fod under

Matthew Perry er den kiksede tandlæge Nicholas "Oz" Oseransky. Ikke just verdens lykkeligste endsige heldigste mand, og bedre bliver det ikke, da den berygtede lejemorder Jimmy "The Tulip" Tudeski flytter ind ved siden af. Oz's kone ser en chance for at tjene nogle hurtige penge ved at stikke Jimmy til mafiaen. Hans klinikassistent ser en chance til at møde sit store idol og måske skifte branche. Og Oz kan ikke gøre andet end at stå på sidelinien og se sit allerede kaotiske liv blive lige en "tand" værre.

Et godt tegn på, at en komedie virker, er at man sidder og småfniser konstant mellem de sjove ting, halvvejs med den sidste joke i øret, halvvejs i forventning om den næste. Bruce Willis nyder tydeligvis at tage gas på sine egne macho-roller, og Kevin Pollak boltrer sig som den mest overspillede gangster i mands minde. Men det er alligevel Matthew Perry, der stjæler showet. Hans rolle som Chandler i Friends, i den undervurderede Three to Tango og nu her som Oz, er glimrende eksempler på den overgearede fysiske komik, han mestrer til fulde. Vælger han sine næste roller med omtanke, kan han blive en rigtig stor komisk stjerne.
David

Brugerne skriver om Whole Nine Yards, The:

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 30. marts 2009
Overraskende få overraskelser
Denne film bæres vel oppe af, at den i dén grad betjener sig af genrekonventionerne, så den ikke engang behøver twiste dem synderligt. Det gør den til en matinéforestilling, hvor skuespillere og dialog bærer løjerne hjem og vi bringes i fint biografhumør.

Anmeldt af Frank Løvkvist, Tjele 3. marts 2008
Underholdende film.
En god sjov film :) Jeg kan se den og stadigvæk grine selvom jeg efterhånden har set den mange gange. :)

Anmeldt af René, Åbyhøj 14. januar 2008
Skyd ikke på tandlægen
Det startede ellers som en nogenlunde dag for tandlægen Nick "Oz" Oseransky. Men så opdagede han, at han lige har fået den berygtede hitman, Jimmy "The Tulip" Tudesky, til nabo, at hans kone planlægger at få ham myrdet - og at hans smukke klinikassistent, Jill, er dén lejemorder, der skulle ha' udført jobbet. Ikke underligt, hvis man så føler sig lidt paranoid.

"The Whole Nine Yards" er en veloplagt, feel-good gangsterkomedie, uden de helt store overraskelser i. Og ingen tvivl om, at det først og fremmest er Matthew Perry's, Bruce Willis' og Amanda Peet's fortjeneste, at filmen alligevel forbliver en fornøjelig gang underholdning. Jeg har dog lige en enkelt anke mod Region 1 udgaven af filmen: Jeg er ret sikker på, at man ved hjælp af efter-redigering har fjernet Amanda Peet's dusk og udtværet udsynet lidt i scenen, hvor hun optræder i Eva-kostume. Skammeligt .... Skammeligt.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 12. april 2006
Tandlægen & lejemorderen
Det er afgjort ikke den mest opfindsomme krimikomedie der er drejet, og den første halve time er utroligt rodet og tilfældigt lavet. Men så tager filmen form og bliver rimeligt underholdende. Efter min mening tilhører filmen ubetinget Perry der med sin underspillede humor bærer meget af det hele. Willis er også god, men ikke nær så meget. Til gengæld er Arquette irriterende ringe med fransk "accent" der skurrer i ørerne og passer dårligt til stilen. Men en sjov film.

Anmeldt af Karina, Søborg 22. juli 2005
Holdt oppe af charakters
Ok, filmen er grundlæggende ret dårlig med et semi-usselt og pænt forudsigeligt manus. Men personerne, deres indbyrdes forhold og skuespillernes præstationer gør, at det bliver en virkelig morsom film. Alle hovedrolleindehavere spiller, som de altid gør, og det kunne måske lyde kedeligt, men de passer bare rigtig godt sammen! En ultimativ tømmermandsfilm.

Ret din egen anmeldelse af Whole Nine Yards, The - klik her

Start en debat om filmen Whole Nine Yards, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Whole Nine Yards, The - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45