Egentlig en lidt overflødig genindspilning af Allyson-Brazzi filmen fra 1957, men det blev åbenbart skønnet at være vigtigt. Oskar Werner er lidt over-the-top som dirigenten der forelsker sig ved siden af sit knuste ægteskab der kører på pumperne, mens Barbara Ferris virker meget svag som elskerinden. Filmen har sine øjeblikke, men bestemt også sine lulls. Scenerne med Sutherland hører i øvrigt til filmens bedste. God musik af Georges Delerue og smukke farvebilleder af Gerry Fisher.