|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
|
Miramax
-
2001
USA
-
Farve
-
130 min
|
|
|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
Søren |
|
|
|
|
Hvad der sker i soveværelset
Familien Fowler lever et ganske normalt liv i en lille by i staten Maine. Matt (Tom Wilkinson) er byens læge og ynder at fiske, hans hustru Ruth (Sissy Spacek) er skolens musiklærer, og deres søn Frank (Nick Stahl) er hjemme i sommerferien efter sit første år på college. Frank er forelsket i den noget ældre Natalie (Marisa Tomei), der ikke helt er blevet skilt fra sin ex-mand Richard, som er sygeligt jaloux over at se sin kone rende rundt med en anden mand. Snart rammer en grusom tragedie, der fuldstændig splitter den lille Fowler-kernehusholdning.
In the Bedroom er et hårdt, tragisk melodrama, der bevæger sig ganske langsomt, men alligevel fængsler fra første scene. Det er fristende at sammenligne med film som Monster's Ball, A Simple Plan og The Deep End, selv om In the Bedroom faktisk er en bedre film end alle de øvrige. Personerne er velbeskrevet, og deres handlinger er plausible. Man bliver som tilskuer taget på sengen flere gange undervejs, og filmen er hele tiden fascinerende.
Fem Oscar-nomineringer - Bedste film, Bedste manuskript, Bedste kvindelige hovedrolle, Bedste mandlige hovedrolle og Bedste kvindelige birolle - blev ikke belønnet med en eneste statuette, men filmen har dog vundet adskillige priser, og det er den velundt.
Niels Ole
|
|
Brugerne skriver om In the Bedroom:
|
Anmeldt af
Radiatoren, Ryomgård |
12. november 2024 |
|
In the Bedroom er en fantastisk film, lige dele hævndrama og knugende portræt af en familie i sorg. Det er næsten utroligt, at Todd Field kan debutere som instruktør med en film af så høj kvalitet. Skuespillet er mesterligt hele vejen rundt og især Sissy Spacek nærmest brænder igennem lærredet med en både underspillet og kraftfuld præstation. At hun ikke fik en Oscar for filmen er vanvittigt.
|
|
|
Anmeldt af
CT, Vanløse |
6. september 2010 |
|
Intenst sorgarbejde |
|
Læg mærke til den varme brises blide bevægelser i starten, som erstattes af vindens isnende kulde i gardinerne i filmens sidste scene. Læg mærke til faderens fraværende blik og moderens afsluttende ureflekterende bemærkning. Det er kontraster, som fortæller alt.
Kameraet hviler med tilbageholdt åndedræt på personerne i dette kammerspil. Linsen søger andægtigt efter de mindste detaljer og forstørrer dem for os - ofte nærportrætter, hvor blikket er dialogen - øjne der famler, mødes eller fjerner sig i forståelse eller skam og skyld.
Den debuterende instruktør Todd Field er ikke bange for stilheden, indimellem smukt - men oftest knugende - og han giver sig god til at dvæle ved de smertelige øjeblikke, hvor personernes sjæleliv går op i limningen.
Dialogen er velovervejet og intelligent - visse steder poetisk gennemtrængende, som da ægteparret i et afgørende opgør hudfletter hinanden i desperation efter gensidig forståelse - trøsten er skrøbelig og overfladisk - hvilket den traumatiske afslutning afslører.
Som enhver “god” tragedie tegner filmen et skarpt portræt af syndens konsekvenser. Den kulde og det mørke, der følger med ægteparrets deroute, vækker vor medfølelse og skærper vores opmærksomhed om det ondes fortærende magt i et menneske, som er totalt lukket om sig selv ude af stand til at række en hånd ud efter hjælp.
Denne film følger faldet med en indsigt og forståelse for menneskets tragiske sårbarhed og skrøbelighed under solen - og det er en betimelig advarsel til ethvert menneske, som knytter næven i stedet for at åbne den.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
26. januar 2006 |
|
Stilfærdig tragedie |
|
Med ganske få men yderst effektive virkemidler griber filmen fat i én og fastholder grebet. Den er næsten skødesløst fortalt, hvilket kun forstærker tragedien yderligere. Det er godt lavet. Alle medvirkende gør et fremragende arbejde og forresten en sjov blanding af Wilkinson og Spacek! De udgør et umage par og deres samspil er fortræffeligt.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
28. maj 2004 |
|
Thrillerkvaliteter |
|
Jeg synes egentlig ikke, at man behøver kalde denne film en thriller, men den har nogle klaustrofobiske thrillerkvaliteter. Dens styrke er dog personskildringerne i det tætte kammerspil. Alle rollerne fortjener fremhævelse, men især Sissy Spacek samler alle sine kvaliteter på ét brædt - med imponerende resultat. At den overhovedet ingen Oscars scorede viser måske mere om Hollywood end om filmen.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af In the Bedroom - klik her
Start en debat om filmen In the Bedroom - klik her
Start en debat om denne udgave af In the Bedroom (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|