Udgivet 16. december 2013
af Nordisk Film
|
2180231
/
UPC# 5708758698795 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Lionsgate
-
2012
USA
-
Farve
-
142 min
|
 |
 
|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
Danmark
|
Region:
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
Alexander |
 |
|
|
|
The Hunger Games
I en nær fremtid, i ruinerne af dét, der engang var Nordamerika, tvinger den nye stat, Panem, hvert år landets 12 distrikter til at sende en teenagedreng og -pige til at konkurrere i The Hunger Games. Spillet er landsdækkende tv-underholdning, hvor de 24 deltagere skal kæmpe til døden mod hinanden, i en gigantisk arena, indtil kun én vinder står tilbage. Der er ingen regler, men de fleste toptrænede unge deltagere har forberedt sig til The Hunger Games hele livet.
Det gælder dog ikke for den unge Katniss og hendes medspiller fra distrikt 12, Peeta, der nu er tvunget til at stole på deres skarpe instinkter og deres tvivlsomme mentor, den fordrukne Haymitch Abernathy, der er tidligere vinder af spillet. Men hvis enten Katniss eller Peeta skal gøre sig forhåbninger om at overleve, står de over for umenneskelige beslutninger i arenaen, overlevelse overfor menneskelighed - og liv overfor kærlighed!
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Hunger Games, The:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
20. september 2014
|
|
Sonerne |
|
Hvorvidt bøgerne bag denne filmserie er komplekse eller ej skal jeg ikke udtale mig om af den indlysende grund at jeg ikke har læst dem, men det er helt rigtigt - som det påpeges - at filmen er enstrenget og på ingen måder udnytter det potentiale der er i dystopien. I stedet får man en langstrakt historie der hverken dykker ned i de enkelte karakterer eller prøver at trække nogle åbenlyse problematikker frem som fortællingen helt naturligt kalder på. Man føler - i lighed med film no. 2 - at man har set det hele før. Hvad fungerer så? Jo, filmen er rimeligt godt lavet og Jennifer Lawrence bærer rigtigt meget med. Donald Sutherland er ganske rigtigt spildt. Det helt store problem med filmen - som det også var med film no. 2 - er at den er for lang og kunne have været fortalt på halvanden time, når nu der ikke var mere kød på historien. Spændende bliver det dog at følge udviklingen i fortællingen, for mon ikke der kommer et gearskifte i film no. 3? Det synes jeg publikum har krav på.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
12. september 2012
|
|
Det har ikke skortet på advarsler. |
|
Alligevel har jeg af en eller anden årsag set meget frem til denne film. Hvorfor? Fordi ideen med folk der skal eliminere hinanden, virker modbydeligt dragende. Den samme ide kan jo faktisk holde Vild med Dans kørende flere uger. Men her fungerer det næsten ikke. Fordi forfattere og instruktør ikke udnytter mere end et enkelt lag af mange mulige. Filmen kunne være en spændingssplatter som BR, men det er den langt fra. Den kunne også udforske den spore af social indignation, som er gemt i fortællingen, men det interesserer den ikke. Relationerne mellem deltagerne kunne være et emne for fordybelse, nix. Og der er flere muligheder for at give historie og personer kød på kroppen som forskertses. Desværre. Hvad virker så? Ja, det gør Jennifer Lawrences spil, selvom hun er lidt mere rigid i sin mimik end i "Winters Bone", hvilket væsentligst må tilskrives manus og instruktion. Og det gør produktionsdesignet, selvom scenerne fra såvel distrikt 12 som metropolen er blevet for vulgære i deres hang til at skære ud i pap. Der tales ned til os, også selvom målgruppen måtte være teenagere. Moderat underholdt er man, men kun lidt i sammenligning med hvordan det kunne have været. Og selvom der tydeligvis er lagt op til fredags-familieuhygge kunne der uden besvær have været disket op med bare en anelse mere splat. Det er jo lige før der er mere gore i Robin Hood filmen med Kevin Costner.
|
|
|
Anmeldt af
CT, Vanløse |
24. august 2012
|
|
Det er ikke en teenage-film, men en film om en teenager. Man behøver ikke at være i puberteten for at kunne nyde denne film.
Gary Ross er en klog og dygtig instruktør, og han bygger stemningen godt op til reality-showets finale - og hele det moralske dilemma afspejles i Katniss' mistede uskyld og kamp for at bevare sin medmenneskelighed og integritet. Kan hun det i et grusomt show hvor kun én får lov at overleve?
Jennifer Lawrence er et fund i rollen som Katniss, og udstråler sårbarhed og styrke på samme tid.
Og det er da kun godt at et popkultur-fænomen faktisk har en del at byde på som dystopi og moralsk fabel.
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
10. august 2012
|
|
Ved du hvad det bedste er? BUM, BUM, Legetøj fra BR |
|
Der kan forekomme spoilere
The Hunger Games spiller som Fætter BR-udgaven af Battle Royale og de halvanden stjerne jeg giver den afspejler, at den ind imellem er spændende. Den er bare ikke god. Der er ingen overraskelser i hvem der overlever her, det er skået ud i tommetykt pap hvem der er de gode og hvem der er de onde. Vold og splat er på et absolut minimum, det er en ren familiefilm. Vil man se noget knap så blodfattig underholdning med beslægtet tema, så henvises man til BR eller Azumi, begge japanske. The Hunger Games er spild af Donald Sutherlands talent, det er kitch og kikset teenunderholdning.
|
|
|
Anmeldt af
Karsten Falkbøll Pedersen, Faxe |
7. august 2012
|
|
Halv "BR", halv 'the Running Man', og halv 'Twilight'. |
|
Mor sagde altid - Skal man stjæle??.. Så skal man Fanme gøre det ordentligt!.
Og dét må man sige, at holdet bag den hér film har taget til efterretning. - Man tager kæresteriet fra 'Twilight'.. DEN går lige i trussen på teenage tøserne!, så tager man TV Showet fra Stephen kings 'the Running Man', og til sidst krydder vi hele Pisset med én Seriøs! omgang 'Battle Royale'... Den bager vi så på præcis 220 grader, og efter ca. 2½ time - Så skulle du gerne ha en rigtig "Bog-til-film-Teen-Bonafide-Blockbuster!".. og selvfølgelig er der 3 bøger! - én hver producers hedeste fantasi, især når det efterfølgende lykkedes, at få klasket de Røve i sæderne!.
Er filmen lavet til mig?.. Nej den er lavet til min datter!, så derfor ville det være fuldstændigt urimeligt af mig, og sidde og klaske den hér for groft.. Men til alle jer hardcore film Geeks - Bare behold jeres 'Battle Royale' lidt endnu... den hér når ikke "BR1" - ELLER "BR2" til Sokkeholderne!.. det er der Sku' ALT for meget "Hollywood" til stede for, at det kan lade sig gøre!.
Men men men - Hvis du spørger min datter?.. Så er hun i den syvende himmel! over den hér strimmel(JA - hun har læst alle bøgerne!). Og det ér måske den besked vi skal lade gå videre.. Efter som hun jo rént faktisk ER den rigtige "Målgruppe". - Næste gang vi skal se film sammen - tvinger jeg hende til, at se 'Surf Nazis Must Die'.. HA!.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Hunger Games, The - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Hunger Games, The - klik på "svar"
Forfatter |
Emne: Hunger Games, The |
René
Se alle titler her
|
Sendt 2013/09/23 02:38:20
IP:
Logget
|
|
|
Pugna Imperialis
Hmmm .... Er jeg mon den eneste, for hvem det i denne sammenhæng helt er lykkedes for at ignorere, at der også findes en blodig japansk action/slasherfilm med titlen "Battle Royale"? Jeg mener: Foreløbig to ud af fire anmeldere af "The Hunger Games" har jo allerede trukket 'Battle Royale'-trumfkortet ud af ærmet. 
For denne hér film er nemlig noget ganske andet: Referencerne til romerrigets navne, gladiatorkampe og dekadence er næsten alt for tydelige til at kunne overses. I filmen kaldes dén undertrykkende stat, hvori der er overflod af luksus og fødevarer, for "Panem" (på latin = brød/mad, hvilket i overført betydning er lig med overflod og fråds). Og hovedstaden hedder "Capitol" (= hjemstedet for det romerske senat). Der er i filmen tolv distrikter, hvilket i romertiden ville være blevet kaldt "provinser", med navne som: Gallia, Hispania, Germania, Britannia, og så videre. Med andre ord: Erobrede territorier. Så dette hér er vel egentlig bare en moderniseret "sværd og sandal"-film, med lidt anderledes kulisser i. 
Gør derfor endelig jer selv en stor tjeneste, ved forinden at skrue HELT NED for 'Battle Royale'-knappen. For ellers vil oplevelsen ved at se "The Hunger Games" nok på forhånd være tabt på gulvet. At man så måske alligevel ikke bryder sig om handlingen, skuespillet, scenariet, etc. er jo for så vidt en ærlig sag. Men der er absolut ingen ræson i at forsøge at sammenligne æbler med kartofler. 
Overskriften? Nå, ja (hehe) det er såmænd bare mit eget bud på, hvad udtrykket "Battle Royale" mon kunne have heddet på den "lokale dialekt", tilbage i cæsarernes og konsulernes tid.
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Hunger Games, The (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|