Udgivet 12. juni 2023
af Soul Media
|
71742
/
UPC# 5709165717420 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
M&M Productions
-
2015
Danmark
-
Farve
-
103 min
|
 |
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
Danmark
|
- dansk film
|
Tekster: |
Dansk Norsk Svensk Finsk
|
|
Sprog: |
Dansk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Man vælger ikke selv sin familie.
Velkommen til Anders Thomas Jensens perverterede verden. Her møder vi de to temmelig særprægede brødre Elias og Gabriel – de er bestemt ikke glade for hinanden. Men da deres far dør, finder brødrene ud af, at de er adopterede. På trods af deres tydelige uoverensstemmelser, beslutter de sammen at opsøge deres biologiske far og drager afsted til en lille isoleret ø, hvor faderen bor. Her venter der dem imidlertid lidt af en overraskelse, da de møder deres tre, for dem, ukendte brødre, der lever et isoleret liv med helt egne regler – regler, der inkluderer at blive banket med smedejernsgryder og udstoppede dyr. De fem brødre bliver af omstændighederne tvunget til at leve sammen og lære at acceptere hvem de er og hvor de kommer fra.
Forvent masser af sex med dyr og "god" "dansk" "humor".
Tekst fra omslag
|
|
Brugerne skriver om Mænd & Høns:
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
5. december 2022
|
|
Elias: "Av, av, av, av, av, av!" |
|
"Mænd & Høns" er grotesk, absurd, bizar, original, men frem for alt, så synes jeg at filmen er virkelig skæg! Jeg var rigtig godt underholdt. Men filmen er bestemt ikke for enhver smag!
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
7. december 2018
|
|
Mænd og puttehøns |
|
Instruktør Anders Thomas Jensen er en af de rigtigt gode "skæve" instruktører vi har, der formår at overraske med med lige mål grin, stil og dårlig smag og det virker. Dennegang har han begået noget så ualmindeligt som et familiedrama om en dysfunktionel familie og krydset med en gal videnskabsmand science fiction film og så krydset sine dysfuktionelle familiemedlemmer én gang til.Hvordan skal jeg ikke røbe, se filmen. Det medvirker en perlerække af gode danske skuespillere og historien serveres med en meget fysisk sort humor(=Læs: Røvfuld!) Stemningsfuldt og flot fotograferet med en ikonografi der ikke ville være forkert anbragt i en film i Texas Chainsaw Massacre franchisen. Mads Mikkelsen er guld værd som den sexgale bror der konstant må på toilettet og spille den af. Den joviale Ole Thestrup er perfekt castet som øens borgmester og Bodil Jørgensen som hans neurotiske søster, der bruger småkagebagning som terapi. Den dysfunktionelle familie bor i et nedlagt sanatorium, hvor deres far lavede eksperimenter i kælderen. Men selv efter faderens død opretholder brødrene i regelset der forbyder adgang til kælderen. Filmen har sine WTF-øjeblikke, den overrasker ved at være dansk på en for films vedkommende højest udansk måde. Herhjemme har Medierådet forbudt filmen under 15 år. Jeg er dog sikker på at større børn sagtens kan tåle den. Men der er da sikkert en del, især voksne, der vil blive stødt over filmen, fordi ATJ er ikke bange for at bryde tabuer og forage sit publikum. På den mest fornøjelige måde.
|
|
|
Anmeldt af
Spangsbergflødebollen, Skjern |
26. oktober 2015
|
|
Mænd og Høns. velbekomme.:) |
|
Gabriel og Elias (David dencik og Mads Mikkelsen) spiller en mærkeligt brødrepar i midten af 40érne og de er devsærre brødre. Da deres far dør fortæller han på et videoklip at han ikke er deres rigtige far. brødrene drager til en lille Ø der hedder Ork og her finder de nogle andre herre der tilsyneladende er deres ukendte søskende.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
19. juli 2015
|
|
Et liv er et liv |
|
Så er Anders Thomas Jensen tilbage med endnu et bryg bestående af lige dele morsomme replikker, sjove karakterer og en blanding af smil og alvor. Der er dog flest grin i denne lidt ufordøjede historie der synes at fortælle os, at skaberværket ikke udelukkende kan forklares naturvidenskabeligt og at alt har sin berettigelse. Vistnok. Men det er først og fremmest en komedie der dybest set vil vise det absurde i tilværelsen fra en ny vinkel. Skuespillerne hæver filmen op på et niveau, så det bliver en fornøjelse at sidde den igennem.
|
|
|
Anmeldt af
Benny, København N |
9. juli 2015
|
|
Mænd & Høns |
|
jeg har hørt forskelige kritik og godt om denne film og må sige er faldt lidt positiv for denne film anders thomas jensen er kommet frem efter 10 år efter Adams æbler anderledes humor synes dog alle præstere ret godt smidt lidt krydderi med David Dencik ganske oka underholende film
|
|
|
Anmeldt af
tina, Brøndby Strand |
21. februar 2015
|
|
Trodet den var sjover når der var super gode skuespiller med men det var jo handlingen der var YT Men de grønne slagere var jo sjov så det er ikke til og forståå.. osv
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
21. februar 2015
|
|
Nu med hareskår |
|
Anders Thomas Jensen er en ener i dansk film, i hvert fald når han sætter sig i instruktørstolen. Hans sorte humor virker befriende, især set i relation til nogle lidt humørforladte ting, der kommer ud af samarbejdet med andre instruktører.
"Mænd og høns" byder på den humor og de skuespillere, vi kender fra Jensens andre film. Nu er det ti år siden, vi fik "Adams æbler", så vi trængte til et nyt skud. Det fik vi, og selv om vi måske ikke ligefrem griner højlydt, morer vi os jævnt hen filmen igennem. Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas og Nicolas Bro giver os alt, hvad vi kender medens Søren Malling og David Dencik åbenbart skal tilføre lidt fornyelse i universet. Så skulle vi vel alle være glade? Jae, jo. Kan man forlange mere?
Jeg vil formaste mig til at ønske, at der havde været et tydeligere satirisk sigte med løjerne. Jeg tror, at Jensen gerne vil sige til os, at også de skæve eksistenser har deres ret og berettigelse. Det er OK, og sympatisk. Men det ville være forfriskende at give budskabet lidt kant. Jeg ville også ønske, at Jensen pustede mere liv i sine fortællinger med en bedre, mere markant dramatisk opbygning. Denne gang er det som om hans film bevæger sig fra joke til joke men med alt for stille stunder ind imellem, hvor man må vente og se hvilken retning sagerne tager. Bliver det zig eller zag. Man når at køle af mellem morskaben og skal bruge energi på at varme op alt for ofte.
Minispoiler! Jeg har ikke set nogen af de mange begejstrede avisanmeldere nævne det, men Anders Thomas Jensen er ganske oplagt inspireret af en af verdens dårligste film, nemlig "The Island of Dr. Moreau". Det er en dristig manøvre i sig selv, men han holder sig da heldigvis fri af de fælder, dette oplæg inviterer til. Blot bruger han krudt på den del af historien uden at få noget substantielt ud af det.
Jensens nye film er harmløs humor med antydet sodomi og nogen slap stick humor. Sammenlagt truer ideerne med at blive for meget, men ærterne klares af bl.a. en flok skuespillere, der på rygmarven ved, hvad instruktøren gerne vil se. Nogen klassiker bliver filmen nok ikke, men den underholder rimeligt.
|
|
|
Anmeldt af
goggly, Brønshøj |
8. februar 2015
|
|
Syretrip |
|
Denne film starter rigtig godt,men taber pusten lidt i midten, - her er vi ovre i det bizarre univers,med skæve typer, sex med dyr, hemmeligheder midt i idyllen. Ikke helt i top denne gang, der lægges op til noget filmen desværre ikke rigtigt får indfriet. Go til en tømmermands søndag,men så heller ikke mere.En klar film til hjemme biografen, men se den uden forventninger, tror mange bliver skuffede.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Mænd & Høns - klik her
Start en debat om filmen Mænd & Høns - klik her
Start en debat om denne udgave af Mænd & Høns - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|