|
af Universal (DK)
|
75DSB8293643
/
UPC# 5050582936438 |
|
|
Denne vare føres
ikke i Laserdisken.
|
|
|
 |
Universal
-
1958
USA
-
Farve
-
128 min
|
 |
 
|
|
|
| Blu-ray pladens specifikationer |
|
|
Oprindelse:
Danmark
|
 Region:
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
|
|
En kvinde skygges
Filmen foregår i San Francisco, hvor James Stewart er en akrofobisk detektiv, der hyres til at finde en selvmordstruende kone. Efter at have reddet hende fra at springe ud i en havbugt, opdager han, at han er blevet besat af den smukke, plagede kvinde. En af filmhistoriens mest gysende og romantiske bestræbelser: dens fascinerende myriade af uforglemmelige kamaravinkler filmet blandt nogle af San Franciscos berømte landemærker. Et must for samlere.
Peter S
|
|
Brugerne skriver om Vertigo:
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
3. juni 2019
|
|
Gentagelsens gåde |
|
Dybt personlig og dybt fascinerende romatisk thriller af Hitchcock, der er utroligt gennemført i alle detaljer, visuelt, musikalsk, skuespil og manus, alting går op i en højere enhed. Kim Novak er uforlignelig i en dobbeltrolle, sit livs bedste rolle og får mindst ligeså kvalificeret modspil fra James Stewart. Filmens farvespektrum er bemærkelsesværdigt og har dannet skole for flere andre filmmagere, ikke mindst Brian De Palma, men også Dario Argento. Bernard Herrmans soundtrack er fuldstændigt hypnotisk. Det er mange år siden jeg havde set filmen og gensynet gjorde et enormt indtryk. Ikke mindst fordi det var så smukt en restaureret version. En personlig Hitchcock-favorit, der stikker følelsesmæssigt dybere end nogetsomhelt andet han har lavet.
Meget smukt restaureret kopi, der står helt perfekt med hele Hitchcocks store farvepalette og der er ikke en ridse eller støvkorn at se. En forebilledlig restauration, der tog 2 år og kostede $ 1 mio, men det penge godt givet ud.
|
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
26. juli 2012
|
|
Højdeskræk og besættelse... er en farlig kombination! |
|
Fra jeg var ganske spæd blev grundfundamentet til min nuværende indre film-geek lagt, og jeg havde allerede i børnehaveklasse alderen set tonsvis af film, som man dengang og stadig idag ville mene var skadeligt for et 6 årigt barn.
Og der gik heller ikke lang tid før jeg blev introduceret for Alfred Hitchcocks fantastiske celluloide verden, der formentlig startede i start 90'erne, da en ganske barnagtig Monkeyman så "North by Northwest", som mildest talt slå benene væk under mig! Selvom jeg som 6 årig ikke kunne flydende engelsk eller forstå de dybere meninger, så var jeg solgt til stang lakrids!
Jeg blev derfra fascineret af Hitchcock, og heldigvis varede det ikke lang tid før at fjernsynet igen klaskede én af hans film på, og mit andet møde med Hitch... var "Vertigo"!
Jeg husker tydeligt at jeg ikke kunne forstå helheden med filmen, og selvom én af mine forældre foreslå at oversætte for mig, så afslå jeg det pure, da jeg var igang med én af mine datidige store filmoplevelser, der bestemt ikke kunne tåle den mindste forstyrrelse.
For det første har filmen en sublim titelsekvens som start, der i den grad er med til at sætte tonen takket være Bernard Hermanns musik, der giver en ´´eerie´´ følelse af, at man skal til at se en speciel og ret mystisk film.
Efter denne sekvens starter historien, på en fremragende eksplosiv minimalistisk måde, der stadig fanger mig, mest fordi den er så fandens godt iscenesat! Efter lidt action, så ændre filmen sig hen til at blive en langsom fortalt historie, om den ældre detektiv med højdeskræk, der under én af sine opgaver opbygger en besættelse overfor en særlig kvinde, der hurtigt hiver vor hovedperson ned i et uhyggelig spindelvæv, der til sidst bringer begge personers sind såvel liv i farer.
"Vertigo" kan jeg fra A til Z ikke lægge de store fingre på. Det er en sublim drømmeagtig filmoplevelse, der med garanti har nok filmtekniske detaljer til, at man kunne blive ved i dagevis at lede efter nye eller underfundig ting.
Alt går i hak, som man siger. Og filmen er stadig ligeså nær mit hjerte, som da jeg så den på mine forældres gamle billedrørs tv tilbage i... ja det må være 1991.
Alfred Hitchcock, du fortjener min dybeste respekt!
|
|
|
|
Anmeldt af
ch, Odense C |
25. juli 2012
|
|
Mesterværk !! |
|
Hitchcocks mest personlige film emmer af stemning bl.a. takket være et fabelagtig godt score af Bernard Herrmann. Jeg synes Vertigo, ligesom et godt stykke klassisk musik, bliver bedre og bedre jo flere gange man ser og hører den. Sammen med North by Northwest er Vertigo efter min mening mesterens bedste film.
|
|
|
|
Anmeldt af
Fjernbetjening, Kolding |
28. juni 2011
|
|
Er Hun Carlotta? |
|
Vertigo er en god oplevelse.
Dejligt musik fra Bernard Herrmann og gode skuespilpræstationer.
Hitchcock har igen skabt et mesterværk.
|
|
|
Anmeldt af
Kasper, Aalborg |
24. juli 2007
|
|
En kvinde skygges |
|
Under en forbryderjagt på hustagene i San Francisco falder politibetjenten Scottie (Stewart) og bliver hængende i en tagrende fem etager over jorden. En kollega, som forsøger at hjælpe ham, falder ned og slår sig selv ihjel. Scottie anklages for hans død, og han siger sit job op hos politiet.
En ven til Scottie mistænker sin kone Madeleine (Novak) for at ville begå selvmord. Scottie får til opgave at skygge hende. Han bliver forelsket i hende, og dette udvikler sig katastrofalt.
En utrolig spændende Hitchcock-film, hans bedste sammen med "Menneskejagt" efter min mening.
En film der høre til i samlingen.
|
|
|
|
Anmeldt af
Kalle Marx, Esbjerg |
22. oktober 2006
|
|
Hitchcocks mesterværk |
|
Det tiltaler de fleste med en romantisk tankegang at Vertigo skulle være en afspejling af den store instruktørs eget sind. Det er ikke til at sige hvor stærkt Hitchcocks drifter er kanaliseret i filmen, men man kan kun konkludere at den er så indfølt at man ikke kan ryste den af sig og at scriptet har passet til Hitchcock som hans egen skygge: Hitchcocks helt(alterego?) kommer til at lide af højdeskræk efter et traume, men efter et andet psykisk traume udvikler lidelsen sig til noget langt mere skræmmende... Vertigo er ikke så direkte i sine gys, men den er på alle måder en fuldkommen psykologisk thriller. John Fergusons besættelse hører til de mest skræmmende set på film. Hitchcock opsætter fantastiske kameravinkler, gør genialt brug af sit varemærkezoom og han akkompagneres af et på alle måder strålende score af Bernard Herrmann. Vertigo viser Hitchcock i topform. Alt er perfekt.
|
|
|
Anmeldt af
Pintoz, Herlev |
12. oktober 2004
|
|
Fatter ikke noget! |
|
Jeg fatter simpelthen ikke alles (og det er vel alle) forundren og nydelse af denne film. Jeg røv-kedede mig under denne film. Jeg bryder mig ikke synderligt om skuespillet eller historien, og det er kun fordi det er en gammel film - og Hitchcock har instr. den, at den får sådanne topkarektere! ZzZzZz en skuffende film!
|
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
10. juni 2004
|
|
En film med mange niveauer |
|
Vertigo regnes efterhånden af mange filminteresserede for en af de mest personlige film Hitchcock lavede, da den måske handler om mesterens eget forhold til længslen mod kærlighed og kødelig lystudfoldelse. Den kølige "Madeleine" viser sig slet ikke at eksistere, men bliver en besættelse for Scottie, som kan opfattes som Hitchcoks alter-ego. Madeleine-kagen hos Proust vækker længsel, her vækker Madeleine instruktørens længsel.
I filmen narrer såvel Judy, der spiller Madeleine, som Scottie sig selv for kærligheden - hun ved at underlægge sig ham og han ved kun at forfølge en kvinde fra en drøm, medens hun i virkeligheden tilbyder sig umiddelbart foran ham. Tematisk handler det om, at hovedpersonen Scottie er i færd med at ændre sin omverden, så den passer til det begær, der næres af en drøm. Det kan kun føre til ulykke - og det gør det.
I missionens tårn begår Hitchcock mindst to genistreger. Først bruger han det højt berømmede trick med at zoome samtidigt med en tilbagetrækning af kameraet, hvilket giver en klaustrofobisk effekt. Endvidere lader han tilskueridentifikationen ligge hos hele to personer på en gang, hvilket gør tårnscenen usædvanlig spændende.
Det er naturligvis meningsløst at forsøge at kåre den bedste Hitchcock-film - men vi befinder os blandt hans fem bedste.
|
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
17. april 2004
|
|
Livsangst |
|
Hitchcocks absolut mest personlige film hører kuriøst nok også til blandt dem der ikke rangerer som en indiskutabel klassiker! Det er egentlig forståeligt nok, for det er faktisk ikke nogen særlig tilgængelig film, navnlig måske fordi rammehistorien er NOGET utroværdig og mildest talt hel åben for fortolkning. Men filmen har efter sin fremkomst langsomt fundet sit publikum og regnes idag for Mesterens hovedværk. Min egen oplevelse af filmen er, at det er en drøm som vi træder ind i, en sjælelig stemning som unddrager sig al fornuft og som viser, at menneskesindet tilsyneladende er bundløst og fyldt med irrationalitet. På den måde er der en god bunke Freud i EN KVINDE SKYGGES, men jeg synes samtidig at den transcenderer perioden den er lavet i og tilbage står en dybt passioneret bekendelse, en personlig tilståelse kunne man måske sige. Det er dén af Hitchcocks film man aldrig rigtig bliver færdig med.
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Vertigo - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Vertigo - klik på "svar"
| Forfatter |
Emne: Vertigo |
Svend Erik
Se alle titler her
|
| Sendt 2004/11/08 13:30:10
IP:
Logget
|
|
|
3-stjerners kedsomhed?
Don Luigi
Jeg har læst din anmeldelse af Vertigo - og bliver helt nysgerrig m.h.t. at vide, hvorfor du giver den tre stjerner på baggrund af den oplevelse, du har haft med filmen?
|
|
Svend Erik
|
| Sendt 2007/07/24 17:48:41
IP:
Logget
|
|
|
*
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Vertigo (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|
