Antarktis. Vinter. 1982. En gruppe forskere på en videnskabelig base falder over noget mystisk i sneen. Et gigantisk rumskib! Palæontologen Kate Lloyd (Mary Elizabeth Winstead, Bruce Willis' datter i Die Hard 4) bliver tilkaldt for at hjælpe med at undersøge den "ting", man også har fundet. Noget der ligner et dyr, frosset ind i isen. Måske rumskibets pilot? "Tingen" bliver skåret ud og slæbt ind i basen i en isblok. Og så starter mareridtet.
The Thing (1982)
I vinteren 1982 opdager et videnskabeligt tolvmands team på en fjern Antarktis-station et fremmed væsen, som har været frosset inde i sneen i over 100.000 år. Da væsenet tøes op, viser det sig forbavsende i live og skaber snart rædsel og terror blandt holdets deltagere. John Carpenters nyindspilning af Christian Nybys film fra 1951 har Kurt Russell i hovedrollen og en række særdeles gysende effekter på tapetet.