af Warner Bros.
|
WHV1000042644
/
UPC# 883929037520 |
|
|
Denne vare føres ikke i Laserdisken.
|
|
|
|
Warner Bros.
-
2009
USA
-
Farve
-
99 min
|
|
|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
NTSC
|
Region:
|
Oprindelse:
USA
|
Uden danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Ninja Assassin
Raizo er en af verdens mest farlige lejemordere. Som barn blev han fjernet fra sin familie, og gennem daglig træning af Ozunu Klanen, et hemmeligt selskab hvis selve eksistens betegnes som en myte, er han nu blevet en erfaren dræber. Men da hans ven bliver henrettet af Klanen, forlader Raizo dem... og forsvinder. Nu venter han kun på sin velforberedte hævn.
I Berlin har Europol-agenten Mika Coretti opdaget et spor, der forbinder adskillige politiske mord til et undergrunds netværk af lejemordere fra det Fjerne Østen. Selv om hendes chef forbyder det, fortsætter Mika med at finde ud af sandheden bag mordene. Hendes undersøgelser gør hende til et mål, og Ozunu Klanen sender et hold lejemordere anført af den dødsensfarlige Takeshi, for at slå hende ihjel. Raizo redder Mika fra lejemorderne, men han ved, at Klanen ikke giver op, før de begge er blevet elimineret. Nu er de begge blevet fanget i et dødsensfarligt spil, og de bliver jagtet gennem gaderne i Europa. For at overleve må de stole på hinanden... og sammen kæmpe for at slå Ozunu Klanen.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Ninja Assassin:
|
Anmeldt af
Nico, Holte |
25. december 2010 |
|
Rent Ninja som det HELE tiden har skulle være |
|
Dette er den Ninja film jeg har ventet på siden jeg var teenager :) Og sådan skal en Ninja film være :) Er dog noget skuffet over at Sho Kosugi ikke er nævnt i Opening Credits. Det er ham som er den store Ninja stjerne og tilmed en ægte Ninja jo :)
|
|
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
7. marts 2010 |
|
Utrolig action |
|
Ninjaer i Tyskland for at forhindre optrævling af deres organisation ved at dræbe de Europolbetjente der efterforsker dem, heldigvis får de hjælp af en afhoppet ninja. Den kvindelige betjent Mika spilles af den dejlige Naomi Harris, som får brug for en hel del ninjahjælp undervejs. Fejende flot festfyrværkeri af ninjaaction med røg, luftturer, kastestjerner og eksotiske ninjavåben, herunder heltens segl i kæde, et våben han med den allerstørste ekvilibrisme hakker arme og ben af sine fjender - eller slet og ret hakker dem midt over! CGI-blodet spøjter som islandske geyser, ikke allesteder lige livagtigt, men underholdende på bedste tegneserievis. Der er ikke mange stille stunder her i filmen. Som forventet af en film der er produceret af Wachowski-brødrerne er det anderledes, nyskabende og helt forrygende action vi præsenteres for. Der er nogle gevaldige plothuller og usandsynligheder i filmen. En af dem er Raizos flugt med Mika i en bil. De gemmer sig på et motel, med en bil besat med et halvt hundrede kastestjerne parkeret udenfor! Meget diskret! Nå, man skal ikke være en pernittengryner, dette er bare fløjtefiseme flot.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
10. februar 2010 |
|
Rent ninja nonsens |
|
Udadtil kunne ''Ninja Assassin'' se ud til at være en gang godt underholdende tidsspilde, for når det nu er selveste Joel Silver og brødrene Wachowski der har produceret, og James McTeigue (Ja, manden der lavede ''V for Vendetta'') der sidder i instruktørstolen, jamen så kunne man tro man var i sikre hænder. De første 5 minutter ser da også ret lovende ud, hvor en stor gruppe flabede unge kinøjsergangstere bliver hakket i små stykker af én enkel ninja. På dette begyndende tidspunkt cementerer filmen også at man som tilskuere skal være forberedt på en masse afskårende lemmer og tonsvis af computergeneret CGI-blod, der vist bliver brugt meget flittigt i løbet af filmens ret hurtig overståede 99 minutter.
Så håbet om en god filmoplevelse levede intakt.... ja, lige indtil de 5 minutter blot var et overstået kapitel! For godt nok havde jeg ikke regnet med et plot til den store guldmedalje, men det hér er fandeme noget af det værste gang letkøbt sludder, jeg længe har set i en stor og tydeligvis dyr Hollywoodproduktion. Håbet om at regenerer og forny ninja-genren bliver desværre druknet i elendige dialoger, kedelige og særdeleshed uinteressante flashbacks, en latterlig arret skurk, der mest af alt lyder som Master Splinter fra ''Teenage Mutant Ninja Turtles'' og så til sidst de irriterende plothuller, der bare synes at blive ved med at komme. Heldigvis kommer der undervejs et par ekstrem voldsomme kampsekvenser, hvor al filmteknisk synes at være helt i top, men det overskygges totalt af alle de massevis af stupiditeter, der konstant ruller ind fra sidelinien... og jeg synes at der er blevet nævnt nok eksempler, men bare roligt der er meget mere negativt at hente i rodekassen hér.
Så det er ærgeligt at en mand som James McTeigue kunne lave sådan en ordenlig bummert på sit CV, for han har åbenbart glemt at når man laver en film, så skal man ikke udelukkende tænke på den visuelle del. Og jeg håber så sandelig meget på at manuskriptforfatterne aldrig mere for en tjans igen, med mindre de tag sig selv i skridtet og træder ind i de voksnes rækker, for det kunne lige så godt være et par lokale 11-12 årige computernørder som har skrevet denne film.
''Ninja Assassin'' vil utvivlsomt stå flot på Blu-ray, men historien er igen så dårlig opsat, at jeg ikke vil råde nogen til at bruge deres surt optjente penge på dette hø.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Ninja Assassin - klik her
Deltag i debatten om
filmen
Ninja Assassin - klik på "svar"
Forfatter |
Emne: Ninja Assassin |
Nico
Se alle titler her
|
Sendt 2010/12/25 15:41:54
IP:
Logget
|
|
|
Rent Ninja som det HELE tiden har skulle være
Dette er den Ninja film jeg har ventet på siden jeg var teenager Og sådan skal en Ninja film være Er dog noget skuffet over at Sho Kosugi ikke er nævnt i Opening Credits. Det er ham som er den store Ninja stjerne og tilmed en ægte Ninja jo
|
|
|
Start en debat om denne udgave af Ninja Assassin - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|