×
An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Wasabi (Limited Edition) (Blu-ray) (BD) Wasabi (Limited Edition) (Blu-ray)

Udgivet 14. januar 2026 af Umbrella Ent. DAVID5265-OR / UPC# 9344256038518

Wasabi (Limited Edition) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 349.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Canal+ - 2002
Frankrig - Farve - 94 min
Ønskeliste
ActionKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Wasabi
Instruktør: Gérard Krawczyk
Medvirkende:
Hubert Fiorentini  Jean Reno
Yumi Yoshimido  Ryoko Hirosue
Maurice 'Momo'  Michel Muller
Sofia  Carole Bouquet
Takanawa  Yoshi Oida
Jean Baptiste 2  Yan Epstein
Jean Baptiste 1  Ludovic Berthillot
Stikord: Gangster
Japan
Politi
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray-pladens specifikationer
Oprindelse: England Blu-ray-pladen har regionalkoden B.

uden danske tekster


Tekster: Engelsk
Sprog: Fransk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 11

Gennemsnit: 8.5 ud af 10     (Antal stemmer: 11)

Du kan også stemme.   


Luc Besson på japansk

Jean Reno spiller den franske politimand Hubert. For 19 år siden blev han forladt af sit livs store kærlighed Miko uden et ord. Siden har han fordybet sig i sit arbejde og skabt sig et ry som en af de sejeste betjente i Paris.
    En dag får han et opkald fra Japan. Han får at vide, at Miko er død, og at hun har gjort ham til enearving. Dybt chokeret tager han til Japan blot for at opdage, at han har arvet mere, end han troede. Miko efterlod ham nemlig også en datter, Yumi. Hun er en lille uregérlig rod, men da der kun er én dag, til hun bliver 20 og myndig, får Hubert til opgave at passe på hende, til det sker. Det går snart op for ham, at der står næsten $200 mill. på den konto, som Yumi står til at få kontrol over dagen efter. Pludselig er der skumle kræfter, der viser interesse i den lille pige... men de skal gennem farmand først!

Luc Besson har skrevet og produceret "Wasabi", men det er hans protegé Gérard Krawczyk, der har instrueret. Det kan man dog ikke mærke, for filmen har virkelig Besson-touch'et med både elementer fra Subway, Nikita, Taxi og Yamakasi. Der er ikke meget action i filmen, men hele vejen igennem er den præget af Bessons velkendte virtuøse filmstil, og det gør det nemt at tilgive den simple handling.
    Jean Reno er noget af det sejeste! Når han giver de stakkels japanere bank, så sejler de 20 meter gennem luften, og bare vent til du ser, hvad han kan gøre med en golfkølle. Det får Samuel L. Jackson i The 51st State til at ligne en drengerøv! Ryoko Hirosue som Yumi er SÅ sød og fuldstændig uimodståelig! Hende og Reno's far/datter sammenspil er både troværdigt, sjovt og rørende. "Wasabi" er en frisk, energisk film, der ikke vil noget ondt, men til gengæld har en KICK-ASS attitude og masser af stil.
David

Specielt om denne udgivelse:


Brugerne skriver om Wasabi:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 18. oktober 2011
Strømeren der arvede
Lidt todimensionel actionkomedie om en fransk strømer der tager til Japan da en tidligere flamme pludseligt dør og forinden har gjort ham til enearving. Hvad han ikke ved er at der også er en datter involveret og endda en temmelig enerådig én af slagsen og da den lokale yakuza begynder at blande sig, bliver det hele lidt for krydret, selv for en hårdkogt politimand som ham.
Man kan godt mærke at Luc Besson har været inde over denne film, men stilen er en smule hysterisk og filmen mangler egentlig friskhed og originalitet. Jean Reno gør det fint nok, men materialet er for tyndt til at han kan bære det hele igennem.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 17. oktober 2011
Stærk wasabi og ditto farver
Bressons lærling har fået serveret en lille komedie, der står på skuldrene af "Black Rain", og det kunne der komme oplagte morsomheder ud af, men det gør der bare ikke.
Instruktøren ryster på hånden, især når han skal bevæge sig fra passager med dialog til scener med action og tilbage. Det lykkes ham at hakke rytmen i meningsløse småstykker. Selvfølgelig kan man med god vilje finde undskyldning for at trække på smilebåndet et par gange, men det er ikke nok til en komedie. Skuespillerne kører på rutinen, og har nogen af dem været en smule engageret i forehavendet, lader de sig ikke mærke med det.
Wasabi og farvepalet er det stærkeste, filmen har at byde på.

Ret din egen anmeldelse af Wasabi - klik her

Start en debat om filmen Wasabi - klik her

Start en debat om denne udgave af Wasabi (Limited Edition) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45