An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Children of Men (2-disc) (DVD) Children of Men (2-disc)

Udgivet 19. marts 2007 af Universal 8249249 / UPC# 5050582492491

Children of Men (2-disc) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 99.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Universal - 2006
England - Farve - 109 min
Ønskeliste
DramaAdventureThrillerScience Fiction
Filmens specifikationer
Original titel: Children of Men
Instruktør: Alfonso Cuarón
Medvirkende:
Theodore Faron  Clive Owen
Julian Taylor  Julianne Moore
Jasper Palmer  Michael Caine
Luke  Chiwetel Ejiofor
Patric  Charlie Hunnam
Kee  Claire-Hope Ashitey
Miriam  Pam Ferris
Nigel  Danny Huston
Syd  Peter Mullan
Marichka  Oana Pellea
Vis alle medvirkende...
Stikord: Futuristisk
Graviditet
Overlevelse
Post-apokalyptisk
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Ja Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Ja Deleted scenes
Antal plader: 2Denne udgivelse indeholder 2 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,85 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 45

Gennemsnit: 8.3 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Niels Ole
David
Kenn
Thomas
Lars

Children of Men

Mexicaneren Alfonso Cuarón (Y Tu Mamá También) har instrueret dette science fiction drama for voksne. Vi er i London anno 2027, men her er ingen flyvende biler eller selvrensende fortove. I stedet er verden blevet forandret til et dystert, trøstesløst hul. Der er ikke blevet født et barn i 18 år, og hvis det fortsætter, vil menneskeheden uddø om en enkelt generation. Regeringen forsøger at holde befolkningen under kontrol, men det er nyttesløst. Der hersker borgerkrigslignende tilstande i gaderne, og civilisationen er på randen af et totalt sammenbrud.
     I denne rådne, grå verden møder vi den desillusionerede Theo (Clive Owen), der midt i dette kaos finder sit kald, da hans ekskæreste beder ham om hjælp til at smugle den unge pige Kee i sikkerhed uden for byen. Til at begynde med er Theo ikke klar over, hvor vigtig denne mission er, men så får han at vide, at Kee er gravid. Om hendes barn vil frelse verden eller blot være et sidste åndedrag før menneskeheden for evigt holder op med at trække vejret, er ikke til at vide. Det eneste, Theo ved, er, at dette barn for alt i verden må overleve.

Cuarón maler et imponerende billede af en kun alt for realistisk fremtid. Den trøstesløse desperation er næsten til at skære i, når vi bevæger os igennem de grå gader, hvor ingen længere bemærker de fortabte sjæle, der ligger i rendestenen med udstrakte hænder. Folk samles overalt i byen og stirrer tomt mod store TV-skærme, der spreder nyhederne om verdens forfald.
     Cuarón benytter sig næsten udelukkende af håndholdt kamera, og dermed får filmen en dokumentarisk kvalitet, der gør, at historien bliver meget nærværende. Han benytter sig også af lange, uafbrudte optagelser i nogle meget centrale øjeblikke - lidt ligesom han gjorde i den blændende Dickens filmatisering Great Expectations (1998). Nogle af disse sekvenser er simpelthen skabt ved at lade kameraet køre, andre er konstrueret ved hjælp af fuldstændig usynlige computereffekter. Fælles for begge metoder er, at de skaber en helt speciel uro. Vi er så vant til at se film, hvor der klippes 40 gange i minuttet, så når vi pludselig bliver præsenteret for en scene, der bare fortsætter og fortsætter, er det uhyggeligt effektivt. Fotografen Emmanuel Lubezki har i øvrigt skudt tre af Cuaróns andre film og blev Oscar nomineret for Sleepy Hollow (1999).

Children of Men bør få opmærksomhed, dels fordi det er en moden science fiction film, der giver et reelt bud på en mulig fremtid for menneskeheden, og den slags er der bare ikke nok af. Dels fordi filmen bør ses som den advarsel, den er. Hvor en film som V for Vendetta lidt på samme måde forsøger at advare os om faren ved at overgive vores frihed til et overvågningssamfund styret af frygt (desværre tynget af sine tegneserierødder), så slipper Children of Men aldrig forbindelsen til nutiden. Derfor er den svær at ryste af sig, og derfor giver den stof til eftertanke.
David

Specielt om denne udgivelse:

Disc 1: Filmen
  • Bonus featurette: Men Under Attack
  • Audio: Engelsk DD5.1
  • Undertekster: Engelsk, tysk, hollandsk
Disc 2: Special features
  • The Possibility of Hope, dokumentar af Alfonso Cuarón
  • Featurette: Visual Effects - Creating the Baby
  • Featurette: Theo & Julian
  • Featurette: Futuristic Design
  • Slettede scener
  • Children of Men comments by Slavoj Zizek

Brugerne skriver om Children of Men:

Anmeldt af lookalot, København K 14. maj 2010
Børn af Mænd
Helt sikkert én af de bedre akopalypstiske sci-fi-film. Dét som imidlertid gør at filmen ikke kommer helt op og ringe, er at hovedpersonerne mangler varme (på nær Michael Caine´s karakter som man aldrig helt kan tage alvorligt, selvom han spiller glimrende), og at plottet er lidt for ufokuseret og filmen læner sig i perioder lidt op af kedsommelighedens ulåste dør, dog gør det fremragende kameraarbejde og de virkelig effektive sets, samt det smukke score, at man aligevel hænger på i de lidt tamme stunder. Men jeg synes som helhed at det er en god film. Som sagtens kan anbefales.

Anmeldt af jona, Køge 16. december 2008
Den perfekte film

Anmeldt af René, Åbyhøj 2. december 2007
Gråt og dystert fremtids-perspektiv!
En interessant og ganske tankevækkende film, med et - sikkert ikke helt urealistisk - bud på dén skæbne, der muligvis venter menneskeheden i en nær fremtid. For selv om vi som art ganske vist regner os selv for intelligensvæsener, betyder det jo ikke, at vi dermed også er fornuftsvæsener. Det skal såmænd nok lykkes for os at få lagt kloden øde.

Et irritationsmoment ved denne film er dog (i mine øjne) dens megen brug af håndholdt kamera. Nærmest, som om Clive Owen det meste af tiden har et dokumentar-filmhold løbende efter sig. Det er lige til at blive søsyg af at sidde og kigge på alle de hoppende billeder. Hvis man alligevel vælger at lege med på idéen om et dokumentar-filmhold, må man samtidig imponeres over kameramandens evne til at undgå at blive dræbt af vildfarne kugler under kampene imellem regeringstropperne og oprørerne, hvor alle andre til gengæld falder som fluer. Sådan er der jo så meget .....

Anmeldt af Monkeyman, København S 21. november 2007
KAOS
Aldeles spændende og rå film der har en troværdig og vigtig historie, for hvad skal vi dog gører hvis kvinder ikke længere kan få børn? Flot filmet, godt skuespil og et mesterligt soundtrack, Children of Men byder næsten på det hele for en fremtidsfilm. Fremragende film om os menneskers langsomme selvdestruktion.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 19. maj 2007
Ragnarok
Isnende logisk profeti om et verdenssamfund i det totale kaos. Jeg er vildt imponeret over den disciplin som folkene bag udviser i deres bud på en verdensorden, der ikke er så umuligt et scenario som man måske skulle tro. Dette er ikke et Verhoeven-univers, men et dødsensalvorligt bud på hvilke konsekvenser menneskehedens voldsbesættelse vil have om en generation, hvis der ikke gøres noget radikalt ved det. Den manglende fertilitet er én ting og kan ses som noget isoleret - måske i virkeligheden som et billede på, at mennesket har mistet sin forbindelse til livet selv i sin ultimative dyrkelse af destruktionen. Så dét lag fungerer for sig selv, både tematisk og på realplanet. Og ikke nok med dét, for tanken om flygtningehorderne og et politi der skyder først og stiller spørgsmålene bagefter, er heller ikke usandsynligt. Var der nogen der sagde Brundtland-rapporten? Og man kunne blive ved med at remse op.
Men jeg forstår godt at filmen deler folk. Efter min mening er det fuldkommen afgørende, at man lader dens idé virke 100 % på sig, ellers vil man formentlig finde den dødkedelig og en smule fjollet. Eller måske begge dele på én gang.

Anmeldt af windfeldt, Nørresundby 14. maj 2007
fremtiden
Måske er det her billedet på en meget nær fremtid det skulle såmen ikke undre mig.
Filmen er en afde bedste fremtids film jeg nogensinde har set skuespillerne er helt i top og Clive Owen leverer en af sine bedste præstationer i årevis.

I det hele taget er hele castet genialt der er meget stor indlevelse fra alle sider. den er også utrolig godt fotograferet det er et meget personligt kamera og det gør filmen endnu stærkere.
Godt gået.

Anmeldt af Henrik Wollesen, Tønder 10. maj 2007
Kedelig og grå
Måske er denne sci-fi film for realistisk og "lidt" tæt på den nær fremtid, hvis man har dommerdags briller på?. Men holdt da helt ferie hvor var den grå og kedelig, trods gode skuespiller.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 29. januar 2007
Endnu en apocalypse
Det er ikke så få gange den stakkels moder jord er gået sin undergang i møde i kunstens tjeneste, således også denne gang, hvor glimrende kameraarbejde og fine, lange kamerature bevirker, at man som tilskuer fornemmer en vis energi i historien. Det formår personerne og den meget nedskrevne fortælling til gengæld ikke. Derfor bliver filmen aldrig rigtigt engagerende. Michael Caine som gammel flipper - det virker slet ikke.
Der eksperimenteres med ideen om at aktivister og regering begge er ude efter magt og uinteresserede i "folket". At jorden måske går under på grund af forurening eller Guds straf, at ingen gider gøre en indsats for at få de sidste dage til at forløbe "værdigt", at medlidenhedsselvmord er blevet tilladt, at ingen er til at stole på, at indvandrere bliver sjofelt behandlet - er småtemaer, der konkurrerer med grundhistorien om, hvem der har ret til håbet.
Det bliver lidt for meget, og lidt for meget skåret ud i pap. På nippet til at tilte over i kedsomhed.

Anmeldt af Borgen, København NV 2. januar 2007
Yderst, yderst interessant sci-fi ting om en verden, hvor mennesker ikke længere kan reproducere sig selv. Nogle af de meste vilde kamerature i filmhistorien er med til at kickstarte en spændende fortælling, hvor altid gode Clive Owen pludselig bliver kastet ind i et spil, hvor ham må træde i karakter som en anden Josef. Man føler virkelig man ser ind i en sandsynlig? fremtid, for production design og troværdighed er til UG. Køb den eller se den i biffen, det er en kæmpe oplevelse

Ret din egen anmeldelse af Children of Men - klik her

Deltag i debatten om filmen Children of Men - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Children of Men
chucks

Children of Men (2-disc) Children of Men (Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2007/05/11 17:20:35 IP: Logget Svar...

Gaaaaaaaaaaaaaaab

Gaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaab snorke gaaaaaaaaaaaaaaaaaab

Start en debat om denne udgave af Children of Men (2-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45