Rock n' roll legenden Richie Valens springer ud på filmlærredet i denne roste, musikspækkede film med stjernepræstationer af Lou Diamond Philips som Richie og Esai Morales som hans halvbror Bob. La Bamba skildrer den 17-årige mexicansk-amerikanske rock-komets rejse mod berømmelsen, fra landarbejder til rockstjerne med en række af hit singler og til et uundgåeligt møde med skæbnen.
Filmen er spækket med Valens' hits, der her fremføres af de Grammyvindende Los Lobos, samt mange andre klassiske 50' melodier, hvilket gør La Bamba til et betagende billede på rockmusikkens tidlige dage og en hyldest til den vedvarende arv fra et usædvanligt talent, hvis musik nedbrød alle grænser.