Brugerne skriver om Wolfgang Amadeus Mozart: The Magic Flute:
|
Anmeldt af
René, Åbyhøj |
3. august 2009 |
|
"Der Vogelfänger bin ich, ja ..... " |
|
Når man siger: "Wolfgang Amadeus Mozart" vil de fleste nok omgående kunne nævne to - muligvis tre - af komponistens kendteste værker. I al fald plejer stryger-serenaden "Eine kleine Nachtmusik" og syngespillet "Tryllefløjten" at være sikre vindere. Også selv om man aldrig selv har hørt musikken, eller generelt ikke interesserer sig for klassisk musik.
"Die Zauberflöte" henhører blandt komponistens allersidste værker. Og selv om dette syngespil ganske vist har opnået en stor folkelig popularitet - med dets umiddelbare historie om prinser og prinsesser, hekse, troldmænd og drager - så stikker handlingen i virkeligheden meget dybere, idet den jo er gennemsyret af symbolik og referencer til frimurer-bevægelsens tanker og idealer. Nuvel. Med en Blu-ray afspiller som fast inventar i stuen, var det naturligvis ganske nærliggende for undertegnede også at erhverve sig "Die Zauberflöte" i en High Definition udgivelse. Som sagt, så gjort.
Først det positive:
Billedekvaliteten er ganske fremragende i opløsningen 1080i. Scenografien er enkel, men velfungerende. At der helt bevidst løber dukkeførere rundt på scenen, der med stænger styrer dragens bevægelser i åbnings-scenen (og senere også med fuglen, da fuglefængeren Pagageno gør sin entré) burde egentlig virke distraherende. Men gør det sært nok ikke. Det sanglige er naturligvis helt i orden (som man også burde forvente det), og den tyske udtale har den engelske tenor, Will Hartman (Tamino) og engelske baryton, Simon Keenlyside (Papageno) ligeledes helt godt styr på. Også under dialogen.
Dernæst det negative: Lyden.
At indspilningen jo er foretaget live under en operaforestilling - uden mulighed for at kunne styre lyden ordentlig - bliver desværre kun alt for tydeligt, når man sætter denne skive i BD-afspilleren. Der er to lydspor at vælge imellem på disc'en: PCM 2.0 og PCM 5.1. Ingen af dem er dog særlig tilfredsstillende at lytte til, men især 5.1-lydsporet er en sand plage, med dets diffuse lyd og ubehageligt hårde klang, hvori diskanten synes altdominerende. Og det er ikke helt så heldigt ved en opera-gengivelse, hvor især lydsiden jo vægter ret tungt i helheds-oplevelsen.
Sammenlagt ryger karakteren derfor ned på to stjerner.
|
|
|