Gregg Araki's Teen Apocalypse Trilogy
Gregg Araki's Teen Apocalypse Trilogy præsenterer os for tre vilde, undergravende hormonfyldte film fra kongen af 90'ernes New Queer Cinema, Gregg Araki. Araki tager de amerikanske teenagefilms konventioner, overfører dem til Los Angeles' undergrundsmiljø, sovser dem ind i en uforbeholden vision om seksuel fluiditet og tilføjer en god portion Gen X-desillusionering, gonzovold og hallucinerende surrealisme! De tre film er:
Totally F***ed Up (1993)
Det er ikke nemt at være homoseksuel i Los Angeles. Familien mugger, kæresterne boller uden om, og gaderne hjemsøges af bander af bøsse-tæskere. Andy kæmper med at opbygge sig et tåleligt liv, og efter hånden som det viser sig stadig sværere, begynder han at overveje selvmord.
The Doom Generation (1995)
Amy Blue, en 17-årig fartdjævel og hende blåøjede kæreste Jordan White, kommer ud på en bizar tur sammen med den mystiske drifter Xavier Red, fordi Xavier kommer til at skyde hovedet af en butiksarbejder i et supermarked. På flugt bliver trioen trukket ind i en uendelig spiral af uhyggelig vold og fare, ikke mindst på grund af Xavier. For hver gang de stopper for at tanke op, ender det med at nogen kommer til at dø på den ene eller den anden grusomme måde.
Nowhere (1997)
Årtusindskiftet nærmer sig, og Jordens undergang står for døren. Dark Smith og hans brogede venneflok bestående af Cowboy, Lucifer, Zero og Dingbat slår tiden ihjel med sex og stoffer, og i løbet af et omtåget døgn eskalerer deres venskab til nye højder i et inferno af seksuelle eskapader, hallucinationer og små grønne mænd! Nowhere er Gregg Arakis svar på Beverly Hills 90210 og byder på en stjerneparade af 90’er idoler i form af Ryan Phillippe, Christina Applegate, Heather Graham, Denise Richards og Shannen Doherty.
|