After Dark Horrorfest 2
Borderland
Tre unge studerende fra Texas University rejser til en lille mexicansk grænseby for at slå sig løs, inden de består deres sidste eksamen. Hvad de ikke ved er, at en ældgammel kult, der dyrker menneskeofringer, holder til i byen og har udset sig de tre til deres næste "show". Efter sigende er filmen baseret på en sand historie. Brian Presley (Home of the Brave), Jake Muxworthy (I Heart Huckabees) og Rider Strong (TV-serien Pepper Dennis) spiller de tre uheldige unge fyre.
Crazy Eights
Seks barndomsvenner bliver genforenet, da en af deres fælles bekendte dør. Efter begravelsen finder de et kort og en besked fra deres afdøde ven, der beder dem grave en gammel tidskapsel op. Det, de seks venner finder i den, får dem til at huske deres barndom, som de ellers havde fortrængt, og kortet leder dem igennem deres fælles barndomshjem, fyldt med grusomme minder. Men kan en død pige virkelig styre deres skæbne fra det hinsides?
Rollelisten byder på flere gode navne, blandt andet Traci Lords, Dina Meyer og Gabrielle Anwar.
The Deaths of Ian Stone
Ian Stone er en helt almindelig fyr, der bor i London. Pludselig en dag møder han nogle mystiske væsner, der jager ham og ender med at skubbe ham ud foran et tog. Ian bliver dræbt, men vågner op igen næste dag, som om intet var hændt. Noget er dog forandret, men snart bliver Ian jaget igen. Et besynderligt mønster begynder at vise sig: Hver dag vågner Ian op som en ny person, og hver dag bliver han dræbt af de mystiske væsner. Ian må løse denne umulige gåde for at kunne få et almindeligt liv igen.
Mike Vogel (Cloverfield) spiller Ian og hans kæreste/bekendte, Jenny, bliver spillet af Christina Cole (Hex). Filmen er produceret af makeup guruen Stan Winston.
Lake Dead
Tre smukke søstre arver en grund fra deres bedstefar, der døde under mystiske og meget grusomme omstændigheder. Sammen med nogle venner tager søstrene langt ud på bøhlandet for at kigge nærmere på stedet, men her støder de ind i den redneck familie, der allerede bor på ejendommen. Den psykotiske familie går amok og begynder at dræbe til højre og venstre! Der venter dog søstrene endnu en grundig overraskelse, da familiens sande motiver går op for dem.
Mulberry St.
En virus breder sig i Manhattan. Først bliver rotterne inficeret, men der går ikke lang tid før sygdommen breder sig til mennesker. De bliver forvandlet til meget sultne bæster, der kaster sig over alt levende. For seks beboere, der netop er blevet smidt på gaden, er det eneste håb at forskanse sig i deres faldefærdige lejlighedskompleks, mens kaos bryder ud i byen omkring dem. Er dette enden på civilisationen, som vi kender den?
Nightmare Man
En virus breder sig i Manhattan. Først bliver rotterne inficeret, men der går ikke lang tid før sygdommen breder sig til mennesker. De bliver forvandlet til meget sultne bæster, der kaster sig over alt levende. For seks beboere, der netop er blevet smidt på gaden, er det eneste håb at forskanse sig i deres faldefærdige lejlighedskompleks, mens kaos bryder ud i byen omkring dem. Er dette enden på civilisationen, som vi kender den?
Tooth and Nail
We can do this the easy way or we can do it the hard way. I don’t really care which way, by sunrise I’ll be gnawing at your bones!
Den 13. august 2012 sker der noget, der får verden til at bryde sammen. Vi løber tør for benzin. En lille gruppe mennesker overlever den efterfølgende panik og har søgt tilflugt i et forladt hospital. Her bliver de snart angrebet af en bande vilde kannibaler. Hver aften bliver endnu en af de overlevende taget af kannibalerne, indtil de resterende beslutter sig for at slå igen.
Vinnie Jones og Michael Madsen dukker op i mindre roller.
Unearthed
Et sted i New Mexico kommer en uheldig arkæolog ved et uheld til at slippe et uhyre løs, der har været fanget i over 900 år. Det bidske bæst - der minder en del om H.R. Gigers Alien monster – går til angreb på en nærliggende by, der er geografisk isoleret fra omverdenen. En efter en må indbyggerne lade livet, indtil den lokale sherif slår sig sammen med en gruppe civile for at udslette monsteret.
Emmanuelle Vaugier (Saw II og Saw IV) og Luke Goss (Hellboy II: The Golden Army, Blade II) spiller hovedrollerne. Matthew Leutwyler (Dead & Breakfast) har instrueret.
David
|