×
An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Spirit, The (2-disc) (DVD) Spirit, The (2-disc)

LGT25324 / UPC# 031398108443

Spirit, The (2-disc) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Denne vare føres
ikke i Laserdisken.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Lionsgate - 2008
USA - Farve - 108 min
Ønskeliste
ActionKomedieThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Spirit, The
Instruktør: Frank Miller
Medvirkende:
The Spirit   Gabriel Macht
Sand Saref  Eva Mendes
Ellen Dolan  Sarah Paulson
Silken Floss  Scarlett Johansson
The Octopus  Samuel L. Jackson
Dolan  Dan Lauria
Morgenstern  Stana Katic
Pathos   Louis Lombardi
Young Spirit  Johnny Simmons
Lorelei Rox  Jaime King
Vis alle medvirkende...
Stikord: Based-on-a-comic
Psykopat / sociopat
Superhelt
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:   NTSC DVD-pladen har regionalkoden 1.Region:
Oprindelse:  USA

Uden danske tekster

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 12

Gennemsnit: 6.5 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Thomas

The Spirit

The Spirit er filmatiseringen af Will Eisners elskede tegneserie.

Han er byens gode ånd, dens beskytter og forsvarer af de hjælpeløse. Han er The Spirit. Engang var han politibetjenten Denny Colt, der blev dræbt i tjenesten. På en eller anden måde vendte han imidlertid tilbage til livet, og han valgte – med skjulested på kirkegården – at fortsætte sit virke som en anonym fjende af ondskab og kriminalitet. Kun politichefen Dolan er klar over hans rette identitet - og så måske en forbryder ved navn Octopus. Netop nu er Octopus atter på spil ligesom juveltyven Sand Saref, og The Spirit bliver fanget i krydsilden.
     Frank Miller (Sin City, 300) har instrueret filmen, hvor den maskerede helt (Gabriel Macht) må stå over for en led superskurk (Samuel L. Jackson) og et utal af smukke og dødbringende kvinder spillet af Eva Mendes, Scarlett Johansson, Sarah Paulson, Jaime King og Paz Vega.
David

Brugerne skriver om Spirit, The:

Anmeldt af lookalot, København K 3. marts 2010
kan ikke anbefales!
Læs tegneserien i stedet for denne film er reelt kikset.

Jeg gir min ene stjerne for filmens visuelle stil, som trods alt er hæderlig.


Anmeldt af René, Åbyhøj 15. januar 2010
Someone, get me a tie. And it better be red.
Fra min bardoms mange tegneserie-hæfter husker jeg også Will Eisner's "The Spirit". Jeg erindrer, at figuren lignede en ungdommeligt udseende knøs i en stor frakke, med en lidt for bredskygget hat på hovedet - og med kun en diminutiv halvmaske for øjnene til effektivt at skjule hans virkelige identitet. Tøjet endte som regel med at hænge i laser omkring ham. Ikke særlig megen superhelt over hans fremtoning, selvom "The Spirit" muligvis har haft sin fanskare. Men det var ikke ligefrem en tegneserie-figur, som jeg dengang var i stand til at tage særlig seriøst, på samme måde som med f.eks. "Fantomet" eller "Batman". Og det har formentlig heller ikke været hensigten med filmen her.

Filmatiseringen lever ganske rigtigt højt på sin specielle visuelle stil. Og ganske rigtigt er det heller ikke hverken det strukturløse plot eller selve historien, som gør filmen til nogen mindeværdig oplevelse. Men underholdningsværdien synes alligevel tilstede, en stor del af filmen igennem. Ligesom humoren og selvironien ganske fint afspejler tegneseriens ånd nogenlunde - som jeg husker den. Så jeg betragter bestemt ikke "The Spirit" på Blu-ray som nogen fejlslagen investering. Umiddelbart efter at ha' set filmen til ende flirtede jeg endda en stund med tanken om at give filmen tre stjerner. Men jeg må nu nok alligevel hellere forholde mig lidt realistisk til tingene, og i stedet nøjes med to en halv stjerne. Man vil jo nødig rode for voldsomt op i myretuen. ;)

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 12. oktober 2009
Nattens Hævner
Der er gået inflation i tegneserier på film i disse år, og det er både godt og skidt. Her taler vi mest om det sidste, for uanset om man kender tegneserien eller ej, så er det stort set umuligt - i mine øjne - at få noget positivt ud af denne ekstremt pinlige og afsindigt kedelige film. Filmen har ingen struktur men lever alene i kraft af sit visuelle udtryk, som man må have respekt for, da det er ganske fascinerende. Og scenen hvor Eva Mendes smider kludene, er heller ikke alt for hård ved øjnene. Men ellers kan man bedst karakterisere filmen som det totale kaos. Jacksons ofte lidt for højspændte attitudespil kommer iøvrigt fuldt til sin "ret" i en film der flere gange er ved at sende beskueren over i drømmeland.

Anmeldt af Jesper Nielsen, Højslev 10. juni 2009
En slem skuffelse
Først nu er jeg igen nok ovenpå til at kunne snakke om filmen uden at bryde grædende sammen.

Jeg tænkte, Stilen er Sin City, det kan ikke gå helt galt. Min lyst til at udvandre fra biografmørket har ikke været udfordret så meget siden The Time Machine. Jeg så dog begge film færdig, det er da det mindste man kan gøre.

Anmeldt af Borgen, København NV 14. maj 2009
Måske den mest mislykkede film i 2008. Sjældent har man set noget så talentløst bras - og det mener jeg virkelig. Der er simpelthen intet, der fungerer om man har læst tegneserien eller ej. Hvordan Miller er sluppet igennem med et manuskript så dårligt er en gåde, og man må håber han vender tilbage til sit udgangspunkt som forfatter istedet for filmskaber, for vi har ikke brug for flere film fra hans hånd!

Anmeldt af Monkeyman, København S 2. maj 2009
Åndsforladt
Efter at ha' set filmen ''Watchmen'', er jeg igen kommmet i superhelte humør, og hvorfor så ikke springe hen til den nye filmatisering af Will Eisners karrakter ''The Spirit''.
Men desværre viste filmen sig hurtigt, at være en kæmpe skuffelse, der kostede mig 179 kr. ud af vinduet.
Alt er stortset forfejlet, og man miste interessen efter 20 minutter, dog tog jeg mig selv i armen og valgte ikke at lukke og slukke for filmen. Det eneste posetive og succesfulde i filmen er den visuelle del, der både læner sig op af ''Sin City'' såvel som Will Eisners streger, men dette er kun rammen, for hvis man hopper ind i maleriet, så finder man hurtigt ud af at der faktisk er ingen mening med filmen. Der er intet plot. Der er ingen betydnings/meningsfuld handling at komme efter, der er ikke andet end flotte og dystre kulisser. Filmen ved heller ikke om den skal være sjov eller alvorlig, og det forvirre tilskueren endnu mere.
Alle overspiller forfærdelig, og Samuel L Jackson plus den halv danske skønhed Scarlett Johansson, er nok de mest irriterende og barnagtige superskurke jeg til dato har set.
Jeg synes helt ærligt, at instruktøren Frank Miller burde hoppe tilbage til at tegne kruseduller, og la' de store drenge lave film istedent, for godt nok har Hr. Miller masser af visuel overskud, men når det kommer til det plotmæssige, så har han med ''The Spirit'' bevist indtil videre, at han selvstændigt ikke kan strukturer et holdbar plot.

Ret din egen anmeldelse af Spirit, The - klik her

Deltag i debatten om filmen Spirit, The - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Spirit, The
Falkbøll

Spirit,                 The Spirit,                The (Blu-ray) Spirit,                 The (Steelbook)
Se alle titler her
Sendt 2009/05/03 00:49:36 IP: Logget Svar...

Kunne ikke være mere enig

Den her gad jeg ikke engang at spilde en anmeldelse på - Være omgang prut i bæen skal man sku' lede længe efter!, det er lige før den går hen og bliver pinelig. Samuel L Jacksons Skurke-figur er ca. lige så "Fe" som Arnolds i den der Vildt dårlige Batman noget med George C. - Ja det' er SÅ! Slemt!!!.
Thomas Aquinas

Sendt 2009/10/12 17:44:50 IP: Logget Svar...

The Spirit

Jeg ka´ godt forstå at du ærger dig, Monkeyman. 179 kr. så be´r du selv om det! Medmindre du da har købt den på BluRay?
Monkeyman

Sendt 2009/10/14 14:05:16 IP: Logget Svar...

The spirit - waste of money

Lige meget hvad eller hvilket format man har købt ''The Spirit'', så må det betegnes som et tab.

Det samme gælder Outlander, som jeg lige har købt og anmeldt her på siden.

Start en debat om denne udgave af Spirit, The (2-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45