An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
FAQ
Sitemap

King of Kings (Jeffrey  Hunter) (Blu-ray) (BD) King of Kings (Jeffrey Hunter) (Blu-ray)

Udgivet 29. marts 2011 af Warner Bros. WHV1000183638 / UPC# 883929174508

King of Kings (Jeffrey  Hunter) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 179.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Ikke på lager, men kan bestilles
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. M-G-M - 1961
USA - Farve - 171 min
Ønskeliste
Drama
Filmens specifikationer
Original titel: King of Kings
Dansk titel: Kongernes konge
Instruktør: Nicholas Ray
Medvirkende:
Jesus  Jeffrey Hunter
Mary  Siobhan McKenna
Pontius Pilate  Hurd Hatfield
Lucius  Ron Randell
Claudia  Viveca Lindfors
Herodias  Rita Gam
Mary Magdalene  Carmen Sevilla
Salome  Brigid Bazlen
Barabbas  Harry Guardino
Judas  Rip Torn
Vis alle medvirkende...
Stikord: Historisk
Bibelsk
Religion / Kirke / Gud
Romerriget
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  USA Blu-ray pladen har regionalkoden 0.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Fransk
Spansk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 2

Gennemsnit: 9.0 ud af 10

Du kan også stemme.   


King of Kings (Jeffrey Hunter):

Amerikansk historisk drama fra 1961.
    År 63 f.Kr. bliver Palæstina erobret af romerne. Kejseren af Rom gør Herodes (Frank Thring) til konge over jøderne. Hen mod slutningen af hans regeringstid bliver Jesus (Jeffrey Hunter) født. Herodes frygter en ny 'konge' og beordrer alle spædbørn dræbt. Derfor flygter Maria (Siobhan McKenna) og Josef til Ægypten med deres barn. Læs mere her.
titeltext:

Brugerne skriver om King of Kings (Jeffrey Hunter):

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 1. marts 2012
Storfilm
Nicolas Ray har bidraget til filmhistorien med mere en et enkelt vægtigt indslag. Denne fortælling hører til blandt de meget gode storfilm, fordi den trækker på industriens fineste udtryk. Selv om Ray tilsyneladende har haft et stort budget til disposition, overdænger han ikke sine billeder, men holder dem stramt i ave og dermed sin tilskuer fast. Det er en ægte filmmager, vi har fat i her.
Historien er nedtonet, fortællestilen kontrolleret - indtil det teatralske (hvis dette udtryk kan anvendes positivt?), hvilket tidligere er set hos Ray (f.eks. "Johnny Guitar"). Man får tid til at reflektere over det materiale, der er skudt ind mellem det rent bibelske - og der er vægt i sammenstillingen og dens behandling af det evige spørgsmål: hvem dræbte Jesus? romerne eller jøderne. Filmen gør ikke dette tema centralt, men beskæftiger sig med de menneskelige tilgange til stoffet.
Der er langt mellem "The Seachers", "The Longest Day" og "King of Kings", men Hunter klarer turen ganske vel. Han er ikke nogen stor skuespiller, men har tilstrækkeligt respekt for sit materiale og sin instruktør til at behandle rollen godt; også jer.
Billederne er færdigproducerede i en sådan grad, at jeg følte mig hensat til Jack Cardiff - gad vide, om han har inspireret ? De er en nydelse og en fortælling i sig selv.
Jeg kan ikke undlade at opholde mig kort ved det faktum, at der undertiden er 6.000 statister i gang. Det ser godt ud, og det føjer altså noget til oplevelsen - på en eller anden måde - at vide, at alt, der bevæger sig på billederne, er the real thing, og ikke tegnefilm fra en computer. Vi får aldrig mere sådan en film.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 22. juli 2010
Jesus Kristus
Det er noget af en bedrift af Ray, at han har formået at lave en storfilm der, til trods for en spilletid på næsten tre timer og næsten ingen ydre drama, fastholder tilskueren fra begyndelse til ende uden at miste hverken styrke eller relevans. Midt i produktionssystemet er det lykkedes for instruktøren at skabe en eftertænksom og alvorlig film der undgår det patetiske og som hele tiden holder fokus på det essentielle i historien: hvad kan vi lære af den. Personinstruktion er sjældent dét man forbinder med billedbogsfilm af en vis bredde, men dette er netop ikke en sådan film. Det er på mange måder en psykologisk film hvor alle de primære karakterer er tegnet klart og tydeligt op. Her er ikke en simpel opdeling i de gode og de onde, men tværtimod en beskrivelse af dén kamp som alle mennesker til alle tider udkæmper i det indre. Ray har gjort sig endog meget umage med hele dette aspekt af begivenhederne og derfor virker den lange spilletid næsten for kort fordi man ønsker mere af dette når filmen er slut; man ønsker at vide mere om disse menneskers skæbner.
Meget er blevet sagt om fodboldstjernen Jeffrey Hunter i hovedrollen, men man kan glemme alt det negative. Han gør det afsindigt godt og holder sin fortolkning langt væk fra det sentimentale og rørstrømske. I stedet yder han en værdig og varm præstation som må være det lykkelige resultat af rapport mellem ham og Ray. Det virker næsten magisk, men også kun næsten.
Filmens billeder, sammensat i fællesskab af de stærke kræfter Milton Krasner, Manuel Berenguer og Franz Planer, er enestående smukke og fortjener at omtales. Ofte hældes der lidt rigeligt på til denne type kollosalfilm, men her er der snarere holdt igen hvilket skaber en ro for øjet i den enkelte scene, også de dramatiske, hvilket medfører et øget fokus på indholdet. Ydermere er de meget smagfuldt lavet og filmen kan nydes endnu mere på grund af dette.
Endelig må nævnes Miklos Rózsas score som ganske vist ikke er så mindeværdigt som dét han skrev til "Ben Hur" men som alligevel trænger ind i bevidstheden og sætter sine spor.
Orson Welles er fortælleren der stilfærdigt binder historien sammen og de mange begivenheder er fint prioriteret og dramaet ypperligt disponeret hele vejen igennem. En stolt og værdig film, både som håndværk men tillige som kunstværk.

Anmeldt af ch, Odense C 10. november 2004
Den bedste
King of Kings fra 1961 er den bedste film om Jesus liv og gerninger,
som jeg har set. Jeffrey Hunter virker simpelthen utroligt overbevisende i rollen som Jesus. Filmen omhandler hele Jesus liv,
lige fra han bliver født til korsfæstelsen, og vi oplever undervejs
mange helbredelser og andre gode gerninger.
Filmen er utrolig flot filmet, og musikken er simpelthen mageløs
storslået og flot. Musikken er i øvrigt skrevet af Miklos Rozsa, som
også bl.a har skrevet musikken til en anden flot kristendomsfilm, nemlig Ben-Hur fra 1959.
Hvis man kan lide storslåede bibelfilm, bør man absolut se denne film.

Ret din egen anmeldelse af King of Kings (Jeffrey Hunter) - klik her

Start en debat om filmen King of Kings (Jeffrey Hunter) - klik her

Start en debat om denne udgave af King of Kings (Jeffrey Hunter) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45