Zombieland x2
Zombieland (2009)
Den nørdede gymnasieelev Columbus (Jesse Eisenberg) er bange for stort set alt, så han har holdt sig på afstand af den epidemi, der har gjort menneskeheden til kødædende zombier. Den svært bevæbnede Tallahassee (Woody Harrelson) er derimod ikke bange for noget som helst og er vild med Twinkies. Nu står de over for deres hidtil mest skræmmende udfordring - hinandens selskab. Emma Stone og Abigail Breslin er også på rollelisten i denne hårdtslående og zombiesmadrende komedie.
Zombieland: Double Tap (2019)
Columbus, Tallahassee, Wichita og Little Rock har forskanset sig i Det Hvide Hus og er blevet eksperter i at modstå den zombieepidemi, som har plaget kontinentet i en del år. Der er dog opstået spændinger i gruppen, og da Wichita og Little Rock en dag stikker af, må de to andre - i selskab af kvinden Madison - finde dem igen samt modstå en ny trussel af superzombier. 10 år efter den oprindelige Zombieland er Woody Harrelson, Jesse Eisenberg, Abigail Breslin og Emma Stone tilbage. Ruben Fleischer har igen instrueret, og manuskriptet er igen skrevet af Rhett Reese & Paul Wernick.
|