Udgivet 15. april 2025
af Warner Bros.
|
WBWA32480UHD
/
UPC# 840418324806 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
Warner Bros.
-
2009
USA
-
Farve
-
108 min
|
 |
  
|
|
4K UHD-pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
USA
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Informant, The:
Mark Whitacre optager i hemmelighed møder mellem en række erhvervsledere, der indgår en ulovlig aftale om prisen på fødevaretilsætningsstoffer. Whitacre optager møde efter møde på bånd. Han er sikker på, at båndene vil gøre ham til en vaskeægte amerikansk helt. Hvad gik galt? Matt Damon spiller Whitacre, der er både knivskarp og sympatisk, selv da hans planer om at afsløre erhvervschefernes ulovlige aftaler om prisen på fødevaretilsætningsstoffer bliver vildere og vildere.
Glæd dig til masser af underholdning, spænding og ikke mindst informationer i The Informant! Instruktøren Steven Soderbergh samarbejder igen med en af stjernerne fra Ocean’s-trilogien i denne fascinerende fortælling om erhvervsskandaler på højt plan, som er baseret på den virkelige historie om den højest placerede whistleblower i amerikansk historie.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Informant, The:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
8. marts 2011 |
|
Koks i firmaet |
|
Selvom filmen er baseret paa virkelige begivenheder saa er Soderbergh alt for optaget af at goere sin film fiks og kaek, hvilket ender med at blive en belastning fordi han samtidigt forsoemmer at give den lidt indviklede historie en form der tager hensyn til publikum. Filmen er dog ganske morsom og en smule grotesk ogsaa for hvad kan den mand dog have forestillet sig (altsaa Whitacre), men Soderbergh kunne med held have skaevet lidt til en film som "The King of Comedy", hvis han ville have opnaaet lidt mere.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
19. september 2010 |
|
Twice as smart as 007 |
|
Soderberg fortæller sin whistleblowerhistorie ganske anderledes end Mann gjorde. Vi er, omend (især) i begyndelsen på mere subtil vis end senere, i doku-komedien (hvis der er noget, der hedder sådan). Mat Damon bærer filmen uden dog at få lov at give figuren fuld skrue. Soderberg skal fortælle så mange detaljer og skildre så lang en udvikling, at der kommer noget springende over historien, som til sidst virker lidt langstrakt. Mark Whitacre er tilsyneladende skildret i et tidsrum af sit liv, hvor han var psykisk ustabil. Den slags tilfælde har vi efterhånden set så mange af, at det mest spændende egentligt er at får lov at iagttage, hvorledes omgivelserne reagerer. Større vægt på den vinkel kunne have gjort denne film rigtigt interessant. Nu forbliver den, trods mange gode tilløb, ude langs panelerne.
|
|
|
Anmeldt af
Elvizz, Faxe |
20. august 2010 |
|
" Lort i fløjten" |
|
Det får en fodbolddommer ofte at vide, når han ikke ser hvad der sker på banen og derfor ikke fløjter. Det samme gælder her for instruktøren Steven Soderbergh i historien om en ægte "whistleblower" i amerikansk erhvervsliv.
Filmens meget markante underlægningsmusik og historiens opbygning leder omgående tankerne tilbage til den berømte svindler komedie "Sidste stik". Desværre har The Informer slet ikke originalens kvaliteter og spænding, og derfor ender det i ren ligegyldighed. Matt Damon er alt for lalleglad i rollen som erhvervsmand med mere end 1 agenda i skuffen, og samtidig kommer vi aldrig ind under huden på ham og når at fatte den mindste smule sympati for ham. Det er en af de primære årsager til at filmen knækker, og man som tilskuer er bedøvende ligeglad med hvordan historien udvikler sig og det går ham.
Filmen bygger på virkelige begivenheder, men alvoren, spændingen og troværdigheden i historien brænder overhovedet ikke igennem, og det minder i stedet mere om en ny udgave af Anders And og blød nougat. Kig rigtig godt på billedet af Matt Damon med åben mund og polypper....og spørg dig selv om man mon bliver topchef i amerikansk erhvervsliv med en sådan attitude?
Det er som bekendt instruktørens opgave at "blæse i fløjten" når historien eller skuespillerne slår nogle skæve og ikke fungerer ordentligt, så jeg håber at Steven Soderbergh får renset sin til den næste film, ellers fortsætter nedturen fra Oceans 12 og 13. "Føj for en bankebæ" sagde Tommy Kenter engang som Fru Christoff i Dansk Naturgas, og det må være sådan en der har sat sig i fløjten her.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Informant, The - klik her
Start en debat om filmen Informant, The - klik her
Start en debat om denne udgave af Informant, The (4K UHD) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|