American Honey
Star (Sasha Lane) stikker af fra overgrebene derhjemme i trailerparken, da hun tilfældigt løber ind i den mystiske Jake (Shia LaBeouf). Han tager hende med ombord i en varevogn stopfyldt med andre runaways - alle smadrede, arrede skæbner fra et fattigt USA. De skal sælge falske abonnementer og andre imaginære produkter til illusionsløse amerikaner på deres rute igennem landet. Og faktisk går det meget godt, særligt for den charmerende Jake, der har talegaverne i orden – og også Star falder for den noget mere erfarne fyr. Men på bussen er der hierarkier og gruppedynamikker, som overmander den stædige pige, og både hendes stolthed, stædighed og sågar sikkerhed sættes på prøve.
Tekst fra pressemateriale
|