Tokyo Vice
Da den nyuddannede amerikanske journalist Jake Adelstein får job som kriminalreporter på en japansk avis som en af de få ikke-japanske medarbejdere, har han ingen illusioner om, at det bliver en nem tjans. Han har alligevel groft undervurderet opgaven. Ingen japanere vil snakke med ham, ingen kilder vil hjælpe, ingen kollegaer respekterer ham. Men Jake hænger på, og snart får han alligevel skabt nogle kontakter. De kontakter leder ham dybt ind i Tokyos underverden, hvor Yakuzaen hersker, og hvor korruption, terror og mord er en del af hverdagen.
Tokyo Vice er baseret på den rigtige journalist Jake Adelsteins bog. Det er ikke helt fastlagt, om hans dramatiske fortælling er det pure opspind, men én ting er sikkert: Tokyo Vice er en fantastisk stemningsfuld serie, der leder os ind i et fascinerende univers! Er man til en film som Black Rain, vil man bestemt værdsætte denne serie.
David
|