Brugerne skriver om Flesh for Frankenstein:
|
Anmeldt af
Extract, Dyssegård |
24. marts 2022 |
|
Splatter-sex komedie |
|
Paul Morrissey og ukrediteret Anthony M. Dawson stod for instruktionen af denne bizarre og besynderlige 3D splatter-sex komedie, frit efter Mary Shellys roman. Baronen(Udo Kier), som lever i et incestuøst forhold med sin søster, den liderlige Katrin (Monique van Vooren), har lavet et pragteksemplar af et kvindeligt monster, i Dalila Di Lazzaros appetitlige skikkelse. Men han skal bruge en liderlig hjerne til sit mandelige monster, men ender ved en fejl at sætte en frigrid mands hjerne ind, hvilket saboterer baronens store planer om at avle børn på monstrerne. Joe Dallesandro medvirker som Katrins virile elsker. Der er en del flotte, splattede effekter, som til om med virker fortræffeligt i 3D, hvilket gør det den anbefalede version. Baronen har to børn, som også interesserer sig levende for vivisektion. Altsammen uhyre underholdende og en showcase for noget af det bedste 3D der er lavet, hvor indvoldene kommer helt ind under næsen på en. En halshugning med en hækkesaks er i særklasse blodig. Har man 3D udstyret, ja, så er dette en "must". Det er muligvis ikke en film der falder i alles smag, men for dem den gør, er det en medrivende oplevelse.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
24. maj 2007 |
|
Frankenstein created Warhol |
|
Komplet idiotisk Frankenstein-fortolkning med absurd ringe skuespil (hele castet virker som om de er på ét eller andet). Der er lidt morsom splat undervejs, men filmen stinker. Hvis man ser den som en parodi, vil man sikkert få noget ud af det. Men en mand der kan skrive en replik som "In order to know death, Otto - you have to fuck life in the galblatter!" bør man vel ikke tage helt alvorligt. Filmen er et kuriosum og ikke meget mere.
|
|
|
Anmeldt af
Borgen, København NV |
27. februar 2006 |
|
Sej og original gendigtning af Frankenstein myten, med en veloplagt Kier som den syge doktor. Filmen er overraskende blodig og brutal men på en sjov ligegyldig måde. Det er ikke en splatter film, mere en slags opvinsning i kroppen som kunstgenstand - Warhol har vist haft en finger med. En speciel og original film som nok vil støde en del men også glæde andre - og slutningen, ja tak - den holder
|
|
|