5x Hunger Games
The Hunger Games
I en nær fremtid, i ruinerne af dét, der engang var Nordamerika, tvinger den nye stat, Panem, hvert år landets 12 distrikter til at sende en teenagedreng og -pige til at konkurrere i The Hunger Games. Spillet er landsdækkende tv-underholdning, hvor de 24 deltagere skal kæmpe til døden mod hinanden, i en gigantisk arena, indtil kun én vinder står tilbage. Der er ingen regler, men de fleste toptrænede unge deltagere har forberedt sig til The Hunger Games hele livet.
Det gælder dog ikke for den unge Katniss og hendes medspiller fra distrikt 12, Peeta, der nu er tvunget til at stole på deres skarpe instinkter og deres tvivlsomme mentor, den fordrukne Haymitch Abernathy, der er tidligere vinder af spillet. Men hvis enten Katniss eller Peeta skal gøre sig forhåbninger om at overleve, står de over for umenneskelige beslutninger i arenaen, overlevelse overfor menneskelighed - og liv overfor kærlighed!
The Hunger Games: Catching Fire
The Hunger Games: Catching Fire begynder, da Katniss Everdeen og hendes medkombattant, Peeta Mellark , vender hjem i live efter sammen at have vundet de 74. årlige Hunger Games. Men en del af sejren betyder desværre også, at de endnu en gang må forlade familie og venner for at tage på en omfattende og obligatorisk ‘Sejrstur’ til de øvrige 12 distrikter i det vidtstrakte Panem. Efterhånden som rejsen skrider frem, fornemmer Katniss, at modstanden mod Panems totalitære styre ulmer, men den iskoldt manipulerende Præsident Snow er allerede i gang med at forberede de 75. Hunger Games – en helt ny og twistet version af konkurrencen, hvis ultimative resultat meget vel kan ændre Panems fremtid for altid.
The Hunger Games: Mockingjay - Part 1
Katniss Everdeen befinder sig i Distrikt 13 efter, helt bogstaveligt, at have rystet The Hunger Games i sin grundvold i den seneste film. Under kommando af oprørernes præsident Coin (Julianne Moore) og rådgivet af sine trofaste venner, kaster Katniss sig ud i en desperat kamp for at redde Peeta og det borgerkrigshærgede Panem, hvis borgere nu ser hende som symbol på deres frihedskamp mod Capitols diktatoriske præsident Snow.
The Hunger Games: Mockingjay – Part 2
I The Hunger Games: Mockingjay – Part 2 kommer The Hunger Games-serien til dets kraftfulde sidste kapitel, hvor Katniss Everdeen indser at det ikke længere blot handler om overlevelse – det handler om fremtiden.
Mens Panem er i regulær krig konfronterer Katniss Præsident Snow i det sidste opgør. Med hjælp fra hendes nærmeste venner – heriblandt Gale, Finnick og Peeta – drager Katniss på en livsfarlig mission med enheden fra District 13 for at befri Panems indbyggere og for at iscenesætte et attentatforsøg på Præsident Snow, der er blevet mere og mere besat af tanken om at udslette Katniss. De dødsensfarlige fælder, fjender og moralske valg, der venter Katniss, vil udfordre hende mere end nogen arena hun mødte i The Hunger Games.
The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes
Historien om The Hunger Games, 64 år før Katniss Everdeen meldte sig som frivillig til de dødelige lege og årtier før, at Coriolanus Snow blev den tyranniske præsident for Panem. Følg den unge Coriolanus Snow, som skal vise sig at være det sidste håb for sin forhenværende ellers stolte familie, der nu i efterkrigstidens Capitol har taget et hårdt fald. For at redde sit levebrød og familiens ære tager Snow modvilligt mentorrollen for Lucy Gray Baird, som er en frivillig fra det fattige Distrikt 12. Men da Lucy Grays charme fortryller Panems publikum, begynder Snow at se en mulighed for at ændre begge deres skæbner.
|