Udgivet 17. oktober 2011
af Momentum Pictures
|
MP1136BR
/
UPC# 5060116726787 |
|
|
Udgået
Det er ikke længere muligt at bestille denne udgave.
|
|
|
 |
American Zoetrope
-
2003
USA
-
Farve
-
102 min
|
 |
 
|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
Laserdiskens vurderinger:
 |
Niels Ole |
 |
|
 |
David |
 |
|
 |
Hans Kr. |
 |
|
 |
Lars |
 |
|
|
|
Fortabt i Japan
Lost in Translation er den anden spillefilm af Sofia Coppola, datter af Francis Ford Coppola, manden bag Godfather-filmene. Sofia Coppola blev et verdenskendt navn, da farmand hyrede hende efter et afbud til at spille en central rolle i Godfather III. En præstation, der var så tænderskærende dårlig, at den var lige ved at slutte hendes karriere, før den overhovedet kom i gang. Men i 1999 debuterede hun som instruktør med den vellykkede The Virgin Suicides. Og med et slag blev alt hadet mod hende vendt til nysgerrighed. Her var et navn, man skulle holde øje med. Det indtryk bliver kun forstærket af Lost in Translation.
Vi følger den livstrætte skuespiller Bob Harris, spillet til perfektion af Bill Murray (Ghostbusters og Groundhog Day). Bob er lokket til Japan for at indspille en whisky-reklame. Han gør det for pengenes skyld - 2 millioner dollars - og det har han det rigtig dårligt med. Det skal bare være en hurtig lille tur; konen og børnene bliver derhjemme, og Bob tager alene til Japan. Selvom et hav af bukkende og hjælpsomme assistenter står klar fra det sekund, han sætter fod på japansk jord, så går det hurtigt op for Bob, at han er helt alene i dette bizarre land. Han forstår ikke en brik af, hvad folk siger til ham, og han forstår ikke, hvad der sker omkring ham. Nætterne på hotelværelset bliver pludselig meget lange, specielt fordi han ikke kan sove, og da det går op for ham, at konen og børnene derhjemme egentlig ikke rigtig savner ham, søger han mod hotellets bar.
I baren støder han ind i pigen Charlotte, der er i starten af 20’erne. Hun er i Japan sammen med sin mand John, der er fotograf og på job, så hun må også tilbringe mange timer alene på hotelværelset. På trods af 30 års aldersforskel finder de to personer sammen over nogle drinks. Manden, der ikke ved, hvad der blev af hans liv, og pigen, der endnu ikke har fundet sit eget, finder fælles grund midt i Tokyos helvede af sindssyge forlystelser og blinkende neonskilte. Sammen bevæger de to sig ud i nattelivet, for de kan lige så godt ha’ det sjovt, når de nu er her.
Langsomt begynder forholdet mellem Bob og Charlotte at udvikle sig til ... ja, hvad er det egentlig, det er ved at udvikle sig til? Han er i 50’erne, hun er i 20’erne. De har intet andet tilfælles, end at de begge er fortabte i deres liv, og at de begge er fortabte i et fremmed land. Men det er jo ikke nok. Eller er det?
Lost in Translation er ikke en dyb film. Den har ingen store pointer, og den løser ingen store verdenskonflikter. Men den har hjerte og stemning. Den er både sjov, sød, rørende og sørgmodig. Det ene øjeblik slår man sig på lårene af grin, og det næste øjeblik sidder man med sådan en knugende længsel i kroppen. Sådan skal en god film påvirke!
Med Bill Murray og den unge Scarlett Johansson, der spiller Charlotte, har Sofia Coppola fundet det ultimative filmpar. Deres samspil er dybt rørende. Bill Murray er mest kendt for en mere direkte humor, men han kan også godt spille drama. I denne film får han lov til at kombinere de to ting til den perfekte præstation. Scarlett Johansson er forholdsvis ukendt, men det varer ikke længe. Ensomheden lyser ud af Charlotte, og den gnist, der bliver tændt i øjet på hende, da hun støder ind i Bob, kan mærkes ud gennem skærmen og hele vejen ned i sokkerne. Scarlett Johansson leverer en prisværdig, smuk og simpel præstation.
Lost in Translation får mine varmeste anbefalinger med på vejen. Det er en sjælden perle og en film, du bør gøre dig selv den tjeneste at se.
David
|
|
Brugerne skriver om Lost in Translation:
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
6. februar 2013
|
|
Don't sprechen zie the language |
|
"Lost in Translation" er en af de film, hvor billederne og stemningen fortæller det hele! Det er en sublim film som viser hvor ensom man kan være i en fremmed del af verden, og hvor forskellige kulturer og menneskelig adfærd er. Filmen virker måske i starten depressiv, men det er en smuk ørkenblomst som hurtig udfolder sig som tiden går, især da Bill Murrays karakter støder ind på Scarlett Johansons.
"Lost in Translation" lyses op af dens smukke billede side, de velspillende medvirkende og dens mesterlig simplicitet i plottet, der forstår at højne filmkunst til mere end bare bevægelig billeder!
|
|
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
13. oktober 2009
|
|
Murray får næsten ungt på karamellen i Japan |
|
Et skønt, varmt, romantisk, vittigt, sørgmodigt, underfundigt, poetisk, intelligent, off-beat-komedie-drama. Som det er en nydelse at være i selskab med. Bill Murray giver sit livs bedste dramatiske præstation. Og Sofia Coppola får det bedste frem i Scarlet.
|
|
|
Anmeldt af
Michael Petersen, Nordborg |
19. juli 2009
|
|
Fremragende Genistreg! |
|
"Igennem de sidste 2 år har jeg vurderet over 80 film, dog ikke herinde på laserdisken mit område er mest IMDB, men alligevel."
Lost In Translation er en af de film som skal ses, den kan være kedelig for nogle mennesker, den kan også være lidt underlig, det kan være du ender med at have et forvirret udtryk, det kan også være du forstår den med det samme. Ideen med filmen skal virke simpel, men stadigvæk have et spørgsmålstegn når den er slut. Der findes en del som disse film, men ikke helt ligesom denne, den film som jeg finder nærmest denne film er Jet-Lag eller Decalage Horaiche men det er kun fordi at den film også er bundet under det samme ordsprog "En film behøver ikke have en lang historie for at kunne nydes"
Men nu til handlingen, filmen starter op med en dame, som vi ikke endnu ved hvem er men måske kan gætte til hvem er, efter dette skifter den hurtigt over til Bob (Bill Murray) der er landet i Tokyo japans hovedestad, han er på tur i japan for at tjene 2 mio for en reklame, det går hurtigt op for ham at han er helt forladt og alene. Han møder efter noget tid den unge dame Charlotte (Scarlett Johansson) og sammen finder de noget i dem selv, mere vil jeg ikke nævne, det er nok find selv ud af mere hehe.
Denne film stiller et enkel spørgsmål, det spørgsmål er faktisk gemt utroligt godt, men selvom det er gemt så godt er det også let at finde det, spørgsmålet skal du selv besvare, de var en ide som de fleste overser, se filmen og find ud af hvad du tror der bliver sagt og ikke hvad andre mener (Shh det er kun din fantasi om det, det behøver ikke være andres)
Mere vil jeg ikke sige udover filmen er utrolig godt, den kan ses af alle og burde ses af alle, dog forvent ikke det helt vilde, det er en meget lille og kortvarig historie men tro mig det er nogen gange det der gør en film så smuk som denne og hvis du ikke tror mig jamen hvorfor så ikke vove og satse og se den, i slutningen er du nok lost in translation haha...
|
|
|
Anmeldt af
Kalle Marx, Esbjerg |
17. april 2006
|
|
Soulmates |
|
Dette er ikke din typiske, banale romantiske komedie. Lost in Translation er en velgennemtænkt, oprigtig, velspillet og veludført film, der heller ikke er helt uden humor. Der skabes en formidabel ensom stemning og fremmedgørelsen hos de to hovedpersoner spillet af Bill Murray og Scarlett Johansson er bemærkelsesværdig. Kemien mellem de to er også enorm og magnetisk. Den lettere bizarre japanske kultur er præsenteret på en smag-og kraftfuld måde og de få japanere der rent faktisk kan tale engelsk gør det så dårligt at Murray knap kan forstå det(det er ganske bevidst at stort set ingen i filmen kan tale engelsk). Den isolation man føler med ham som følge af denne fremmedgørelse er udsøgt kreeret af Coppola. Det er dog ikke kun Murray's fremmedgørelse der er essentielt for filmen: I en overset, men fundamental, scene zapper Johansson mellem de mærkelige kanaler og efter man har set de forskellige kanaler skifter billedet til Murray med en fjernbetjening i hånden. Den slags gennemtænkte "mursten" i filmens struktur, findes i rigelige mængder. Filmen er både morsom og naturlig, fyldt med menneskelige sider såsom den naturlige dialog mellem de to samt noget så banalt som da den unge Charlotte støder foden i bordet, noget der kan ske for os alle. Netop denne naturlige episode skaber også grobund for forholdet mellem de to hovedpersoner igennem deres lidt akavede, men ærlige, samtaler. Alt dette, samt det fabelagtige skuespil fra de to, bidrager til at gøre denne film utroligt medrivende. Coppola undgår de åbenlyse klichéer med stor lethed, skaber noget unikt og alt andet synes også at lykkes for hende.
|
|
|
Anmeldt af
Karina, Søborg |
19. juli 2005
|
|
Lidt kedelig... |
|
Skuespillet er i top! Lad det være sagt og slået fast. Temaet er interessant og godt fremført i filmen. Alligevel synes jeg, at den var lidt kedelig. Der var flere gange lagt vægt på nogle scener, som jeg ikke rigtig forstod skulle fylde så meget, og de mange, lange ture gennem Tokyos gader og neonreklamer... Kan godt se pointen, men fandt det kedeligt at se på. Godt at skuespillet er så fantastisk.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
8. februar 2005
|
|
Smuk film! |
|
Jeg har overgivet mig uforbeholdent til denne film! Den er sød, smuk, rørende og bare rigtig fin. Man bliver glad af at se den. Her er der ingen tung problematisering af kærlighedens svære betingelser i en støjende verden, blot en optimistisk fortalt historie om to mennesker der bare gerne vil blive taget for hvem de er. Det kan de så gøre for hinanden. Jeg synes den er fremragende! Bill Murray viser en ny side af sit talent, hvor han med meget små virkemidler forhindrer, at der går karikatur i det. Og så kan den kun slutte på een måde: den måde den gør det! Det er denne slags film vi har brug for, at der laves flere af. Ånden i den er sublim!
|
|
|
Anmeldt af
Pintoz, Herlev |
25. januar 2005
|
|
så vidt jeg ved, så har Sofia kun instr. 2 hollywood film. Selvom det var et mere eller mindre solidt cast i den første film, så var den dødkedelig (synes jeg). Denne film holder også et roligt tempo igennem hele filmen, men i modsætningen til den anden keder man sig overhovedet ikke - tværtimod. Solidt skuespil af Bill Murray gør dette til en ultimativ kærlighedsfilm om 2 livstrætte personer forenet i den japanske kultur!
|
|
|
Anmeldt af
Borgen, København NV |
8. januar 2005
|
|
Noget overvurderet film som er god, men ikke så god som den er blevet anmeldt til. Fremragende cast, men det er som om der mangler noget i visse scener. Dog alligevel en anbefaling værdig
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
10. august 2004
|
|
Lovende |
|
Lad det være sagt straks, Sofia Coppola har lavet en fremragende film om ensomhed. Det fremragende består i valget af skuespillere, at hun giver sig tid til skildringen samt det vanvittige miljø, hvori handlingen foregår. Det er styr over fortællingen. Der er ingen tvivl om, at Scarlett Johansson er valgt med omhu - hun minder i den grad om Sofia, at her må være tale om et alter ego.
Jeg savner en smule mere krølle på fortællingen, hvis monotoni går hen og bliver en anelse for monoton. Vi lukkes for sjældent ned under overfladen. Det er f.eks. oplagt, at Charlotte bliver jaloux, da hun erfarer, at Bob er faldet i med barsangerinden - men vi får ikke lov at se, hvorledes de to nærmer sig hinanden igen, det ville ellers have tilført fortællingen lidt nyttig drama.
Bill Murray er fundet til rollen som Bob, Scarlett Johansson er fremragende - kun Giovanni Ribisi er under sit normale niveau, men der er heller ikke meget kød på hans rolle.
Det er måske ikke velvalgt at kalde filmen "forfriskende", men det er den faktisk.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Lost in Translation - klik her
Start en debat om filmen Lost in Translation - klik her
Start en debat om denne udgave af Lost in Translation (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|