Den hårdtarbejdende enlige mor Sheila (Marin Ireland) har en lille sideforretning kørende som paranormal efterforsker - spøgelsesjæger. En dag bliver hun kontaktet af Richard (Jim Gaffigan), der netop har mistet sin kone. Han er overbevist om, at han stadig mærker hendes tilstedeværelse i huset og vil have Sheila til at undersøge sagen. Hvad der umiddelbart lyder som en overnaturlig thriller er dog noget helt andet, for denne stille film er mere interesseret i sine fortabte eksistenser end spøgelser.