Looney Tunes
Tag med tilbage til en tid, hvor humor var skæv, animationen håndtegnet, og fantasien ikke kendte nogen grænser! I disse uforglemmelige samlinger af klassiske, tegnede kortfilm fra Warner Bros.' skatkammer kan du møde hele galleriet af elskede figurer: Porky Pig med sit genkendelige stammende "Th-th-th-that's all folks!", den evigt sultne Sylvester og den kvikke Tweety, den uregerlige Daffy Duck, den snu Bugs Bunny, den evigt uheldige Wile E. Coyote, den bralrende Foghorn Leghorn – og mange flere.
Disse perler spænder over guldalderens fire årtier, fra 1930'ernes første forsigtige animationstrin, over 1940'ernes krigsår og 1950'ernes kulørte storhedstid, helt frem til 1960'ernes eksperimenterende streger. Bag kameraet finder vi nogle af animationshistoriens allerstørste mestre: Friz Frelengs ufejlbarlige timing, Tex Averys vilde absurditet og Chuck Jones' elegante, næsten musikalske fortællestil.
Hver eneste kortfilm er et lille stykke kunst – en håndtegnet påmindelse om, hvor stærkt kreativitet og humor kan flytte grænser. Om det er Bugs Bunny, der snedigt narrer Elmer Fudd, eller Wile E. Coyotes evindelige (og evigt fejlslagne) jagt på Road Runner, så er det her den ægte vare: animationsmagi, skabt i en tid hvor blyanter og maling var de vigtigste værktøjer.
Niels Ole
Specielt om denne udgivelse:
Bugs Bunny hoppede første gang ind på lærredet i 1940, og han har været et popkulturelt ikon lige siden. Mere end otte generationer har nydt godt af de tidløse narrestreger fra den gulerodsgnaskende Karl Smart, der altid er bedre end sine rivaler. Det er blevet til tegnefilm, film, TV, tegneserier, musik, sport og meget mere - denne skøre kanin har prøvet det hele. Nyd hele spektret af hans fjollede og kvikke personlighed med disse 60 kortfilm, der er restaureret og remastered til deres oprindelige 4:3 format.
|