Udgivet 24. oktober 2013
af Nordisk Film
|
2158031
/
UPC# 5708758697255 |
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
WWE Studios
-
2013
USA
-
Farve
-
118 min
|
 |

|
|
DVD-pladens specifikationer |
|
TV-system:
PAL
|
Region:
|
Oprindelse:
Danmark
|
Med danske tekster
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Dead Man Down
Den unge gangster, Victor, arbejder for bandelederen Alphonse, der styrer sit forbrydersyndikat med iskold brutalitet, men i virkeligheden bruger Victor Alphonses tillid til at komme så tæt på ham, at han kan hævne sig på de mænd, der nogle år tidligere udslettede hans familie.
Samtidig med, at Victor udfører sin hævn, begynder han at betragte – og bliver betragtet af – den mystiske unge Beatrice, der bor sammen med sin mor i lejligheden overfor. Beatrice, hvis ansigt skæmmes af et voldsomt ar, virker sårbar, men er i virkeligheden ude på sit eget hævntogt. Hun har opdaget Victors allerdybeste hemmeligheder, og med truslen om at afsløre ham, tvinger hun ham til at blive sig egen, private, hævnende engel. Både Victor og Beatrice lever for at hævne fortiden, men deres skæbnesvangre møde fører hurtigt til en overordentlig livsfarlig nutid og måske en meget kort fremtid.
Tekst fra pressemateriale
|
|
Brugerne skriver om Dead Man Down:
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
6. november 2016
|
|
Hævn med måde |
|
Oplev er landet i Hollywood og har markeret begivenheden med at lave et helt glimrende crimedrama om en fyr (Colin Farell) der efter at have mistet sin kone og datter har infiltreret en gruppe gangstere for at betale tilbage. Da han forelsker sig i nabokvinden (Noomi Rapace) finder han et nyt håb for fremtiden som skal bringe ham videre. Skuespillerne er alle glimrende her, selvom man måske også nok fornemmer, at Oplev ikke har været helt fremme i skoene som personinstruktør. Det er først og fremmest miljøskildringen af New Yorks underverden der driver filmen, manifesteret i en billedside der er ganske frapperende. Paul Cameron, som også satte billeder til "Collateral", "Man on Fire" og "Deja Vu", har en stil der er ganske fortættet og han bidrager markant til at filmen bliver en oplevelse. Men som det også påpeges nedenfor, så er manuskriptet ikke videre orginalt og man sidder med fornemmelsen af at have set det bedre før. God lille rolle til Armand Assante, i øvrigt.
|
|
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
30. august 2013
|
|
Det er som om vi har hørt den her historie før |
|
Godt nok går jeg indfor miljømæssigt genbrug, men når det kommer til filmens verden... ja, så kan genbrug visse steder godt bliver trættende. Dette måtte jeg sande, da jeg så Niels Arden Oplevs Hollywood debut "Dean Man Down", for godt nok er filmen en ganske fin og udmærket hævn-thriller... men som historien udfoldende sig, så tænkte jeg flere gange: HAR JEG IKKE SET DET HER FØR??? Svaret er JO... og mange gange efter hånden. Det betyder dog ikke at jeg har noget imod Oplevs film, for jeg vil da gerne indrømme at "Dead Man Down" har sine små skønne momenter, og overraskende nok var filmen her og der ganske brutal.
Men det er som om jeg havde brug for at lukke noget ordenlig galde ud, for at opfordre de høje herre i Hollywood til at tag sig selv i skridtet, satse og bringe nogle nyskabende tekstforfattere ind på banen. "Dead Man Down" er helt klart 2½ stjerne værd, når ens humør er lidt bedre... men indtil videre så lander vi på en 2'er!
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Dead Man Down - klik her
Start en debat om filmen Dead Man Down - klik her
Start en debat om denne udgave af Dead Man Down - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|