Hvis man synes, at Ridley Scotts Gladiator-film så lige lovligt dyre og flotte ud, kan man jo prøve denne gladiator-historie i stedet fra low-budget firmaet The Asylum. Cassius er en tidligere magtfuld gladiator, der får skænket sin frihed og planlægger at gifte sig med sin udkårne. Desværre bliver hun fanget midt i et magtspil og myrdet. Nu må han finde morderen og tage hævn. Cassius sætter kurs mod Rom for at straffe de skyldige, og han ender med at skulle træde ind i Colosseum en sidste gang!