Vi er i en nær fremtid, i Paris. Mathieu og Annas datter Sarah har netop fået konstateret en immunforsvars-sygdom, og hun må ny tilbringe al sin tid i en lufttæt boble. Da et jordskælv rammer Paris, får familien dog andre ting at tænke på. En tyk sky breder sig pludselig i gaderne. Alle, der kommer i kontakt med skyen, dør efter få sekunder! Heldigvis stopper skyen i 3. sals højde. Mathieu og Anna må nu finde en måde at redde deres datter, der midt i forvirringen er fanget midt i skyen i sit lufttætte fængsel.