An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Bringing Up Baby (Criterion) (Blu-ray) (BD) Bringing Up Baby (Criterion) (Blu-ray)

Send mig en mail, når den udkommer

Bringing Up Baby (Criterion) (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 229.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Udkommer 26/7-2021

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. RKO Pictures - 1938
USA - Sort/Hvid - 102 min
Ønskeliste
FamiliefilmRomantikKomedie
Filmens specifikationer
Original titel: Bringing Up Baby
Dansk titel: Han, hun og leoparden
Instruktør: Howard Hawks
Medvirkende:
Susan Vance  Katharine Hepburn
Dr. David Huxley  Cary Grant
Horace Applegt.   Charles Ruggles
Const. Slocum  Walter Catlett
Mr. Gogarty  Barry Fitzgerald
Aunt Elizabeth  May Robson
Dr. Fritz Lehman  Fritz Feld
Dr. Alex Peabody  George Irving
Elmer  John Kelly
Bartender   Billy Bevan
Vis alle medvirkende...
Stikord: Dinosaurus
Screwball comedy
Zoologisk Have
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 18

Gennemsnit: 9.7 ud af 10

Du kan også stemme.   

Laserdiskens vurderinger:

Mogens
Peter S

Howard Hawks og Bringing Up Baby

Howard Hawks var uden tvivl en af Hollywoods mest vitale og kreative ener-instruktører. I hans film mærkes næsten altid hans helt specielle glæde ved at fortælle en god historie og gøre det på en ukrukket og upretentiøs måde med øje for, hvad der håndværksmæssigt skaber god filmkunst, og ikke hvad der fremmer egne personlige interesser. Hawks havde en særlig evne til at virke smittende på sine teknikere og skuespillere, som gav det bedste, de havde i sig.
    Hawks har begået sig inden for adskillige genrer. Westernfans har nydt godt af hans to mesterlige John Wayne-film Red River fra 1949 om skabelsen af kvægruten The Chisholm Trail og den herligt afslappede og opfindsomme Rio Bravo fra 1959, hvor sheriffen fra byens fængsel sammen med en drukkenbolt og en gammel krøbling holder stand mod skurkene. Denne film blev mere eller mindre genindspillet af Hawks i både El Dorado (1967) og Rio Lobo (1970).
    Hawks’ omgang med eventyrgenren har fostret så glimrende film som Only Angels Have Wings (1939), To Have And Have Not (1945) med veloplagte Humphrey Bogart og Lauren Bacall i deres første samspil, samt den farverige safarifilm Hatari (1962).
    Kriminalfilmgenren fik tilført en ny dimension med Philip Marlowe-filmen The Big Sleep fra 1946, hvis handling trods sin store underholdningsværdi var så indviklet, at forfatteren bag historien, Raymond Chandler, senere fortalte, at han ikke var helt sikker på, at han selv forstod den!
    Men ellers er det inden for lystspillene, at Hawks har ydet sine allervæsentligste bidrag til filmkunsten. Og specielt med sine crazy-komedier, ”screwball comedies”, fra 30’erne og 40’erne fik han tag i et begejstret og henrykket publikum. Det var film med en særdeles rap dialog og med skuespillere, der opførte sig alt andet end ”normalt”. Handlingen blev afviklet i et hæsblæsende tempo med overlappende, ”realistisk” dialog, således at de medvirkende trods filmenes vanvittige præg og den stressede persontegning virkede ægte og nærværende, omend på ingen måde forvekselbare med virkeligheden!
    Tre af disse film er for længst blevet klassikere og skal fremhæves her: Twentieth Century fra 1934 med John Barrymore som en temperamentsfuld teaterproducer, der gør en skuespiller ud af en ukendt Carole Lombard. Fra 1940 stammer His Girl Friday, der ofte er kaldt den hurtigste farce, der nogensinde er lavet. Cary Grant er chefredaktør for en sensationsavis, der ikke går af vejen for en god historie, og både han og de øvrige medvirkende kaster sig ud i en forrygende orddyst af en slags, der synes forsvundet fra moderne filmkunst. Filmen er af andre instruktører indspillet i flere versioner, bl.a. hele to under navnet Front Page.

To år tidligere, i 1938, lavede Hawks den måske mest forrykte komedie af dem allesammen, Bringing Up Baby, der på dansk fik den udmærkede titel Han, hun og leoparden. I dette vilde lystspil, hvis intrige kunne have været udtænkt på et sindssygehospital, er der fuld damp på replikkerne mellem aktørerne, som knap nok holder pause for at give sig tid til det romantiske. Cary Grant er professor David Huxley, som på et zoologisk museum arbejder med sit livsværk, at samle knogler til skelettet af en dinosaur. Pr. telegram får han at vide, at den sidste knogle, der mangler, nemlig nøglebenet, er på vej, efter fire års søgen. David er i den syvende himmel og har nærmest glemt, at hans skal giftes med sin mangeårige forlovede, den uinteressante Alice.
    Den rige millionøse Mrs. Random har gennem Davids sagfører ladet vide, at hun måske vil donere en million til museet, og da David samme dag møder Mrs. Randoms niece Susan (Katharine Hepburn) på golfbanen, er han nødt til at være venlig og imødekommende, selv om mødet mellem ham og Susan kun skaber ulykker og forviklinger. Herefter tager handlingen for alvor fat, og den involverer, foruden den føromtalte enorme dinosaurknogle, bl.a. Susans kæledyr, leoparden Baby, samt tantens kvikke hund George (som for øvrigt ”spilles” af hunden Asta fra The Thin Man-filmene). Både David og Susan ender i fængslet, før trådene redes ud, men som det hele tiden har været meningen, får de naturligvis hinanden i enden.

Grib chancen for at se denne herlige komedie, som nu fås på DVD, og få samtidig et grundigt indblik i mesterinstruktøren Howard Hawks' forunderlige verden.
Peter S

Brugerne skriver om Bringing Up Baby:

Anmeldt af lookalot, København K 21. oktober 2009
leoparden er løs

Èn af de sjoveste og hurtigste komedier der er sat i verden. Fantastisk! Katharine Hepburn & Cary Grant er suveræne og har en strålende kemi.

Èn film enhver seriøs filmbuff har i sin samling!

Ps: super 2-disc udgave! :OD

Anmeldt af Kalle Marx, Esbjerg 26. juni 2007
'Ze Screwball
Jeg siger det også lige: Dette er essentiel screwball. Alle komponenterne synes intakte og velfungerende, ligesom skuespillerstaben. Plottet er dejligt løssluppent og løber mere og mere af sporet og kludrer sig ind i flere grene end hvad godt er, i takt med at Grant og Hepburn føres nærmere sammen. Jeg synes den er herlig og bekymringsfri, men klipningen er ikke helt smooth. Selvfølgelig skal den have topkarakter for ren og skær underholdningsværdi, stil og betydning.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 23. januar 2005
Referencefilm
Dette er screwball komediernes reference-film. Hawks gjorde det ikke bedre, og det gjorde vel heller ikke Hepburn og Grant. Filmen har tilsyneladende slidlag til virkelig mange gensyn.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 29. november 2004
Klassisk screwball!
Måske den bedste af alle screwball-komedier! Cary Grant og Katherine Hepburn er det perfekte par og den ene vanvittige scene følger efter hinanden i et tempo der er helt forrygende og som vil begejstre nogle og give andre migræne.

Ret din egen anmeldelse af Bringing Up Baby - klik her

Deltag i debatten om filmen Bringing Up Baby - klik på "svar"

 Forfatter Emne: Bringing Up Baby
johnwain

Bringing Up Baby (Criterion) (2-disc) Bringing Up Baby (Criterion) (Blu-ray) Bringing Up Baby (Criterion) (Blu-ray)
Se alle titler her
Sendt 2005/06/12 07:43:25 IP: Logget Svar...

dansk tekst

Dette som er en virkelig sjov film Hvorfor kan jeg ikk finde den med Dansk tekst ???
helle-mm@post.tele.dk

Sendt 2007/12/06 17:10:16 IP: Logget Svar...

Dansk tekst

Det er en skam den ikke fås med dansk tekst, vil det fordyre den meget?

Start en debat om denne udgave af Bringing Up Baby (Criterion) (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45  
testtest