Da den visionære arkitekt László Toth (Adrien Brody) og hans kone Erzsébet (Felicity Jones) flygter fra Europa for at genopbygge deres arv og være vidne til det moderne Amerikas fødsel, bliver deres liv forandret for altid af en mystisk og velhavende kunde. Den tilsyneladende charmerende industrimand Harrison Van Buren (Guy Pierce) tilbyder László og hans familie den amerikanske drøm på et sølvfad ved at give ham til opgave at designe et stort modernistisk monument og være med til at forme landskabet i det land, han nu kalder sit hjem. Det bliver det mest ambitiøse projekt i hans karriere, og det vil føre László og Erzsébet til både monumentale højder og ødelæggende lavpunkter.