×
An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Sorcerer: 40th Anniversary (Blu-ray) (BD) Sorcerer: 40th Anniversary (Blu-ray)

Udgivet 6. november 2017 af Entertainment One E052146B / UPC# 5039036082297

Sorcerer: 40th Anniversary (Blu-ray) (BD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 199.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager (1 stk.)
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. Universal - 1977
USA - Farve - 121 min
Ønskeliste
ActionDramaAdventureThriller
Filmens specifikationer
Original titel: Sorcerer
Dansk titel: Frygtens pris
Instruktør: William Friedkin
Medvirkende:
Jackie Scanlon   Roy Scheider
Victor Manzon   Bruno Cremer
Nilo  Francisco Rabal
Kassem   Amidou
Corlette  Ramon Bieri
Lartigue  Peter Capell
Marquez  Karl John
Carlos   Friedrich von Ledebur
Bobby Del Rios   Chico Martínez
Spider  Joe Spinell
Vis alle medvirkende...
Stikord: The Wages of Fear
Remake / reboot
Bomber og eksplosioner
Fart og spænding
Jungle
Olie
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
Blu-ray pladens specifikationer
Oprindelse:  England Blu-ray pladen har regionalkoden B.Region:

Uden danske tekster

Tekster: Engelsk
Sprog: Engelsk

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 7

Gennemsnit: 8.0 ud af 10     (Antal stemmer: 7)

Du kan også stemme.   


Frygtens pris anno 1977

Fire mænd, alle med en blakket fortid og uden noget at tabe, får chancen for at viske tavlen ren, hvis de vil køre to lastbiler ladet med sprængfarligt nitroglycerin gennem den sydamerikanske jungle.

William Friedkin fulgte op på dobbeltsuccesen The Exorcist og The French Connection med denne legendariske thriller, der kom til verden på trods af en næsten katastrofal produktion. Den var en dundrende fiasko ved premieren, men har siden opnået nærmest kultstatus. En unik oplevelse af den slags, de åbenbart kun kunne lave i 1970'erne.

Sorcerer er et amerikansk remake af den franske klassiker Le Salaire de la Peur (aka The Wages of Fear aka Frygtens pris) fra 1953.

Brugerne skriver om Sorcerer (Roy Scheider):

Anmeldt af Monkeyman, København S 19. april 2014
Dynamit-kørsel i jungleland
William Friedkin mener selv, at dette er den bedste film han har lavet, så er det jo godt, at der er andre med en anden mening. Dermed hentyder jeg ikke til, at "Sorcerer" skulle være en dårlig film... nej nej, langt fra. Men, jeg mener ikke det er det skjulte mesterværk, som filmens efterhånden store kultskarer sværger til.

Min største anke, er filmens introduktion af karaktererne, som synes for mit vedkommende, at tage en MILLIARD år, før vi når til det filmen egentlig handler om. Ikke fordi at jeg har noget imod, at man dykker ned i persongalleriet, men helt ærlig... det behøver ikke tag en evighed!

Ellers, så er "Sorcerer" en ganske habil spændningsfilm, der i sin tid var en svær og deprimerende filmproduktion... også oveni hatten var et STOOOORT flop.

Men, i enden tør jeg godt give en tommelfinger forsigtig opad, og skal da helt klart investerer i Blu Ray udgaven af filmen.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 16. april 2014
På køretur i junglen
Friedkin giver sig i denne film god tid til at forklare chaufførernes fortid: De har alle et mellemværende med politiet eller mafiaen i deres hjemland, så vi er halvejs i filmen før lastbil-ligene starter på en spændende og farefuld køretur til Tangerine Dreams underlægningsmusik i en total kliché af en bananrepublik med korrupte betjente, en venstreorienteret guerilla og et værtshus der drives af en gammel nazist, men det hører sig ligesom genren til. Roy Scheider er glimrende som en af chaufførerne på den 218 km køretur gennem nogle meget nedslidte jungleveje, hvis broer absolut ikke er bygget til lastbiler. Da slet ikke da de alle er ved at bryde sammen og i øvrigt skal krydses i uvejr. Ikke nogen stor film, men den underholder kvalificeret og har nogle ikoniske scener som hængebroen der skal krydses i uvejr og den væltede træstamme med en diameter på 2½ m der spærre vejen.

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 13. oktober 2013
Remake
William Friedkin har helt sikkert sat megen pris på den gamle Clouzot-klassiker, men det har ikke medført at han har kunnet lave en film der på samme intense måde fortæller om en gruppe mænd under et enormt indre og ydre pres. Scheider er som altid god, men hans karakter er underbelyst hvilket gør filmen en smule udvendig, da vi aldrig rigtigt lærer ham at kende. Bruno Cremer og Fransisco Rabal gør det godt i andre roller, billederne er gode og stemningen tilpas intens sine steder, men vi får aldrig det menneskelige drama som den franske film gav os. Som spændingsfilm ganske dækkende. Filmens anden halvdel er bedst.
Filmen her skal selvfølgelig ses i sit korrekte format.

Anmeldt af Rasmus, Holstebro 8. februar 2012
Lidt fra og lidt til
Den er en virkeligt god film, som på godt og ondt føles som et sidestykke til originalen. Det vil sige - den kan ikke stå alene. Det bedste man kan sige om den, er dog at originalen heller ikke længere kan stå alene!
I denne genindspilning får man mange flere baggrundsoplysninger på personerne, men mindre interaktion i mellem dem. Landet de er, er mere detaljeret (politiske spændinger, etc.), og man føler virkelig håbløsheden i den døende by de befinder sig i, hvilket er en klar forbedring i forhold til originalen.
Hovedpersonens makker er et mystisk "wild card", i stedet for at være en etableret karakter, hvilket var lidt af et gamble. Jeg kan godt se idéen i det (hvem er han, hvad vil han?), men det gør det faktisk mindre spændende at se hvad der sker med ham, for man er mindre involveret.

Alt i alt virker denne genindspilning som et "trade off." Man får mere af det ene og mindre af det andet. Alt der tages fra savnes, men alt der kommer til er meget velkommen.
Derfor: Se begge to, og nyd hvordan de begge bliver bedre af det.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 20. februar 2008
En spændende køretur
Friedkin lægger sig op ad Clouzot med denne spændende fortælling om en dynamittransport gennem en sydamerikansk regnskov. Han diverterer dog først med en alt for lang og spredt personetablering, der er på nippet til at tage luften ud af hele fortællingen straks fra start. Men der kommer gang i sagerne en trediedel henne i strimlen. Nu går Friedkin til gengæld særdeles inspirerende til værks. Vi får tætte billeder, hvor personerne, lastbilerne og regnskoven bliver spillet sammen i en sveddryppende enhed. Filmen er et godt eksempel på Roy Scheiders type, og hvad den kan gøre for at skildre en tydelig men tilbageholdt spænding eller aggression.


Ret din egen anmeldelse af Sorcerer (Roy Scheider) - klik her

Start en debat om filmen Sorcerer (Roy Scheider) - klik her

Start en debat om denne udgave af Sorcerer: 40th Anniversary (Blu-ray) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45