George Kuffs (Christian Slater) kan ikke overskue, at hans kæreste Maya (Milla Jovovich) er gravid, så han tager til San Francisco for at besøge sin bror, der ejer et privat sikkerhedsfirma. Under besøget bliver broderen desværre dræbt, og George arver firmaet og går straks i gang med at opspore morderen. Samtidig skal han også lige vinde respekt fra de ansatte og forsone sig med sin kæreste. Ashley Judd og Bruce Boxleitner medvirker ligeledes.
Noget jordslået actionkomedie om en ung doven fyr der arver et sikkerhedsfirma i San Francisco og hans jagt på en morder. Filmen lider af stil -og genreforvirring fra start til slut og kun Slaters energi holder filmen helt fra afgrunden. Et par gode actionscener hjælper også, men ellers er der tale om en ret umulig film.