visvare_alle.inc
row2.inc
|
row3.inc
|
bestilling2.inc
sql_lager: 0
sql_lager_brugt: 0
DB_ART: F
DB_TYPE: BD
DB_STATUS: C
DB_ART: F
DB_LD_RADIO: j
|
|
|
|
Bestil filmen i Laserdisken!
|
|
|
|
 |
1967
Frankrig
-
Farve
-
120 min
|
 |
 
|
row4.inc
|
filminfo.inc
|
medietype.inc
| Blu-ray-pladens specifikationer |
|
|
Oprindelse:
USA
|
|
uden danske tekster
|
| Tekster: |
Engelsk
|
|
| Sprog: |
Fransk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Monsieur Hulot nr. 3
Tekst fra omslag:
For mange af os fremstår samfundet som en labyrint fuld af faldgruber. Således også for Hr. Hulot. Som en nysgerrig opdagelsesrejsende drager han til det mest moderne superkompleks i Paris. Et garanteret støvfrit miljø af plast og stålrør, komplet med flyveterminal, superluksushotel og en varemesse for opfindelser som ingen behøver. Her findes alt - undtagen fantasi.
To verdener mødes og kolliderer. Den gamle, foretrukket af Hulot, som forsøger at forstå hvad som sker omkring ham, og den nye hvor mennesker forsøger at tøjle sin utryghed ved hjælp af teknik. Resultatet bliver komisk. Dette er de tusinde geniale detaljers film. Her sker så meget at dette er en film man kan, og bør, se flere gange!
Over hundrede mænd brugte et halvt år på at bygge filmens superkompleks på 75.000 kvadratmeter. Der blev brugt 50.000 kubikmeter beton. Selv sagde instruktøren således om dagens bybillede: "Moderne arkitektur når det er bedst - det er græs, træer og himmel!"
Laserdiskens omtale:
Jacques Tati optræder for tredje gang som den uheldige Monsieur Hulot i sin satiriske komedie Playtime, der handler om det moderne teknologiske samfunds fremmedgørelse af det almindelige menneske. I et Paris, som ikke længere er, hvad det var, vandrer den stakkels Hulot rundt i en verden af stål og glas, krom og spejle og har sit uhyre besvær med at orientere sig og finde sig til rette. Det er en film, der har et vist slægtskab med Chaplins Moderne Tider.
Peter S
|
|
Brugerne skriver om Playtime:
|
Anmeldt af
Monkeyman, København S |
16. februar 2009 |
|
De 1000 detaljers film |
|
En fabelagtig klassiker, der næsten er umulig at desikere pga. dens så mange detaljer på samtlige frames/billeder.
''Playtime'' er en visuel fornøjelse, der opfordre dens publikum til at gense filmen igen og igen, for at man muligvis kan finde helheden.
Ja, med en billion elementer og sanser der skal aktiveres, så skal man gi' sig i kast med ''Playtime'', da den viser hvordan rigtig ´´filmkunst´´ skal laves. Er dog enig i at filmen føles alt for lang, men det er en pris man må betale, med glæde selvfølgelig.
|
|
|
Anmeldt af
hopza, Dyssegård |
25. august 2006 |
|
Playtime - Den perfekte film |
|
Tati havde en drøm om at skabe den perfekte film. En film hvor alle personer var lige vigtige og hvor det at gå glip af en scene fik afgørende betydning. Filmen kom til at hedde Playtime.
Playtime er et mesterværk. Her forgår så meget på samme tid, at Playtime umuligt kan anmeldes efter at have set den kun en gang. Playtime er komisk, ironisk og ligesom alle andre tati film, gør den tykt grine med det moderne samfund vi lever i. Playtime er en film du bare må se, da det er en perfekt film. Yderst demokratisk og uden manipulerende klipning fra intruktørens side. God fornøjelse
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
26. juli 2006 |
|
For stort format |
|
"Playtime" er Tatis stort anlagte "endelige" stød sat ind mod den moderne verdens plage. Den præsenterer en række billeder, som har opnået ikonografisk status i filmhistorien.
Men Tati's talent var ikke beregnet for bredformat, hvilket understreges af den tomgangsfornemmelse Playtime rammes af med jævne mellemrum - såvel visuelt som handlingsmæssigt. DVD'ens tre medfølgende kortfilm viser en langt mere opfindsom og energisk Tati, der reducerer flere passager i Playtime til rent genbrug.
Man kommer selvfølgelig ikke udenom at se denne alt for lange film, som rangerer højt på BFI-listen over verdens bedste, mindst én gang.
|
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
22. december 2004 |
|
Fremmedgørelse i farce-ramme |
|
Kræfterne er ved at slippe op i denne anklage mod den gennemteknokratiserede samfund. Men Tati var et visuelt geni, så man må overgive sig til hans mesterskab. Mange uforglemmelige scener; men filmen er alt for lang.
|
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Playtime - klik her
Start en debat om filmen Playtime - klik her
Start en debat om denne udgave af Playtime (Criterion) (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|
