An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Avatar: The Way of Water  (DVD) Avatar: The Way of Water

af Buena Vista BUA4023601 / UPC# 8717418615284

Avatar: The Way of Water  (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.

Denne vare føres
ikke i Laserdisken.

Klik her for eventuelle
andre udgaver af filmen

Medierådets aldersgrænse. Lightstorm Ent. - 2022
USA - Farve - 193 min
Ønskeliste
ActionAdventureScience FictionRum-film
Filmens specifikationer
Original titel: Avatar: The Way of Water
Instruktør: James Cameron
Medvirkende:
Jake Sully  Sam Worthington
Neytiri  Zoe Saldana
Kiri   Sigourney Weaver
Miles Quaritch   Stephen Lang
Ronal  Kate Winslet
Tonowari  Cliff Curtis
Norm Spellman  Joel David Moore
Mo'at  CCH Pounder
General Ardmore  Edie Falco
Scoresby  Brendan Cowell
Vis alle medvirkende...
Stikord: Avatar (James Cameron)
Filmet i 3D
Rumvæsen / Alien
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  England
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 1Denne udgivelse indeholder 1 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Fransk
Dansk
Engelsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,85 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 23

Gennemsnit: 6.3 ud af 10

Du kan også stemme.   


Avatar: The Way of Water

Efter en lille pause på 200 år (sådan føles det i hvert fald) vender James Cameron endelig tilbage til Pandora, for at fortælle næste kapitel i Avatar-sagaen.

Der er gået mange år, siden Jake Sully tog til den anden ende af universet og fandt sin indre smølf frem, blev forelsket og fik stoppet menneskehedens brutale behandling af planeten Pandoras indfødte befolking, Na'vierne. I mellemtiden har Jake fået skabt sig selv en hel lille familie sammen med sit livs kærlighed Neytiri, men deres lykkelige tilværelse slutter brat, da menneskeheden vender tilbage med fornyet militær styrke for endnu en gang at forsøge at kolonisere Pandora.
    Jake må erkende, at han bringer sin stamme i fare ved sin blotte tilstedeværelse, så for at beskytte sine elskede Na'vi-venner beslutter han sig for at stikke af med familien og gemme sig hos en anden stamme, der holder til i nærheden af Pandoras imponerende oceaner. For en stund ånder alt ro og fred, mens Jake og familien lærer deres nye stamme at kende. Men der går ikke lang tid, før invasionsstyrkerne finder ham igen.
David

Specielt om denne udgivelse:

  • Audio: Engelsk DD5.1 / Fransk dubbing DD5.1
    + Audio Described English, English Family Friendly Track
  • Undertekster: Engelsk, dansk, norsk, fransk, hollandsk

Brugerne skriver om Avatar 2: The Way of Water:

Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse 9. juli 2023
Et blåt univers
Denne anmelder forstod ikke hypen omkring den første film for snart 15 år siden, men denne var da i det mindste ikke så slem som denne. De ganske få ting der virkede i første kapitel er helt enkelt klinisk fjernet med en præcision, så man skulle tro, at Cameron måske har en ikke offentlig kendt baggrund som kirurg før han bevægede sig ind i filmens verden. Ingen grund til at pakke tingene ind her: enten elsker man dette univers, eller også så siger det ikke én en hujende fis. Men det er altså virkeligt svært at holde af et persongalleri, hvor alle opfører sig med en bunke af attituder og hvor det magiske ved dette særlige (og angiveligt følsomme) folk er helt igennem fraværende igennem samtlige 3 timer - og en slat. Billederne er smukke og fascinerende for øjet, men hvis man vil se flotte malerier, så kan man gå på museum. Her er ingen næring at hente i hverken billedside, historie eller i persongalleriet. At kalde det tomme kalorier vil være en hån mod kalorier. Se filmen og bedøm selv. Det er næsten spild af tid.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 8. juli 2023
Lang dags rejse…
Cameron er, som bekendt, dedikeret vandmand. Det har vi tidligere nydt godt af, og selvfølgelig skulle han lege med vand igen efter udviklingen af nye CGI værktøjer. Så langt så godt.
I dette tilfælde burde imidlertid nogle af de mange producere måske have gjort gavn for deres penge og sat hælene i. Camerons adgang til legepladsen skulle have været begrænset, så vi ikke skulle overdænges med hans mange fabuleringer, der efter et par timer begynder at minde om telefonskriblerier.
Der ER imposante billeder. SCUBA-folket kan glæde sig over fantastisk sigtbarhed og flotte scenerier. Havdyrene er kloge og rørende hengivne. Men det hele løber løbsk, og navierne møder endnu engang menneskeracens overvældende ondskab. Hmm. Desværre har vandmængderne udtyndet et evt. plot. Der går faktisk kun alt for kort tid, før man keder sig - efterhånden bravt.
Jeg ved ikke, om man kan forvente, at Cameron igen kan præstere lidt handling, lidt persontegning, lidt reference til realistiske forhold og endelig lidt fortælleøkonomi. Hvis ikke taber han vel efterhånden det publikum, der gerne vil se en film og ikke bare et samlebånd med effekter. Det ville sikkert være fedt, at se så mange millioner anvendt på en rigtig film.

Anmeldt af Svend Erik, Løkken 8. juli 2023
Lang dags rejse…
Cameron er, som bekendt, dedikeret vandmand. Det har vi tidligere nydt godt af, og selvfølgelig skulle han lege med vand igen efter udviklingen af nye CGI værktøjer. Så langt så godt.
I dette tilfælde burde imidlertid nogle af de mange producere måske have gjort gavn for deres penge og sat hælene i. Camerons adgang til legepladsen skulle have været begrænset, så vi ikke skulle overdænges med hans mange fabuleringer, der efter et par timer begynder at minde om telefonskriblerier.
Der ER imposante billeder. SCUBA-folket kan glæde sig over fantastisk sigtbarhed og flotte scenerier. Havdyrene er kloge og rørende hengivne. Men det hele løber løbsk, og navierne møder endnu engang menneskeracens overvældende ondskab. Hmm. Desværre har vandmængderne udtyndet et evt. plot. Der går faktisk kun alt for kort tid, før man keder sig - efterhånden bravt.
Jeg ved ikke, om man kan forvente, at Cameron igen kan præstere lidt handling, lidt persontegning, lidt reference til realistiske forhold og endelig lidt fortælleøkonomi. Hvis ikke taber han vel efterhånden det publikum, der gerne vil se en film og ikke bare et samlebånd med effekter. Det ville sikkert være fedt, at se så mange millioner anvendt på en rigtig film.

Anmeldt af Extract, Dyssegård 3. februar 2023
Avaquarium
Der er gået 13 år mellem Avatar og Avatar: The Way of Water, men så kom endelig James Camerons længe ventede efterfølger. James Cameron gør ikke noget halvt, derfor har det taget rigtigt langt tid og kostet rigtigt mange penge (JC: “It was f...ing expensive!”) og filmen blev også rigtig lang, med det resultat, at filmselskabets folk tryglede JC om at forkorte filmen og vedkommende fik beskeden: “Get the f… out of my office!”, sådan!
Spørgsmålet er så, var det ventetiden , pengene og spiletiden værd? Ja, ja og ja. Fordi JC har skabt et episk værk i 3 akter: Nede på planetens regnskov, i vandet og det store slutopgør. Historien er egentligt ikke til en 3t 12 min spillefilm, men det er fordi det er mere end en almindelig spillefilm: Det er en oplevelse. JC ville give os en oplevelse af livet med de havlevende na’vier og deres hvallignende havdyr, som de knytter an til og viser derfor rigtig megen boltren i havet og det er for mit vedkomende velkomment. JC blev her genforenet med sin stjerne fra Titanic, Kate Winslet, som her i en scene præstere at holde vejret i imponerende 7 min 16 sek, Tom Cruise, eat your heart out! Sigourney Weaver spiller sin oprindelige karakters datter i fortsættelsen. De fleste personer er godt castet, lige med undtagelse af en hvalfanger, som ikke faldt helt heldigt ud. Og sp til filmens 3D: Den er spektakulær, ikke mindst under havet i 48 fps HFR, her vælter JC for alvor den 4. væg. vi befinder os virkelig nede i havet, havet kommer ud i salen og vi kommer ind i havet, den barriere, som lærredet udgør, er fuldstændig væk. JCs “Avatar: The Way of Water” er en af de mest spektakulære film jeg nogensinde har set på et lærred og ren 3D demomateriale. 3D er blevet skrækkeligt misrygtet af en masse efterkonverterede film, der er så lidt memorable i det format, at jeg ikke kan huske om jeg har set den pgl. i 2D eller 3D. Efterkonvertering kan gøres godt, som i “Doctor Strange In the Multiverse of Madness”, som er spektakulær. Men selv “Aquaman”, som ellers er blevet rost for sin 3D, er som at række tungen ud af vinduet sammenlignet med denne film. Detteher er ikke det perfekte mesterværk, men en mesterværk er det og det er voldsomt spektakulært, se den på så stort et lærred som muligt i 3D og allerhelst i IMAX. Jeg krydser fingre for at at vi får den at se på Blu Ray 3D.

Ret din egen anmeldelse af Avatar 2: The Way of Water - klik her

Start en debat om filmen Avatar 2: The Way of Water - klik her

Start en debat om denne udgave af Avatar: The Way of Water - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45