Brugerne skriver om Young & Beautiful:
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
20. maj 2023
|
|
Teen-Luder! |
|
Spændende, interessant, vellavet & velspillet film om et kontroversielt emne: Prostitution. Filmen giver ikke rigtigt nogen svar, men den sætter en masse tanker igang, og dét er godt! Kan sagtens anbefales.
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
1. oktober 2016
|
|
Følelseskolde teenagers |
|
Ozon udtaler i forbindelse med denne film, at han finder teenagere følelseskolde og kyniske. Denne opfattelse funderer han sin historie i "Jeune &t jolie" på. Det er en præmis man kan være enig eller uenig i, men den inviterer i det mindste til at se eller måske ligefrem studere filmen, al den stund de fleste forklaringer på teenageres besværlige adfærd generelt bygger på en antagelse om et følelseskaos hos de unge mennesker. Kedelig er Ozon i hvert fald sjældent, heller ikke denne gang. Marine Vacht formidler i høj grad Ozons påstand, og det så man nærmest ikke kommer en millimeter ind under hendes delikate hud. Yderst velspillende viser Vacht os en teenager, der uvist af hvilken årsag prostituerer sig. Det er ikke pengemangel, der driver hende, men, som det antydes, måske kedsomhed. Hun udfordres tilsyneladende ikke af sine jævnaldrende. Uanset hvilke bevæggrunde protagonisten Isabelle måtte have for sin adfærd, anbringes vi meget bogstaveligt - næsten som hos Haneke - i tilskuerens eller ligefrem voyuerens rolle. Vi provokeres til at acceptere vores egen tilbøjelighed til at kigge med, når lejlighed byder sig. Handler filmen så om unge Isabelle eller om os selv? Under alle omstændigheder endnu en Ozon-film man ikke vil gå glip,af.
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
19. september 2015
|
|
Studineluder |
|
Ozon er en begavet iagttager af menneskelige følelser og relationer og er mere optaget af at vise hvordan de kommer til udtryk end hvad deres egentlige oprindelse er psykologisk betragtet. Det er dynamikkerne selv der for ham er det væsentlige. I sit andet seneste udspil fortæller han om en ung pige der begynder at arbejde som prostitueret, men vi får ikke nogen klokkeklar forklaring på hvorfor, selvom vi inviteres med til at gætte. Er det hendes måde at tage kontrol eller omvendt at miste den? Straffer hun en fraværende fader efter skilsmissen? Eller ønsker hun blot at eksperimentere? Det er ikke tydeligt og er måske filmens svaghed. Andre af instruktørens film har mere dramatisk nerve end denne, men omvendt fascineres man ikke desto mindre af dens enkle men relevante og kontemporære tema.
|
|
|