af Buena Vista
|
BUY4033601
/
UPC# 5056719200373 |
|
|
Denne vare føres ikke i Laserdisken.
|
|
|
 |
Searchlight Pictures
-
2023
USA
-
Farve
-
141 min
|
 |
 
|
|
Blu-ray pladens specifikationer |
|
Oprindelse:
England
|
Region:
|
Uden danske tekster
|
Tekster: |
Engelsk
|
|
Sprog: |
Engelsk
|
|
|
|
Billedgalleri:
|
|
Poor Things
Fra den vanvittige, græske filmskaber Yorgos Lanthimos kommer Poor Things. En Frankenstein-lignende fortælling om den unge kvinde Bella (Emma Stone), der vækkes til live af den geniale og uortodokse Dr. Godwin Baxter! Under Baxters beskyttelse åbner sig en ny verden for Bella, der er ivrig efter at lære. Da hun møder den udsvævende advokat Duncan, kompliceres situationen for alvor. Bella stikker af samme med Duncan ud på en vild eventyrrejse over kontinenterne, fri af sin tids fordomme på jagt efter lighed, frihed og livserfaring!
|
|
Brugerne skriver om Poor Things:
|
Anmeldt af
lookalot, København K |
26. maj 2025 |
|
Oscar darlingen "Poor Things" var ikke lige min kop te! |
|
Havde det ikke været for nøgenscenerne med Emma Stone, så var jeg aldrig kommet igennem "Poor Things"! Jeg fandt hurtigt filmen meget anstrengende og gentagende og alt for lang og rodet, og der var bare ingen karakterer jeg fik sympati for. Men flotte kostumer og set designs. IKKE en film jeg skal se igen! *
|
|
|
Anmeldt af
Thomas Aquinas, Værløse |
17. november 2024 |
|
De onde, onde mænd |
|
Instruktøren har lavet askillige glimrende og meget anderledes film, hvor han afdækker menneskelige svagheder og sjælens ofte forkrøblede tilstand, og han gør det med både alvor og humor med tendens til det grænseoverskridende. I "Poor Things" sættes dette ind i en mærkelig genreramme af eventyr og science-fiction, og det kunne sikkert have fungeret, hvis instruktøren havde bibeholdt sin sans for at formidle sine temaer på den for ham så karakteristiske måde. Desværre er noget gået galt i overførslen, for både historien såvel som karaktererne er så postulerende og pretentiøse, at man ret hurtigt får nok af det hele, ja faktisk inden det overhovedet er kommet i gang. Pointerne med det patriarkalske samfunds dominans af kvindens udviklingsmuligheder er klarlagt for længst, men derfor kunne det godt have fået en ny form, men det sker bare ikke. I stedet ser man samtlige medvirkende, måske med undtagelse af Dafoe, overspille noget af det værste de nogensinde har gjort, og det siger faktisk en del, for hverken Stone eller Ruffalo er kendt for at overspille. Instruktøren er blevet selvfed med denne film, og det har karakter af åndelig selvtilfredsstillelse, hvorfor filmen bliver utålelig efter den første time: manglen på disciplin medfører da også en absurd spilletid. Det kan godt være, at man skal se filmen igen og så et par gange mere, men det bliver ikke med det samme; chokket skal ført lige fortage sig!
|
|
|
Anmeldt af
Svend Erik, Løkken |
5. maj 2024 |
|
Lanthimos stoned? |
|
Lanthimos har atter fat i Emma Stone, som denne gang gik med den Oscar, hun skulle have haft for “The Favourite”. Den lange film har et hovedbudskab, der synes at være, at (bl.a.) vores kultur er præget af opfattelser som tillader/pålægger manden at “opdrage” kvinden. Det får vi så en lang række eksempler på, nogle forfriskende og overrumplende, andre lidt repetitive og tunge. Filmen arbejder meget med sit visuelle udtryk og hopper sommetider næsten på tungen for at “overrumple” os. På grund af filmens længde når den imidlertid at (over)mætte os før tid. Lanthimos har strøet citater på både billed- og dialogside i et antal, der holder os beskæftiget også på.det niveau. Skuespillerne gør alt, hvad de kan for at falde ind i de bizarre roller, og selvom det ses, at det ikke er helt let, er de alle tilstrækkeligt proffe til ikke at ødelægge noget. Bedst kører det for Willem Dafoe, og Emma Stone har tydeligvis begrebet Lanthimos’ forventninger. Hendes rolle fordrer en del sexuelle scener, som hun helt i filmens ånd får aferotiseret på uskyldigste vis. Jeg kan godt se, at min omtale får filmen til at tage sig dårligt ud. Men jeg synes nu ikke, det er en dårlig film, man er underholdt, selvom “budskabet” er sunket ind længe før filmens rulletekster dukker op. Den megen hype forud for premieren, spænder forventningerne mere end filmen gider bære. Dens stil lægger i øvrigt selv en lille sordin på energiniveauet. Det er sikkert ikke nødvendigt for at fatte filmens kulturkritik at gense den, men det gør man nok gerne alligevel - om nogen tid. Den sidste halve stjerne er en lille, forsigtig en.
|
|
|
Ret din egen anmeldelse af Poor Things - klik her
Start en debat om filmen Poor Things - klik her
Start en debat om denne udgave af Poor Things (Blu-ray) - klik her
|
Klik her for print-venlig udgave |
|