Denne collection indeholder

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Gennemsnit: 9.0 ud af 10

Du kan også stemme.

12345678910

Brugerne skriver om Neo-Realist Collection, The:

	Anmeldt af Thomas Aquinas, Værløse	21. marts 2015
	Italienske mesterværker
	Rome, Open City **** Rosselinis antikrigs-statement er selv efter næsten 60 år et slag i ansigtet. Rystende autentisk og gribende fortælles der om fascisterne og tyskernes overgreb mod den italienske civilbefolkning og tonen er holdt i en afdæmpet men ufatteligt intens stil der holder fast i en med en jerngreb. Dette er helt enkelt en mesterstykke! The Bicycle Thief **** Måske den bedste af neorealismens mange sublime værker fra post-krigstiden. En simpel fortælling om en fattig arbejder og hans søn der forgæves forsøger at finde den cykel som betyder alt for deres fortsatte eksistens. Et mesterværk der aldrig vil dø! Her næsten 60 år efter er det umuligt ikke at få en klump i halsen når man ser den. Miracle in Milan ***1/2 Den retarderede men godhjertede Toto hører formentlig til en af italiensk films største fiktive figurer. I denne fabel om storkapitalens betydning for de fattige indbyggere i et lille beboerkvarter efter krigen præsenteres vi ihvertfald for ét af De Sicas mesterværker. Moralen og filmens pointer er præsenteret en smule sødladent, hvilket svækker lidt, men budskabet står stort set intakt her 55 år efter! Stor filmkunst! Umberto D **** Vittorio de Sica skabte mange mesterværker i sin tid og der er mange der mener at dette er hans absolutte hovedværk. Historien om den stakkels pensionist Umberto der lever en kummerlig tilværelse i Rom hører ihvertfald til neorealismens mest markante film og man er et bæst, hvis man ikke bliver rørt til tårer under den rystende slutscene. Mesterligt er det og en vigtig film i en tid hvor der stort set ikke laves socialt bevidste film længere! Dagdriverne *** Fellini´s tredie film er en sørgmunter fortælling om en gruppe venners liv i en lille italiens by umiddelbart efter krigen. Det er en usædvanlig film idet den både skeler til neorealismen og samtidig har dén karakteristiske og stilfærdige melankoli som kun kendetegner netop Fellini. På den måde kan man se filmen som en indvarsling af hans eget univers, mens han samtidig forholder sig tro over for det nye filmsprog. Men det var jo heller ikke helt uden grund at han, før han selv begyndte at lave film, forinden havde været en afgørende drivkraft bag film som "Rom, åben by", "Paisa" og "Negeren og gadepigen".

Start en debat om filmen Neo-Realist Collection, The - klik her

Start en debat om denne udgave af Neo-Realist Collection, The (5 film) - klik her

Klik her for print-venlig udgave