Wong Kar-Wai's Chungking Express består af to separate historier, som kun har miljøet til fælles. Den første handler om en ung deprimeret politimand, der er blevet uvenner med sin kæreste. Han møder en kvindelig gangster, og de ender med at tilbringe en nat sammen. Historie nr. 2 handler om en ung grill-ekspedient, der forelsker sig i en anden politimand, som også lige er blevet forladt af sin kæreste. Hun ender med at bryde ind i hans lejlighed for at pille ved hans ting og lave ballade.