×
An unknown error occurred:
UnexpectedClosure
INCLUDEFORM
!

[/!]
 
0.00 kr
Kurven er tom
Til kassen

Log ind

Nyhedsmail
Følg din ordre
FAQ
Sitemap

Marple:  Season 1-6 (Afsnit 1-23) (12-disc) (DVD) Marple: Season 1-6 (Afsnit 1-23) (12-disc)

Udgivet 26. oktober 2017 af SF Studios 1201396 / UPC# 7333018009745

Marple:  Season 1-6 (Afsnit 1-23) (12-disc) (DVD) - Klik her for at se billedet i stor størrelse.
Laserdisken (DK)
Pris: 299.00 kr Klik for at lægge i Laserdiskens indkøbskurv.

Varen er på lager
Klik her for leveringstider

Bestil filmen i Laserdisken!

Medierådets aldersgrænse. ITV - 2004-2013
England - Farve - pr eps 94 min
Ønskeliste
DramaKriminalfilm
Filmens specifikationer
Original titel: Miss Marple
Instruktør: John Strickland
  Andy Wilson
  Charles Palmer
  Hettie Macdonald
  Nicholas Renton
Medvirkende:
Episodes 1-12   Geraldine McEwan
Episodes 13-23   Julia McKenzie
Stikord: Agatha Christie
Miss Marple
Mystery / Mysterium
Drab / mord
Klik for alle udgaver af filmen
Same Cast
DVD-pladens specifikationer
TV-system:  PAL DVD-pladen har regionalkoden 2.Region:
Oprindelse:  Danmark
Features:
Ja Anamorphic (16:9) Trailer
Production Notes Music video
Documentary Music score
Commentary Fact track
Interviews Gallery
Multi-angles Cast & Crew
Hidden Features Outtakes
DVD-Rom features Deleted scenes
Antal plader: 12Denne udgivelse indeholder 12 plade(r).
Billedformat Lydformat Sprog Tekster
Letterbox
DD 5.1
Engelsk
Dansk
Norsk
Aspect Ratio Kassette Pladetype Faste tekster
1,77 : 1 Keep Case DVD9 Ingen

Billedgalleri:

Brugernes bedømmelse:

Antal stemmer: 7

Gennemsnit: 10.0 ud af 10     (Antal stemmer: 7)

Du kan også stemme.   


Miss McEwan & Miss McKenzie som Miss McMarple

Geraldine McEwan spiller i sæson 1, 2 og 3 (afsnit 1-12 / 2004-2008) rollen som Agatha Christies skarpsindige, lidt bryske og meget nysgerrige Miss Marple. McEwan blev siden afløst af Julia McKenzie, der overtog rollen i sæson 4, 5 og 6 (afsnit 13-23 / 2009-2013).

Miss Jane Marple, der fremstår som en sød, lidt forvirret gammel dame, har i virkeligheden exceptionelle menneskekundskaber og en knivskarp iagttagelsesevne, der hjælper hende til at opklare forbrydelser. Hun bruger sine helt egne teknikker til at løse de mordgåder, hun pludselig befinder sig midt i. Ved hjælp af observation, høflig udspørgning og nysgerrighed finder hun ofte svaret på mysterierne før alle andre. Og alt for sent indser forbryderne, at man ikke skal undervurdere Miss Marple!
Tekst fra omslag

Specielt om denne udgivelse:

  • Hele serien den komplette serie, fordelt på 12 plader
  • Spilletid: ca. 35 timer, 18 minutter
  • Audio: Engelsk DD5.1
  • Undertekster: Dansk, svensk, norsk, finsk
Episoder:
  1. The Murder at the Vicarage (Mordet i præstegården)
  2. 4:50 from Paddington (4:50 fra Paddington)
  3. The Body in the Library (Liget i biblioteket)
  4. A Murder Is Announced (Invitation til mord)
  5. Sleeping Murder (Hun døde ung)
  6. The Moving Finger (Huset ved kanalen)
  7. By the Pricking of My Thumbs (Døden kommer med posten)
  8. The Sittaford Mystery (Sittaford mysteriet)
  9. Nemesis
  10. Towards Zero (Mod nulpunktet)
  11. Ordeal by Innocence (Uskyld på prøve)
  12. At Bertram's Hotel (Bertrams hotel)
  13. A Pocket Full of Rye (En håndfuld rug)
  14. Murder Is Easy (Mord er let)
  15. They Do It with Mirrors (Spil med spejle)
  16. Why Didn't They Ask Evans? (Hændeligt uheld)
  17. The Mirror Crack'd from Side to Side (Knust spejl)
  18. The Secret of Chimneys (Chimneys mørke hemmelighed)
  19. The Blue Geranium (Blå geranium)
  20. The Pale Horse (The Pale Horse Inn)
  21. A Caribbean Mystery
  22. Greenshaw's Folly
  23. Endless Night

Brugerne skriver om Agatha Christie's Marple (TV-serie):

Anmeldt af René, Åbyhøj 20. november 2022
Chief Inspector - I have a theory ....
Ah! Forfatteren Agatha Christie's uforlignelige karakter, Miss Marple. Filmatiseret over flere årtier, enten som biograf-film eller som TV-episoder. Og karakteren Jane Marple er således blevet portrætteret af mange forskellige skuespillerinder, der hver har givet deres eget bud på figurens udseende og personlighed. Agatha Christie, der døde i 1976, levede længe nok til at også kunne se Miss Marple-filmatiseringen "Murder She Said!" med Margaret Rutherford i hovedrollen. Efter sigende havde Agatha Christie kun et hånligt fnys til overs for Rutherford's fremstilling af Miss Marple - ikke i egenskab af skuespiller, men mere som fejlcastet type. Joan Hickson eller Julia McKenzie ville nok have faldet bedre i hendes smag.

Min egen personlige favorit er imidlertid Geraldine McEwan's finurlige og skælmske portrættering af Miss Marple; en ældre pebermø der har levet hele sit lange liv i en engelsk landsby, men ikke desto mindre kender sine lus på travet og besidder en uovertruffen iagttagelsesevne, der uvægerligt sætter mangen en tilkaldt politiinspektør grå hår i hovedet og hans tyndslidte tålmodighed på alvorlig prøve. "Gud fri og frels mig for disse utålelige amatørdetektiver!", hvislet ud mellem de sammenbidte tænder er en tilbagevendende ytring i Agatha Christie's krimi-univers, når enten Hercule Poirot eller Miss Marple står klar i kulissen og tripper - ivrige efter at fortælle politiet om deres teori. Geraldine McEwan er for mig den mest troværdige Miss Marple-figur, på samme måde som David Suchet for mig også er den mest troværdige Hercule Poirot. Men smag og behag, naturligvis.

Denne anmeldelse gælder udelukkende episoden "Liget i biblioteket" med Geraldine McEwan, der er indeholdt i box-sættet hér. Men som jeg ejer på en separat DVD-udgivelse, der ikke er at finde blandt Laserdiskens udvalg. Som sagt holder jeg meget af dén aura af finurlighed og udspekulerthed, som skuespilleren hér tilfører sin rolle som Miss Marple. En del af de øvrige roller i filmatiseringen her fremstår til gengæld lige lovlig karikeret i deres udførelse, nok især oberst Melchett. Men heldigvis på en godmodig måde - aldrig ondskabsfuldt. Man føler sig godt tilpas i selskab med filmens go'e gamle genkendelige britiske arketyper, i løbet af den halvanden times tid filmen varer.

Sammenlignet med Joan Hickson-udgaven af samme historie foretager filmatiseringen hér visse afvigelser: Grundhistorien er stort set den samme i begge versioner, men detaljerne er ikke fuldstændig ens, ligesom visse bipersoner også er blevet udeladt i denne version. Og motivet for mordene har i denne version også fået sig et mere moderne twist, der helt sikkert ikke ville være blevet accepteret af datidens konventioner, da romanen blev udgivet i 1942. Men det gør sådan set ikke noget (hvis man som jeg heller ikke kender det skrevne originalforelæg), da det jo altsammen kun tilfører hele forløbet lidt mere "spræl" og underholdningsværdi. Noget, som den væsentligt mere blodfattige og støvede (men muligvis også mere autentiske) Joan Hickson-udgave desværre mangler.

Skriv din egen anmeldelse af Agatha Christie's Marple (TV-serie) - klik her

Start en debat om denne udgave af Marple: Season 1-6 (Afsnit 1-23) (12-disc) - klik her

Klik her for print-venlig udgave

 
Tlf: (+45) 98 13 22 22      mail@laserdisken.dk      CVR: 10 19 42 45